Amma besøger Danmark 23.-24. oktober 2018

Hvem er Amma?
Bliv frivillig til eventet
Selve programmet
Gratis entré
Nummer til personlig omfavnelse (Darshan)
Aktiviteter
Forplejning
Dyr
Sted


Kom og få en helt speciel oplevelse

Der er en god grund til at 38 millioner mennesker over hele verden har opsøgt Amma for at modtage hendes omfavnelse. Ammas nærvær og kærlighed er smittende. I løbet af eventet kan du også opleve guidede meditationer, meditative sange/koncerter, spirituelle taler – og ikke mindst Ammas omfavnelse. Du kan købe lækker indisk og vesterlandsk mad.

Hvem er Amma?

Mata Amritanandamayi, også kendt som Amma, er anerkendt som en enestående visionær, humanitær og spirituel leder. Hun har modtaget talrige internationale æresbevisninger. Amma har de sidste 30 år rejst over hele kloden og bragt kærlighed, håb og fred med sin blotte tilstedeværelse, visdom og særlige omfavnelse (darshan) – som berører mange hjerter.

Nu besøger Amma Danmark for første gang nogensinde.

I Indien er hun anerkendt som en mahatma (en stor sjæl) og favner alle trosretninger med sit budskab om universel kærlighed. Amma er leder af den globale og frivilligbaserede humanitære NGO, Embracing the World™. Embracing the World er med til at lette byrden for verdens fattige ved at imødekomme deres basale behov – mad, husly, uddannelse, sundhedspleje og indtjeningsmuligheder.

“Amma har gjort mere godt end mange regeringer nogensinde har gjort for deres befolkning. Hendes bidrag er enormt.”
-Muhammad Yunus (Modtager af Nobels fredspris)

Bliv frivillig til eventet

Det to dage lange event med Amma i København er udelukkende organiseret af frivillige hjælpere. Mange frivillige har deltaget gennem flere år ved forskellige events i Europa. At arbejde frivilligt hos Amma er både lærerigt og sjovt – samtidig åbner det også hjertet og udvider ens horisont.

Hvis du har lyst til at være med, kan du tilmelde dig som frivillig hjælper, allerede inden Amma-eventet finder sted, eller helt spontant ved standen for frivillige hjælpere (seva-standen) i Brøndby Hallen under eventet. Vi har brug for hjælpende hænder eksempelvis i køkkenet, ved salgsboderne, med logistik og ved transporten. Vi glæder os til at se dig.

Du kan tilmelde dig som frivillig før eventet her, hvor du også kan angive, hvad du bedst kunne tænke dig at hjælpe med.

Selve programmet

Tirsdag d. 23. oktober 2018
Morgenarrangement
Kl. 08.45 – Uddeling af gratis numre (token) til omfavnelse
Kl.10.00 Amma ankommer i hallen. Herefter guidet meditation.
Kl.10.30 Personlig omfavnelse (darshan) starter.  Det fortsætter frem til ca. kl.16.00
PAUSE
Aftenarrangement
Kl.18.00- Uddeling af gratis numre (token) til omfavnelse
Kl. 19.30 Spirituel tale v/Amma, guidet meditation, spirituelle sange (bhajans)
Kl. 22.00 Personlig omfavnelse (darshan) starter
Da Amma tager imod alle, der har fået et gratis nummer, er det vanskeligt at angive et sluttidspunkt for aftenarrangementet.

Onsdag d. 24. oktober 2018
Morgenarrangement
Kl. 08:45- Uddeling af gratis numre (token) til omfavnelse
Kl. 10.00 Amma ankommer i hallen. Herefter guidet meditation.
Kl. 10.30 Personlig omfavnelse (darshan) starter.  Det fortsætter frem til ca. kl.16.00
PAUSE
Aftenarrangement
Kl. 17.45- Uddeling af gratis numre til omfavnelse
Kl. 19.00 Spirituel tale v/ Amma, fredsceremoni (Puja)
Kl. 22.00 Devi Bhava-omfavnelse (særlig form for darshan) – starter. Alle kan få et gratis nummer– også dem, der tidligere i eventet har modtaget Ammas omfavnelse. Det er vanskeligt at angive et sluttidspunkt – arrangementet kan vare til ud på morgenen.

Gratis entré

Eventet med Amma er gratis. Reservation er ikke nødvendig. Donationer til Embracing The World™s humanitære arbejde er velkomne.

Nummer til personlig omfavnelse (Darshan)

Den personlige omfavnelse bliver organiseret ved hjælp af et nummersystem. Numrene, kaldet tokens, uddeles ca. 75 min. før arrangementet starter. Det er ikke muligt at reservere eller modtage numre for andre. Om morgenen bliver de personer, som møder Amma for allerførste gang, prioriteret.

Aktiviteter

Deltagere ved et besøg hos Amma afsætter ofte hele dagen eller begge dage til at deltage i eventet, hvor Ammas personlige omfavnelse er tilgængelig for alle.
Mens Amma er i hallen, holder mange af at se hende give omfavnelse og høre musikerne optræde med meditative sange, chants og koncerter. Du kan fordybe dig i den fredfyldte stemning, opleve guidede meditationer, lade dig inspirere af talerne og lytte til Amma, når hun synger spirituelle sange (bhajans).
Under eventet er der også massage, konsultationer i astrologi og naturmedicin, børneområde, unge-netværk og mulighed for at deltage i fredsceremonier og skrive sig op til yoga- og meditationskurser.

Forplejning

Der tilbydes et spændende udvalg af indisk og vestlig inspireret vegetarisk mad, snacks, kager og drikkevarer, som er tilberedt med kærlighed af Ammas frivillige hjælpere.

Børneområde

Her er der mulighed for at lege med sine børn. Forældre har til enhver tid ansvaret for deres børn.

Dyr

Er af sikkerhedsgrunde ikke tilladt. Det er dog tilladt personer med førerhundebevis at medbringe deres førerhund.

Sted

Amma-eventet vil foregå i Brøndby Hallen, og adressen er Brøndby Stadion 10, 2605 Brøndbyvester.

Smukke øjeblikke fra Europaturen i 2011

Læs mere

Overnatingsmuligheder
Transport til og fra Brøndby Hallen
Bliv frivillig
Pressekontakt
Facebook-event, hvor du kan invitere dine venner.
🇬🇧 In English