Budskab fra Amma: Adskillelsen mellem videnskab og spiritualitet

Et indlæg af Amma på journal.thriveglobal.com d. 6. november 2017:

At rette en af menneskehedens største fejltagelser

En af menneskehedens største fejltagelser har været at adskille videnskab og spiritualitet. På grund af dette har vi skabt to grupper af mennesker – de såkaldte “rationalister” og de såkaldte “religiøse.” Religion og spiritualitet blev regnet for at være baseret på blind tro, hvorimod videnskab, som blev bevist gennem eksperimenter, er fakta. Spørgsmålet blev da: “Hvilken side er du på – tro eller beviste fakta?”

Denne adskillelse har skabt en unødvendig og usund kløft i samfundet, der har resulteret i enorme konflikter, både i individet såvel som i verden som helhed. Selv udtømningen af naturens ressourcer og den svindende harmoni mellem mennesket og naturen kan i sidste ende også spores tilbage til denne fejltagelse. Hvis vi ønsker, at verden skal fortsætte på en bæredygtig og balanceret måde, så skal videnskab og spiritualitet forenes. Den nuværende tidsalder og verden omkring os kræver denne transformation.

Denne separation baserer sig på en misforståelse. Det er ukorrekt at sige, at spiritualitet er baseret på blind tro. Ligesom moderne videnskabsmænd undersøger den ydre verden, så udførte de gamle vismænd forskning i deres sinds indre laboratorier. På denne måde var de også videnskabsmænd. I virkeligheden er grundlaget for spiritualitet ikke blind tro, men undersøgelse – en dyb undersøgelse af ens egen sande natur. De spirituelle skrifter indeholder erfaringerne fra dem, som udførte en intens indre undersøgelse. Selv videnskabsmanden formulerer først en hypotese. Så prøver han at bevise den via eksperimenter. På denne måde bevæger videnskabsmanden sig fra teori til teori, indtil han finder sandheden. Det samme gør sig gældende for den spirituelle vej.

Indisk spiritualitet har aldrig set videnskab og spiritualitet som modsatrettede, men snarere som fuglens to vinger. Videnskab beskæftiger sig med den objektive verden, mens spiritualitet beskæftiger sig med det subjektive – den ultimative essens af ens eksistens. Den første handler om det sete, den anden om den der ser – den rene bevidsthed som er det iboende selv. Således er der områder, hvor videnskab ikke kan trænge ind. Hvis vi ønsker svar på disse områder, må vi være villige til at udforske de spirituelle og religiøse tekster. Det modsatte er også sandt.

Videnskaben er kommet med kolossale bidrag indenfor teknologi og medicin og har hjulpet med at øge vores fysiske komfort og vores forståelse af den fysiske verden. Men hvis vi ønsker at finde indre fred og tilfredshed, universel medfølelse og kærlighed, så må vi vende os mod spiritualitet. Ellers vil vores liv og handlinger være ubalancerede, og vi vil forblive mangelfulde.

Der var engang en supercomputer, som man sagde kunne svare på ethvert spørgsmål – spørgsmål om videnskab, matematik, historie, geografi… Folk stillede den spørgsmål om alt under solen, og på et øjeblik kom det korrekte svar frem på skærmen. Så en dag kom der en klog lille dreng hen til den. Han sagde, “Hej, Supercomputer. Hvordan har du det?” Skærmen blinkede og blinkede, tændte og slukkede, og så blev den helt blank. Der kom ikke noget svar. Den computer, som kunne svare på ethvert spørgsmål om den ydre verden, kunne ikke svare på et eneste spørgsmål om sig selv. Det samme problem opstår, når der alene lægges vægt på videnskaben. Ligesom vi har brug for både vores højre og venstre ben for at kunne gå, så er både spirituel og materiel viden nødvendige for at kunne bevæge sig fremad i livet.

Selv om videnskaben ultimativt undersøger den ydre verden og spiritualitet den indre, så er det ukorrekt at sige, at spiritualitet ikke har nogen indflydelse på det materielle liv. Spiritualitet og livet er ikke to; de er ét. Således bør spirituel forståelse ikke alene påvirke, hvordan vi tænker, men også hvordan vi taler og handler. Det er derfor vores urgamle forfædre lagde så meget vægt på at dele, på omsorg, hensynsfuldhed og medfølelse. Det var, fordi de ikke alene tog hensyn til deres fysiske eksistens, men også troede på en grundlæggende kraft. På denne er alting, både levende og ikke-levende, bundet sammen som perler på en snor. I dag er der mange, som kalder deres synspunkter for “primitive.” Men prøv at se på det moderne liv – dets spændinger, følelsesmæssige umodenhed og brudte familier, dets hjerteløse handlinger, selviskhed, grådighed og udnyttelse af naturen… Alene dette bør lære os, at der er brug for en mere spirituel måde at tænke på. Og faktisk har mange moderne videnskabsmænd i dag lignende teorier.

Menneskelivet har ingen mening uden spirituelle værdier. Det er disse værdier, som udvider spiritualitetens omfang til alle områder af livet, til alle områder af handling, videnskab indbefattet. I denne henseende er også foreningen af videnskab og spiritualitet – teknologi og medfølelse – en nødvendighed for vor tid: Videnskab og teknologi bør blive brugt til at opløfte de fattige og de fortvivlede. Der må gøres fremskridt i respekt og samklang med planeten og alle dens skabninger.

På Amrita Universitetet bliver alle vores studenter – uanset om de studerer ingeniørvidenskab, handel eller socialvidenskab – opfordret til at tage til fattige landsbyer eller slumområder i byerne i mindst en eller to måneder under deres uddannelse. På den måde ser de med deres egne øjne, hvilke problemer de fattige har. Vi beder dem så om at skabe og anvende løsninger på disse problemer samt at skrive opgaver om det. Dette opløfter ikke blot de nødlidende, men det vækker også medfølelse og tjenstvillighed hos de studerende. Mit ønske er, at lignende forløb vil blive indført på alle universiteter over hele verden.

I dag bliver universiteter rangeret primært i forhold til, hvor mange bevillinger de får, hvor mange artikler de ansatte skriver og på deres intellektuelle niveau. Fakultetet bliver også forfremmet i overensstemmelse med de samme kriterier. Men vi bør også tage i betragtning, hvor meget de har været i stand til bruge deres forskning til at tjene de laveste og mest sårbare lag af samfundet.

Om Gud eksisterer eller ej kan være en kilde til diskussion, men ingen rationel person kan nogensinde sige, at den lidende menneskehed ikke findes; vi kan se denne lidelse med vores egne øjne. Efter min mening er tjeneste til sådanne mennesker lig med tilbedelse af Gud. Må menneskeheden udvikle denne udvidede synsvinkel til at omfavne både videnskabelig viden og spirituel forståelse, og at bruge videnskab og teknologi til at hjælpe de fattige og nødlidende. Vi kan ikke længere tillade os at se disse to vidensstrømninger flyde i hver sin retning. I virkeligheden komplementerer de hinanden. Hvis vi fører disse to vidensstrømninger sammen, vil vi se, at vi kan skabe en mægtig flod – en flod, hvis vande kan fjerne lidelse og give liv til hele menneskeheden.

Sri Mata Amritanandamayi Devi (Amma) er en verdenskendt spirituel leder og humanitær personlighed. Amma er leder af Embracing the World (Omfavnelse af Verden), en multinational samling af non-profit-organisationer, som arbejder for at skaffe mad, tøj, husly og sundhed til de fattige og nødlidende. Hun er også rektor for Amrita-Universitetet, Indiens nr. 1-rangerende private universitet. I 2013 startede Amrita-Universitetet Live-in-Labs® under Ammas vejledning. Et forløb hvor de studerende for en tid bor i indiske landsbyer i landområderne for at opleve de udfordringer, som de har, og for at arbejde direkte med landsbyboerne for at udvikle bæredygtige løsninger på disse udfordringer.

Facebookredditmail