Ammas nytårsbudskab 2017

For at være lykkelig må man acceptere både op-og nedture i livet

1. januar 2017, Amritapuri – Uddrag fra Ammas nytårstale.

Vi har nu lagt 2016 bag os med de erfaringer, vi har gjort undervejs. Nu er der et andet nyt år at se frem til, fyldt med nye håb og forventninger. Hvert nyt år er som et ubekrevet blad i bogen om ​​vores liv. Hvad vi vælger at skrive i den, det er op til os. Hvis vi ønsker det, kan vi fylde den med indhold af kærlighed, medfølelse, fred og viden. På den anden side kan vi også fylde den med indhold af had, vrede og mørke. Må vi fylde vores viveka–fyldepen [viveka betyder dømmekraft] med blækket fra vores egen indsats og begynde disse nye sider med at skrive noget helt nyt.

Må vores ansigt lyse op med smil af kærlighed i dette nye år. Må vores sind blive fredfyldt, uden frygt og angst. Må vores hjerte blive fyldt med medfølelse. Må solen af ​​viveka [dømmekraft] oplyse vores sind. Må vores mål være at skabe en verden med fred og harmoni.

Vi hører mange mennesker sige, at 2016 ikke var et godt år. Men vi bør tænke over, hvem der var skyld i dette. Var det årets fejl eller vores egen? Har vi brugt året til at gøre en indsats for at lære, vokse og stige opad? Eller spildte vi det med trivielle gøremål?

Ligesom ejeren af en lille virksomhed hver aften gør status over sine indtægter og udgifter, er nytåret en god anledning til at se tilbage og reflektere over det forløbne år. På denne dag skal vi gøre lidt selvransagelse. Når vi ser på vores handlinger og holdninger, bør vi spørge os selv: “Hvor fik jeg overskud? Hvor har jeg lidt et tab?” Vi bør gøre en oprigtig indsats for at beskytte vores åndelige fremskridt og for at give afkald på vores negative sider.

I det forløbne år var vi vidne til mange tragedier og problemer i verden. Tusinder mistede livet i krige og uroligheder. Mange var ofre for terrorangreb. Mange døde i naturkatastrofer, og mange mennesker mistede hele deres livs opsparing. Flygtninge-krisen toppede. Utalliges sind var fyldt med frygt og håbløshed. På trods af alt dette bør vi ikke drukne i modløshed og frygt. Styrken til at møde disse udfordringer er i os. Hvis vi alle tager hinanden i hænderne, kan vi med sindsro og optimisme stå over for selv de største problemer.

Der er ingen grund til at bekymre sig om fremtiden. Op-og nedture er selve livets natur. Spiritualitet er den videnskab, der lærer os at acceptere alt med glæde. Hvis vi ændrer vores indre, mentale indstilling, kan vi håndtere de forandringer, der uvægerligt sker i det ydre. Hvis man ved, hvordan man svømmer, så bliver svømning i havet en dejlig leg. Men de, der ikke ved, hvordan man svømmer, kan nemt drukne. Forståelse af spiritualiteten hjælper os til at møde alt med mental styrke. Når problemerne i livet kommer, får nogle sammenbrud og er ude af stand til at møde dem. Det spirituelle menneske vil derimod være i stand til at klare sådanne svære tider med sindsro.

Atithi Devo bhava. Indisk kultur lærer os at betragte enhver Atithi [gæst] som Gud. Med Atithi menes ikke kun mennesker. Hver situation, vi overraskende støder på, er en Atithi [bogstaveligt, “én uden en bestemt tid”]. Vi skal være i stand til muntert at acceptere alt. Når vi gør det, bliver enhver situation et springbræt til større modenhed.

Når vi støder på udfordrende situationer, kan vi føle os intimideret. Ikke desto mindre må vi gå videre med årvågenhed uden at miste vores mentale styrke. Selv hvis vi falder eller mislykkes, skal vi ikke blive modløse, men bør se på tilbageslag som springbræt til succes.

Det betyder ikke noget, hvis vi ikke kan udrette “store” ting. Det er mere end nok, hvis vi kan sige et venligt ord, vise et kærligt smil og villigt og tålmodigt lytte til andres problemer.

Bare fordi et nyt år begyndt, betyder det ikke, at solen vil stå op i vest. To plus to bliver ved med at være fire; det bliver ikke fem. Det vil ikke ændre noget, blot at skifte et tal. I vores hænder har vi kun nuet. Lad os prøve at bruge det nye år til at være proaktive og udføre handlinger, der vil medføre en positiv forandring. Lad os lave et nytårsfortsæt om ikke at spilde penge på ekstravagante udgifter. Hvis disse penge kan bruges til at hjælpe syge børn, kan det betyde så meget. Selvfølgelig er døden i sidste ende uundgåelig. Vi er ikke i stand til at redde alle. Men hvis vi med vores hjælp bare kunne forlænge levetiden for sådan et barn, ville det betyde så meget for forældrene.

At være en del af sådanne medfølende handlinger er sandelig at leve de sandheder, der er udtrykt i udsagnene i Upanishaderne om at forkynde vores enhed med Gud: tat tvam asi og aham brahmasmi- “Du er det” og “jeg er Brahman.” Når vi for eksempel kommer til at stikke vores finger i øjet, straffer vi ikke fingeren. Tværtimod bruger vi den samme finger at gnide øjet med. Det er, fordi vi ved, at både fingeren og øjet er en del af vores egen krop. Ligeledes er det, når vi ser andre som vores sande Selv, så vil medfølelsen spontant opstå. På samme måde som vi tilgiver vore egne fejl, så lad os være i stand til at tilgive og glemme andres fejl. Lad os prøve at transcendere enhver følelse af vrede, som vi har over for dem, der har skadet os. Lad os aldrig glemme at udtrykke taknemmelighed til vore nære og kære. Dette er de nye ting, vi må gøre for at begynde det nye år. Sådanne handlinger vil medføre ægte genfødsel – en nyskabelse.

Lad os lære af vores fejltagelser i det foregående år og begynde det nye år med større opmærksomhed, entusiasme og optimistisk tro. På samme måde skal vi forstørre vores videns horisonter. Lad os gøre dette nye år til et velsignet år med handlinger, der spreder duften af kærlighed og medfølelse.

Amma beder til Paramatman at hendes børn vil gøre sådan. Amma ønsker alle sine børn et meget lykkeligt 2017.

Facebookredditmail