I stedet for at tænke: ”Hvad kan jeg få ud af det?” skulle vi hellere tænke: ”Hvad kan jeg give?” Vi må udføre enhver handling med glæde og få lyksalighed igennem vores arbejde. Hvordan er det muligt? Vi modtager de sande frugter af vores arbejde, når intellektet og hjertet bliver en enhed. Det er ikke trættende for en mor at se efter sit spædbarn, men det er det for en barneplejer. Det er ikke selve handlingen, men holdningen bag som giver os glæde eller sorg. Hvad end vi gør, så skulle vi også tænke på, hvad vi kan give andre, i stedet for udelukkende at tænke på, hvad vi kan få ud af det. Dette er Karma Yoga.
Tilfredshed er den største rigdom. En tilfreds person er rig, selvom han eller hun er det fattigste menneske på jorden. Modsat er et menneske, der har økonomisk rigdom, fattigt, hvis han mangler tilfredshed. Prøv derfor at stræbe efter at blive tilfreds.
En kvinde fødte to børn. Den ene fik en fin stilling, og den anden arbejdede på kontor. Hvis kontoristen nu begræder sin skæbne og fortryder, at han kun kunne blive kontorarbejder, ville det så være til nogen nytte? Hvis han i stedet for arbejder samvittighedsfuldt, bliver han forfremmet til en højere position. At sammenligne sig selv med én, der har en overordnet position, kan føre til bedrøvelse.
Mange mennesker arbejder i mere underordnede stillinger. Hvorfor tænker vi ikke på dem? Hvis vi intelligent og med skelneevne kan overskue et hvilket som helst emne, så kan vi opnå tilfredshed. Kun således kan vi leve fredfyldt og vokse.
Engang, efter mange dages venten, blev en mand kaldt til en jobsamtale. Men selvom han gik til samtalen, fik han ikke jobbet. Skuffet gik han til et afsondret sted, sad med hovedet i hænderne og kiggede frem for sig. Bagfra nærmede en person sig og klappede ham på skulderen. Da han vendte sig om, så han en dreng med farvede solbriller. Selvom han ærgrede sig over, at drengen havde forstyrret ham, lod han sig ikke mærke med det. Han spurgte drengen, hvad han ville. Drengen gav ham en vissen blomst og sagde: ”Se, hvilken smuk blomst!” Selvom manden blev irriteret ved synet af den visne blomst, beherskede han sin vrede og sagde: ” Ja, den er smuk.” Barnet spurgte så: ”Hvor duftende den er!” Disse ord irriterede manden endnu mere. Han tænkte:” Er drengen skør? Hvilken duft har denne vilde blomst?” For at blive af med drengen sagde han: ”Du har ret, den er smuk og dufter sødt.”
Da han hørte det, smilede drengen og sagde: ”Jeg havde den med til dig. Vær venlig at tage imod den. Må Gud velsigne dig!” Derefter bredte sig et uskyldsrent smil på drengens ansigt. Da manden så dette smil, følte han at hans byrder lettede. Han takkede drengen. Manden vendte sig om, da han hørte noget falde til jorden. Han så barnet på vej væk, imens han tastede frem foran sig på jorden med en stok. Da gik det op for manden, at drengen var blind. I det øjeblik følte han, at blomsten i hans hånd var den smukkeste i hele verden. Han løb efter drengen og omfavnede ham. Med tårerne løbende ned ad kinderne, sagde han: ”Dette er ikke en vissen blomst. Det er en blomst fra dit hjerte.” Gennem blomsten kunne manden glæde sig over skønheden og sødmen af drengens uskyldige hjerte.
Derefter havde manden følgende overvejelser: ”Jeg følte mig fortvivlet, fordi jeg ikke fik et arbejde. Jeg overvejede endda selvmord. Men denne dreng er så glad, selvom han er blind på begge øjne! Ikke nok med det, han gør også andre glade.”
Den største hindring, for at vi oplever lyksalighed i livet i dag, er tanker om os selv. Vi er ikke i stand til at glemme os selv og elske andre. ”Jeg vil have det hele. Jeg tager det hele”- Det er den fremherskende følelse. Vi kan ikke opleve lyksalighed i livet, hvis ikke egoet bliver elimineret. Man kan stadig lede den blinde, hvis han eller hun har kærlighed i hjertet, men det er svært at vejlede én, hvis hjerte er blevet blindt. Blindheden som egoet forårsager, støder én ud i mørket. På grund af denne uvidenhed, er det som om, vi sover, selvom vi er vågne.
De, som er inficeret med egoets sygdom, vil aldrig formå at nyde verdens skønhed. Vi er forskellige med hensyn til fødsel eller livssituationer, men døden er fælles for alle. Hvorimod én, som har hævet sig over egoet, ikke dør, ikke engang i døden.
Uddrag fra Matruvani Magazine, Vol.26 No.7, februar 2015