Ammas tale i FN i New York

Hvordan oldtidens åndelige visdom og moderne teknologi i forening kan transformere samfundet.
8. juli 2015

Konference om teknologi til støtte for bæredygtig udvikling. Hovedtale af Sri Mata Amritanandamayi Devi. I kraft af sin rolle som kansler for Amrita Universitet talte Amma på en konference afholdt af Amrita Universitet og FN – Forenede Nationer for Akademisk Indflydelse (UNAI) til forskere, der repræsenterede 93 førende internationale universiteter.

Jeg overbringer mine ydmyge hilsener til alle ærerede deltagere, der er samlet her i dag. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at udtrykke min dybtfølte taknemmelighed til FN for Akademisk Indflydelse for at organisere denne begivenhed og for principperne om sammenhold, som FN repræsenterer.

Nogle af jer undres måske: “Hvad laver en åndelig person som Amma her?” Det er min tro på gyldigheden af åndelig viden, der har bragt mig her foran jer i dag. Jeg har ofte reflekteret dybt over jordens fremtid, bevarelse af naturen, og den forsvindende harmoni mellem menneskeheden og naturen. Denne refleksion og fordybelse førte mig til den overbevisning, at videnskab, teknologi og spiritualitet må gå hånd i hånd for at sikre vores verden et bæredygtigt og afbalanceret eksistensgrundlag. Tiden nu og verden omkring os kræver denne transformation.

Dag for dag vokser videnskab og teknologi hastigt på en ukontrollabel måde. Ingen ved, hvor denne vækst fører os hen. Når vi ser os omkring, ser vi udviklere, producenter, distributører og forbrugere, der alle synes at være fanget i et vanvid om at erhverve sig de nyeste, bedste og største ting. Den nuværende situation for menneskeheden er som et barn, der er sluppet løs i en slikbutik.

I dag kan vi bestille hvad som helst at spise, drikke, hvad vi vil se på eller lytte til, mens vi ligger i vores seng, og det vil blive leveret lige til vores hjem. Vi behøver ikke længere at gå ind i en butik for at købe nye eller brugte ting. Der er hjemmesider for alt. Internettet revolutionerer verden, hvilket er godt. Nu kan vi købe alt med et enkelt klik med fingeren – alt undtagen én ting: kærlighed.

Vi har alle aircondition i vores huse, i vores biler og på kontoret. Men mange mennesker kan ikke falde i søvn i deres soveværelser med aircondition og er afhængige af sovepiller. Nogle begår endda selvmord i deres airconditionerede palæer. Hvilken betydning har det? Vi kan ikke få fred i sindet gennem ydre bekvemmeligheder alene. Hertil har vi brug for at air-conditionere sindet. Spiritualitet hjælper med at opnå dette.

Vi lever i internettets tidsalder. Hvor end vi er på planeten, er vi nødt til at have internetforbindelse. Men sammen med denne internetforbindelse er vi også nødt til at genopdage vores “indre-net” forbindelse. Spiritualitet lærer os, hvordan vi både kan håndtere vores indre og ydre verdener. For én, der kan svømme, er det en dejlig oplevelse at boltre sig i havets bølger, men én, der er ude af stand til at svømme, vil hurtigt drukne.

Hvad sker der for samfundet? Fanget i livets hastighed har menneskeheden glemt grundlæggende menneskelige værdier. Vi forklejner deres betydning. Vi forsøger at retfærdiggøre al den vold og uretfærdighed, vi begår på individuelt plan ved at skubbe vores rationalisering af disse handlinger over på resten af samfundet.

Der har været problemer i verden siden dens begyndelse. Igennem tider har samfundet lidt under krige, konflikter, forskelsbehandling på grund af kaste, tro, social position samt disharmoni i familierne. Men vore forfædre havde et andet syn på livet. De havde en iboende bevidsthed om tre faktorer: mennesker, natur, og den usynlige kraft, der harmonisk forener dem.

Deres vision om livet tog ikke kun hensyn til individers og naturens fysiske eksistens. De troede på en kraft, der danner grundlaget for naturen og alle levende væsener – en usynlig kraft, der forbinder alle væsener med naturen. De anerkendte denne kraft som den vigtigste del af livet. De troede også på, at hele naturen og hvert eneste levende væsen i universet er som perler af forskellige former og størrelser, trukket på en enkelt tråd af skabelsen. Det er derfor, de lagde så meget vægt på omsorg, hensynstagen, empati og at dele. I dag har vi stemplet denne mentalitet som “primitiv” og dermed afvist deres måde at leve på.

Hvis vi ser på det moderne liv, ser vi et samfund gennemsyret af elendighed. Overdreven grådighed har gjort menneskeheden blind, og derfor er umenneskelige handlinger nu stigende. Mental overbelastning og stress har forårsaget nye og hidtil ukendte sygdomme.

Menneskeheden er ved en korsvej. På nuværende tidspunkt lever menneskeheden udelukkende med tiltro til videnskab og teknologi. Men i lyset af vores nuværende situation bør vi i det mindste forsøge at indarbejde åndelig tænkning også.

For nylig har vi været vidne til mange naturkatastrofer og alarmerende ændringer i det globale klima, herunder den hastigt stigende globale opvarmning. Vi er nødt til at tænke alvorligt over, om menneskelig indsats alene vil være nok til at sætte en stopper for den forestående verdensomspændende katastrofe.

I gamle dage ville folk finde en gunstig dag før de plantede eller beskar et træ, fordi folk levede i harmoni med naturen. Før beskæring af et træ ville folk først tilbede det og derefter undskylde og sige: ”Tilgiv mig for den handling jeg skal til at udføre. Det er kun af nødvendighed, at jeg må beskære dig.” Men, hvad sker der i dag? Ikke alene planter vi sjældent træer, vi ødelægger ubønhørligt både dem og hele naturen.

Da Amma var barn, kom folk kokasser på deres sår. Dette hjalp såret til at hele hurtigere og forhindre infektion. Men hvis vi gjorde det samme i dag, ville vores sår øjeblikkeligt blive inficeret. Hvad der tidligere var medicin er nu blevet giftigt. Så forurenet er vores natur blevet.

Ligesom vi fejrer Mors Dag, Fars Dag, Valentinsdag og Thanksgiving med en masse fanfare, bør vi have en dag, hvor vi viser vores respekt til og tilbeder Moder Natur. På denne dag skal alle i verden forsøge at plante i det mindste ét træ. Det kunne endda være på nytårsdag, så vi starter året på en gunstig måde. Hvis vi gør det, vil denne planet blive et paradis. Et træ er som et hus, vi bygger for Moder Jord.

I skabelsen er der en rytme i alt, en ubestridelig sammenhæng mellem hele universet og hver levende skabning i det. Universet er som et stort sammenhængende netværk. Lad os antage, der er et net. Hvis det rystes på ét sted, vil vibrationerne mærkes overalt. Uanset om vi er bevidste om det eller ej, vil alle vores handlinger give genlyd i hele skabelsen. Dette gælder både, når handlingen er udført individuelt eller i en gruppe. Vi er ikke isolerede øer, men øer i en fælles kæde.

Harmoni eksisterer, når mennesket, naturen og kraften bag alle fungerer som én. Men vi tillægger kun mennesker og deres opdagelser betydning. Vores liv i dag har ikke plads til værdier. Den generelle opfattelse er, at værdier er irrelevante og overflødige.

En motor har brug for olie for at fungere gnidningsløst. “Olien”, der hjælper os til at leve uden megen friktion, er vores værdier. Disse værdier er udviklet gennem åndelig tænkning.

Der er to typer af uddannelse: uddannelse for at have et levebrød og uddannelse for livet. Når vi læser på universitetet, stræber efter at blive læge, advokat eller ingeniør, er det uddannelse for at have et levebrød. På den anden side kræver uddannelse for livet en forståelse af de væsentlige spirituelle principper. Det virkelige mål med uddannelse er ikke kun at skabe mennesker, der kan forstå maskiners sprog. Hovedformålet med uddannelse bør være at bibringe en forståelse af hjertets væsen – som jo er baseret på varige værdier.

Spiritualitet er også en videnskab. Den er en gyldig gren af viden, der ikke kan ignoreres. Det videnskabelige samfund forsker i den fysiske verden i et forsøg på at opdage universets hemmeligheder. De åndelige skrifter beretter netop om erfaringer hos dem, der udførte intens indre undersøgelse for at udforske de samme hemmeligheder. Når vi forsøger at se spiritualitet gennem matematik, fysik og logik alene, kan vi ikke forstå dens finesser. Vi er nødt til at nærme os den med et barns tro og med den undren, der lyser i et barns sind og øjne. Anerkendte forskere fra fortiden har set på universet og dets finesser med ærefrygt og forundring. Deres forskning havde et uskyldigt barns nysgerrighed og tro. Faktisk erkendte mange tidligere og nuværende fremtrædende forskere spiritualiteten mod slutningen af deres liv, men da var det for sent. Amma beder til, at det videnskabelige samfund, der leder verden i dag, ikke gør den samme fejl.

Livet er en perfekt kombination af logik og mystik – måske mere mystisk end logisk. I alle livets områder bør hoved og hjerte gå sammen. Når hvidt sand og sukker blandes sammen, er det meget vanskeligt at adskille de to, selv for et intelligent menneske. Men den tilsyneladende ubetydelige myre – som repræsenterer ydmyghed – vil nemt kunne administrere kun at spise sukkeret.

Amma blev født i en lille fiskerby, hvor 90 procent af befolkningen levede af dagsløn. Mange mennesker i landsbyen havde hjerteklapsygdomme. Selvom de blev diagnosticeret med defekt i deres hjerteklap, kunne de ikke opereres, da hjerteklapperne kun var tilgængelige fra udlandet og var meget dyre. Folk, der kunne have levet til de blev 70 eller 80, døde, da de var 30 eller 40 år. Amma tænkte: “Hvis vi bare kunne finde en billigere måde at lave hjerteklapper på.” Sådan blev Amma interesseret i at forske med det formål at tjene de fattige.

Børnedødeligheden er et stort problem i mange lande. For at undersøge årsagerne til dette problem besøgte vi mange landsbyer i Indien. I nogle landsbyer så vi, at kvinderne hovedsageligt spiste urter og buske. Da de blev spurgt, hvorfor dette var tilfældet, forklarede de: “Vores mænd får dagsløn, men da de kun kan finde arbejde hver tredje til fjerde dag, får vi meget lidt mad på grund af deres manglende indtjening. Vi ender med at give dette til vores ægtemænd. For at undertrykke vores sult, spiser vi disse urter og buske.” De lever af den samme kost, også når de er gravide. Hvordan vil børn født af disse fejlernærede kvinder kunne overleve?

Nogle kvinder i andre landsbyer sagde: “Mange af vores ægtemænd bruger al deres indkomst på alkohol og dårlige vaner. De kommer fulde hjem og misbruger os. Selvom vi har nok mad derhjemme, kan vi ikke finde viljen til at spise.”

I nogle landsbyer, har kvinderne ingen uddannelse og er analfabeter, deres mænd kan så nemt udnytte dem ved at snyde med deres underskrifter, så de ikke modtager den lille statsstøtte, de kunne have fået. Det er derfor, vi startede analfabet-programmer for kvinder. Vi besluttede også at give disse kvinder it-understøttet erhvervsuddannelse.

Den nuværende kløft mellem de rige og de fattige er det kors, hele verden bærer, og denne forskel er dagligt stigende. Et bjerg på den ene side og en afgrund på den anden – sådan er den aktuelle situation. På den ene side er der dem, der lever, mens de ødsler millioner og atter millioner på luksus. På den anden side er der dem, der kæmper i sult og smerte for at få penge nok til blot ét måltid – nok til blot én dags medicin. Hvis vi udsætter at formindske denne kløft, vil det snart kulminere i vold og optøjer. En bro af kærlighed og medfølelse, der forbinder disse to grupper, er hårdt tiltrængt.

Fattigdom er en forfærdelig skæbne for menneskeheden, ødelæggende al godhed og talent. Den er årsagen til at al moral nedbrydes.

Amma afholdt engang et af sine programmer i udlandet. En gruppe af hjemløse børn, som mere eller mindre havde levet under jorden i byens metrolinjer kom til darshan. De havde tegnet billeder til Amma. De fleste af billederne var voldelige scener af bomber, missiler og slagskibe. Et barn tegnede et billede af Jesus Kristus og Moder Maria, men de havde pistoler i deres hænder. Da Amma spurgte barnet, hvorfor han havde tegnet Jesus Kristus med en pistol, sagde han: “Når han er sulten, skal han så ikke have noget at spise? Hvis han har en pistol, kan han trække den og bestjæle nogen.”

Amma spurgte: “Søn er den eneste måde man kan at få penge på at trække en pistol og bestjæle folk?”

Drengen svarede: “Det er, hvad min far gør.”

“Kan din far ikke arbejde for at tjene penge?” spurgte Amma.

Drengen svarede: “Min far er rask nok til at arbejde. Han har også været til mange jobinterviews, men ingen ville nogensinde ansætte ham. Ingen vil ansætte folk som os. Det er derfor, min far bruger en pistol. Det er sådan, han forsørger os.”

De personlige erfaringer og situationer, børn er vidne til, gør dybt indtryk i deres sind. Fattigdom og den følelse af mindreværd fattigdommen skaber manifesterer sig ofte som voldelige tendenser, selv i en meget ung alder. Det er sådan, værdierne i samfundet udhules. Der er særligt behov for kærlighed og medfølelse i sådanne situationer.

Mange mennesker er kyniske, når det gælder spiritualitet. Hvad er spiritualitet? Ægte spiritualitet er handling af medfølelse; det begynder og kulminerer i medfølelse. Hvis vi kunne forvandle medfølelse fra at være et simpelt ord til en handlingens vej, ville vi være i stand til at løse 90 procent af verdens humanitære problemer.

Det første skridt til at hjælpe andre er at bibringe bevidsthed. Selvom en diabetiker regelmæssigt tager sin medicin, vil deres blodsukker stige, hvis de fortsætter med at spise mad med stort sukkerindhold. Kost og ændring af livsstil er lige så vigtige som medicinen. Amma husker en hændelse, der skete i en af de landsbyer, som vi har adopteret [som en del af Amrita Serves eller Live-in-Labs Project]. I første omgang lærte vi en gruppe af mennesker i hver landsby at bygge toiletter, og vi efterlod derefter selve bygningen til dem. Da vi besøgte disse landsbyer igen efter et stykke tid, bemærkede vi, at folk ikke brugte toiletterne. De åbnede døren til deres nye toilet, kiggede ind, som om de var på besøg i et tempel, derefter lukkede de døren igen og gik som sædvanligt ud til den nærliggende sø for at gå på toilettet der. Herefter begyndte vi at uddanne landsbyboerne og forklare dem, at afføring i det fri fører til vand – og jordforurening, hvilket yderligere forurener vores mad og fører til alle slags parasitære infektioner, såsom hageorm, etc. Dette hjalp med at skabe den hårdt tiltrængte forståelse i samfundet.

Når vi forsøger at elske eller tjene uden at forstå dem, vi tjener, ender vi ofte med at skade samfundet og os selv. For at uselvisk tjeneste kan være gavnlig, skal den gå hånd i hånd med dømmekraft. Det er essensen af bæredygtig udvikling.

En fisk plaskede rundt i floden. En abe, der var kommet for at slukke sin tørst, bemærkede fisken. Han tænkte: “Det stakkels fisk er fanget af strømmen og lider. Jeg må redde den! ” I sin impulsive sympati skyndte aben sig at fange fisken og placere den på flodbredden. Fisken begyndte at gispe efter luft og døde kort efter.

Hvad hvis aben havde forsøgt at forstå fisken, før han tog den op af vandet? Hvad hvis han havde spurgt: “Må jeg tage dig op af vandet?” Fisken ville have svaret: “Åh, nej! Hvis du gør det, vil jeg dø!” At handle uden forståelse er ligesom abens forsøg på at redde fisken. Hjertet og intellektet må forenes i alle vores handlinger.

En mand bragte engang en 10-årig dreng til Amma. Han ønskede at Amma skulle opfostre drengen i ashrammen og fortalte hende historien om, hvordan han blev forældreløs. Hans far var død to år tidligere, derfor arbejdede hans mor og søster i et lysstøberi i nærheden af deres hjem. Hans mor blev så diagnosticeret med kronisk nyresygdom og var ude af stand til at arbejde, da hun nu var sengeliggende. Selvom hans søster fik udbetalt meget lidt, var det lige nok til, at de kunne leve af det.

Efter et stykke tid blev det med lov vedtaget, at børnearbejde var forbudt. Ejeren af lysstøberiet blev anholdt, og hans firma blev lukket. Alle børnene, der arbejdede der, blev sat fri. Fortvivlet over tabet af deres eneste indtægtskilde, sendte moderen sin søn i skole om morgenen og forgiftede derefter sin datter og sig selv.

Det er rigtigt at lukke sådanne fabrikker, men vi glemmer ofte familierne til de små børn, der er afhængige af disse fabrikker for at overleve. Konsekvenserne opleves af menneskene, der ikke har andre løsningsmuligheder, hvis vi kun ser ét aspekt og mislykkes i at se det andet i vores forsøg på at løse et problem.

Folk spørger: “Hvad er betydningen af spiritualitet?” Spiritualitet hjælper os til at udvikle dømmekraft til at skelne mellem, hvad der er essentielt, og hvad der er overdrevent. For eksempel har vi brug for et ur til at holde øje med tiden. Både et ur til 100 dollar og et til 50.000 dollar vil gøre det. Hvis vi køber et ur til 100 dollar og bruger de resterende penge til at hjælpe de fattige, vil det være til stor gavn for samfundet. Selvom vi kan se tusinde sole afspejles i tusind potter af vand, er der i virkeligheden kun én sol. Ligeledes er bevidstheden i os alle den samme. Med en sådan holdning vil vi være i stand til at opfostre et sind, der tænker på andre før os selv. Ligesom vores højre hånd skynder sig at trøste vores venstre hånd, hvis den slår sig, vil vi elske og tjene andre, som vi ville, hvis det var os selv.

Der er to typer af fattigdom i verden. Den første type er på grund af mangel på mad, tøj og husly. Den anden type er fattigdom af kærlighed og medfølelse. Vi er nødt til at håndtere den anden type fattigdom først. For hvis vi har kærlighed og medfølelse, vil vi helhjertet tjene og hjælpe dem, der mangler mad, tøj og husly.

I en landsby var der en smuk statue af en mahatma med udstrakte arme. På en mindeplade under statuen var disse ord blevet indskrevet: “Kom i mine arme.” I løbet af de næste mange år faldt armene af. Landsbyboerne elskede statuen og var meget ked af det. De samledes for at beslutte, hvad de skulle gøre. Nogle foreslog, at statuen skulle tages ned. Andre foreslog derimod, at man skulle bygge nye arme. Endelig stod en gammel mand op og sagde: “Nej. I skal ikke bekymre jer om at lave nye arme. Lad statuen stå uden arme.” De andre landsbyboere svarede: “Men hvad med mindepladen nedenunder? Den siger – Kom i mine arme.” Den gamle mand svarede: “Det er ikke noget problem. Lige under ordene – Kom i mine arme – tilføjer I: “ved at lade mig arbejde gennem dine hænder.”

Vi skal blive Guds hænder, øjne og ører. Vores inspiration, styrke og mod skal komme fra Gud. Så vil frygt, tvivl og synd aldrig kunne ramme os.

Solen har ikke brug for stearinlys. På tilsvarende måde har Gud ikke behov for noget fra os. Før eller senere vil kroppen gå til grunde. Er det derfor ikke bedre for den at blive opbrugt gennem aktivitet end at lade den ruste væk fordi den ikke bliver brugt? Hvad er ellers forskellen mellem mennesker og orme? Orme spiser, sover, reproducerer også for til sidst at dø. Hvad mere gør vi med vores liv?

Børn, om Gud eksisterer eller ej kan være en kilde til debat. Uanset hvad kan intet rationelt menneske nogensinde sige, at lidende mennesker ikke eksisterer; vi kan se lidelse med vore egne øjne. Amma mener, at det at tjene sådanne folk er at tilbede Gud. Amma beder til at denne selvopofrende holdning vækkes i hendes børn. Må verden indse, gennem alle jer, at kærlighedens, medfølelsens, uselviskhedens og opofrelsens vand ikke er indtørret i menneskers hjerter.

I landsbyen, hvor Amma blev født, var der kun én vandhane til ca. 1.000 familier. Oftest kunne hver person kun fylde en gryde med vand, men det i sig selv kunne betyde, at man måtte vente fra morgen til aften. Nogle gange fik vi slet intet vand. På grund af disse erfaringer føles det, som Ammas blod strømmer i stedet for vand, hvis hun ser vand lække fra en vandhane. Vi tænker måske: “Hvordan kan vi holde op med at spilde vand? Hvem skal vi henvende os til for at finde en løsning?” Amma levede selv uden grundlæggende faciliteter og var vidne til menneskers lidelser omkring hende. Som et resultat heraf føler hun instinktivt et behov for at hjælpe andre, når hun ser dem lide. Naturen er vores mor. Mens vores biologiske mor kan have os på skødet i et par år, har Moder Natur os på skødet i hele vores levetid.

Amma har ét ønske: Alle universiteter bør sende deres studerende ud til fattige landsbyer eller byens slumkvarterer i mindst én eller to måneder i løbet af deres uddannelse. De studerende ville være i stand til direkte at se de spørgsmål og problemer, de fattige står overfor. De kunne derefter udvikle løsninger og skrive artikler om alt, hvad de studerede. Det ville hjælpe os med at hjælpe de fattige på den mest effektive måde og samtidig vække medfølelse i dagens ungdom.

I dag rangerer universiteter og deres forskere primært baseret på størrelsen af midler, de modtager, antallet af artikler de udgiver og deres intellektuelle kaliber. Fakultetsmedlemmer forfremmes efter de samme kriterier. Sammen med dette burde vi tage hensyn til, hvor meget vi har været i stand til at bruge deres forskning til at tjene det laveste og mest sårbare samfundslag. Det ville være som guld, der bliver duftende. I vores tilgang til bæredygtig udvikling bør vi ikke glemme, at det er ved at styrke menneskene i bunden af pyramiden, at hele samfundets bygningsværk bliver sundt og stærkt.

Adskillelsen af videnskab og spiritualitet har været den største forbrydelse mod menneskeheden i det forløbne århundrede. Disse to vigtigste grene af viden, der skulle have gået hånd i hånd, blev delt, og praktikere blev enten mærket som moderne videnskabsmænd eller repræsentanter for religiøse trosretninger.” Videnskabelige opdagelser anvender kun logik og intelligens. Det er den eneste sandhed. Religiøs tro er blind og misforstået.” Det var den ideologi, der blev udbredt. Alle de nylige naturkatastrofer og de alarmerende ændringer i det globale klima udfordrer den videre overlevelse af denne smukke jord, vi lever på. Mange mennesker tænker, at alt dette kan være resultatet at videnskab og spiritualitet vejes i hver sin vægtskål, og nogle tror, at den ene er meget større end den anden.

Hvis vi ønsker, at vores handlinger skal give de ønskede resultater, er der behov for tre faktorer: det rette tidspunkt, selv-indsats og Guds nåde. Amma giver som eksempel en mand, der skal rejse langt for at deltage i en jobsamtale. Han vågner op tidligt om morgenen, kommer ud i bilen og når lufthavnen i tide. Efter indtjekning hører han dog, at flyets motor har nogle mekaniske problemer, eller at vejret er for dårligt til at flyve, og flyafgangen aflyses. I dette tilfælde rakte mandens indsats til at nå lufthavnen på det rigtige tidspunkt, men fordi han ikke havde Guds nåde, var han ude af stand til at deltage i jobsamtalen. Ligeledes har vi brug for Guds nåde til at gøre alle vores handlinger komplette og meningsfyldte. Spirituel praksis og medfølelse er ikke to, men én. Det er vores egne uselviske handlinger, der kommer tilbage til os som Guds nåde.

Må vores livs træ være rodfæstet i en jord af kærlighed. Må gode gerninger være bladene, venlige ord være blomsterne og fred være frugten. Må verden blomstre som en familie, forenet i kærlighed. Må vi således være i stand til at skabe en verden, hvor fred og tilfredshed hersker. Dette er Ammas oprigtige bøn.

|| Lokah samastah sukhino bhavantu ||
“Må alle skabninger i alle verdener være fredfyldte og lykkelige.”

Amma-FN-2015