I 65 år har Amma lyttet til sine børns sorg, deres små glæder, deres klager og deres klagesange. Amma kender indgående dybden af deres hjertes smerte og smerten bag deres tårer.
Selv hvis vi ikke helt kan give slip på vores gamle dårlige vaner, må vi i det mindste prøve. Nye vaner, der støtter vores indre udvikling og gavner samfundet, bør spire frem i os. Det er den sande fødselsdag. På den måde vil utallige nye fødsler af godhed blive ved med at finde sted.
Når sådanne dyder får lov til at blomstre i os, vil farverne og duften af deres blomster brede sig overalt. De vil bringe grænseløs glæde både til os selv og til andre. Det er den egentlige fødselsdagsfejring.
Forandring indefra skaber forandring udenfor
Amma ved, at forandring ikke er let. Men mørket breder sig overalt, og bekymringen for fremtiden vokser. I en sådan situation må hvert enkelt menneske blive et lille træ af godhed. Ellers vil verden ikke forandre sig.
Alt i skabelsen er et under. Og det største under af alle er mennesket. For menneskeheden har en enestående gave – evnen til at tænke dybt, skelne mellem rigtigt og forkert og handle derefter. Når denne dømmekraft vækkes, vil en ny daggry bryde frem. Med det opstår en forandring i ens indre holdning. En forandring i ens ydre verden følger automatisk.
Der er intet galt med verden. De eneste problemer er dem, der skabes af menneskehedens forvredne syn på tilværelsen. Mennesker misbruger deres evne til at tænke og vælge. I verden findes der to slags love: menneskeskabte love og universets love.
Universets højeste orden
Ligesom menneskeskabte love har en bestemt struktur, har universet også sin egen rytme og orden. Menneskelige love kan ændres. Men universets subtile love kan ikke forandres. Ingen kan nogensinde ændre dem.
Ingen kan undslippe Guds love. Ingen menneskelig lov kan ophæve dem. For eksempel: Hvis nogen erklærer, “Jeg tror ikke på tyngdeloven,” og springer ud fra 10. etage af en bygning – kan han så bryde tyngdeloven? Aldrig. I stedet vil han brække sine egne arme og ben.
I dag handler vi kun inden for rammerne af menneskelige og statslige love. Sådanne love er naturligvis nødvendige. Men ofte bryder vi de store universelle love, som styrer både menneskeheden og alle levende væsener. I det verdslige liv er regler og skel nødvendige. Men holdningen: “Jorden og naturen tilhører kun os mennesker; vi kan leve, som vi vil, og gøre, hvad vi lyster” – er forkert.
Vores liv må spejle vores ord
På den ene side holder vi konferencer og diskussioner over hele verden imod krig, ulighed og uretfærdighed. Vi proklamerer højlydt nødvendigheden af miljøbeskyttelse, samarbejde, mellemreligiøs harmoni og fred. Vi udarbejder aftaler og traktater. Alligevel fortsætter netop de handlinger, vi protesterer imod og lover at standse, uformindsket.
På den ene side synger vi vores lille land Keralas lovsange og kalder det “Guds eget land,” “Kundskabens land,” “Kulturens land,” og så videre. Vi reklamerer med disse ting udadtil. Men det føles, som om Gud forlod dette land for længe siden – fordi vi har mistet vores sans for dharma.
Uanset om det er dag eller nat, kan kvinder og piger stadig ikke gå alene uden frygt. Ammas vedvarende bøn er: “O Herre, lad mig i det mindste i dag slippe for at høre om overgreb eller grusomheder begået mod kvinder eller piger.” Men denne bøn forbliver kun en drøm. For dette kan vi ikke bebrejde Gud.
Vi kan ikke forvente, at Gud skal gøre alt. Faktisk giver folk næsten slet ikke Gud nogen plads i deres liv. For mange er holdningen: “Hvis der er tid og overskud tilbage efter alt andet, så måske Gud.”
Lad os et øjeblik sætte Gud til side. Antag, at det virkelig er menneskelig indsats, der tæller. Selv da: Handler vi, når vi bør? Handler vi på den rigtige måde, med oprigtighed og hengivenhed?
Hovedårsagen til, at mennesker ikke handler i overensstemmelse med dharma, er manglen på spirituelle værdier i samfundet. Folk tror, at de kan leve, som de vil, og drukner deres liv i alkohol og andre dårlige vaner. Dermed forspilder de hele deres tilværelse.
Fællesskaber i samhørighed
Samfundet fungerede tidligere ud fra grundlæggende spirituelle værdier. I gamle dage kunne man hente både værdier og tryghed direkte fra familien. Hele landsbyen levede desuden som én stor familie.
I Ammas landsby lå alle husene meget tæt på hinanden. Når man kiggede ud af sit eget hus, så man direkte ind i naboens. Dengang var tændstikker en sjældenhed. Tidligt om morgenen kiggede man derfor efter, om nogen allerede havde tændt deres komfur.
Hvis en havde gjort det, gik den næste hen og tændte sit komfur fra den ild. Derefter kom naboen til den person og tændte sit komfur dér. På den måde tændte alle deres komfurer fra hinandens ild.
I dag fejer mange i stedet deres hjem og smider affaldet over muren ind i naboens gård. Dengang stod der oftest et skilt med “Velkommen” ved indgangen til huset. Nu er det blevet udskiftet med “Pas på hunden.”
Fem mål for uddannelse
Hvis vi har værdier, vil vi i høj grad være i stand til at kontrollere vores lavere instinkter og følelser. Uddannelse spiller en afgørende rolle for både individets og samfundets løft. Selvom vi i dag har gjort store fremskridt inden for uddannelse, er værdierne i samfundet på retur. Skilsmisser, depression, selvmord, mord og narkotikamisbrug er stigende.
Uddannelse bør opfylde fem mål:
1. Livsgrundlag: Uddannelse skal give os viden og træning til at tjene til velstand, position samt livets nødvendigheder og bekvemmeligheder.
2. Karakterdannelse: Ligesom vi lægger vægt på fysisk sundhed, bør der lægges lige så stor vægt på at udvikle en god karakter. Uddannelse skal hjælpe os med at udvikle et sundt sind, følelsesmæssig modenhed og dømmekraft.
3. Kærlighed og taknemmelighed: Uddannelse bør lære eleverne at elske, respektere og føle taknemmelighed over for naturen og Gud.
4. Pligt over for samfund og verden: Eleverne bør inspireres til ikke kun at drage omsorg for deres egne familier, men også til at opfylde deres ansvar og tilbagebetale deres gæld til samfundet, nationen, verden og naturen selv. Vi må huske, at naturen velsigner os med mad, husly, sollys, regn, bjerge, skove, floder, træer, blomster og frugter. Uddannelse må motivere os til at udføre socialt arbejde og uselviske handlinger i overensstemmelse med vores evner.
5. Bevidsthed om Selvet: Uddannelse bør vække bevidsthed om vores sande væsen – at vi ikke er adskilte eller isolerede individer, men en del af selve universet. Den skal indgyde forståelsen af, at“Ligesom vandet i midten af havet og bølgen ved kysten i bund og grund er det samme, er jeg også en bølge blandt de utallige bølger i kosmos’ store ocean.”
Uddannelse og værdier er ét
Kort sagt skal uddannelse give os styrke til at møde livets udfordringer, nære tankens kraft, vække nysgerrighed, forfine karakteren og udvikle medfølelse for vores medmennesker. I dag taler vi ofte om “værdibaseret uddannelse.”
I virkeligheden er uddannelse og værdier ikke to adskilte ting. De er ét – ligesom sesamfrøet og dets olie. Vi har både brug for uddannelse til at tjene til livets ophold og uddannelse til selve livet. Der findes to slags uddannelse – én for livsgrundlaget og én for livet.
Når elever studerer for at blive læger, ingeniører eller for at gå ind i andre erhverv, er det alt sammen for at kunne tjene til livets ophold. Den anden form for uddannelse er for livet selv. Denne må have højeste prioritet.
Det er denne uddannelse, der giver os en grundig forståelse af verdens natur og dens fænomener. Den lærer os at genkende vores følelser, og hvordan vi kan håndtere dem. Den giver os mulighed for at se tingene i deres rette sammenhæng og handle derefter.
Målet med uddannelse er ikke at skabe mennesker, der kun forstår maskinernes sprog. Dens egentlige formål bør derimod være at videregive en hjertets kultur – en kultur, der bygger på moralske og spirituelle værdier. Men desværre er vi ved at glemme dette.
Spiritualitet er vores GPS
Hvis vi forandrer vores indstilling, kan vi forandre vores omstændigheder. Spirituel forståelse er som at bruge en GPS. Lad os sige, at vi vil køre hen til en vens hus, men ikke er sikre på vejen. Hvis vi bruger GPS’en, kan vi være trygge ved, at vi når vores ønskede destination.
Hvis vi kører uden GPS, bliver vi nødt til hele tiden at spørge fremmede om vej, og vi risikerer at blive vildledt. Hele køreturen vil desuden være stressende. På samme måde hjælper GPS’en i form af spirituel viden os til at rejse fredfyldt ad livets uforudsigelige veje uden at fare vild.
På engelsk oversættes ordet saṁskāra til “culture” (kultur). I et laboratorium er en kultur en prøve af bakterier, der har fået de ideelle betingelser for at vokse. Hvad betyder “kultur” i denne sammenhæng? Det henviser til at skabe gunstige forhold, hvor bakterierne i prøven kan trives.
På samme måde giver saṁskāra – spirituel kultur – os de ideelle betingelser for indre vækst. For at denne vækst kan ske hos børn, må der først skabes et gunstigt miljø i hjemmene og derefter i skoler og på universiteter.
I dag fokuserer vi mere på vores begær end på vores behov. Begær og behov er to forskellige ting, og vi bør kende forskellen mellem dem. For eksempel vil både et ur til 100 dollars og et ur til 10.000 dollars vise den rigtige tid. Det er alt, hvad vi egentlig har brug for.
Amma mener ikke, at folk ikke skal gå med dyre ure. Det er op til den enkelte. Men begæret har ingen ende. Vi må bestræbe os på at finde tilfredshed i det, vi allerede har, og finde glæde i at give til andre. Det er den største rigdom, vi kan opnå i livet.
Tålmodighed, Udholdenhed, Potentiale
Vi bør bestræbe os på at udvikle denne egenskab: tålmodighed. For tålmodighed er fundamentet for al vækst. På bilture har vi måske set skilte, hvor der står: “Pas på! Vejarbejde forude! Tak for din tålmodighed og samarbejde.” Når vi ser sådanne skilte, sætter vi straks farten ned og kører mere forsigtigt, uanset hvor travlt vi har.
På samme måde, når vi omgås andre mennesker, kan de sige ting, der irriterer os, men i sådanne situationer har vi brug for tålmodighed. For vi må vide, at der også kan være “vejarbejde” i gang i deres sind. Ligesom vi udviser tålmodighed over for en handicappet person, må vi forstå, at mennesker med vrede også på en måde er handicappede – og at de derfor må mødes med tålmodighed.
Vi er ikke lys, der afhænger af andre for at blive tændt. Vi er den selvlysende sol. Vi er ikke hjælpeløse killinger; vi er mægtige løver. Vi må udvikle tålmodighed og udholdenhed for at vække vores indre potentiale.
Mennesket har lært at flyve som en fugl og svømme som en fisk, men har glemt, hvordan man går og lever som et menneske. Overalt hvor en skildpadde kryber, efterlader den et spor i sandet. På samme måde bør vi bestræbe os på at efterlade et aftryk af gode minder, før vi forlader denne verden.
En enkel nøgle
Konflikter og uro vokser i samfundet. Det er som en bombe, der ligger i hvert hus og kan eksplodere når som helst. Vi holder møder hele tiden – men mødes vores hjerter? Er vi i stand til at møde vores sande Selv?
Skilsmisser er stigende. Ægteskabelige forhold er ikke længere forankret i kærlighed. Ægtefæller tænker kun på deres egne egoistiske interesser. De hører ikke, hvad den anden siger. De lytter ud fra deres egne forudindtagede forestillinger. Hvordan kan familierelationer fortsætte, hvis der ikke findes ægte kommunikation?
Nøglen til sand harmoni i familien er tålmodighed. Manden og konen bør gensidigt tilpasse sig hinanden. De bør ikke kun søge deres egen lykke. Hver enkelt må tage hensyn til den andens niveau.
Ammas bøn
Når fuldmånen stiger op, befrier den jorden fra nattens mørke. På samme måde: Må kærlighedens og uselviskhedens lys fordrive det mørke af egoisme, had og konflikter, der dækker verden. Må en smuk ny daggry af godhed blomstre frem. Må sandhedens og dharmas lys fylde menneskehedens hjerter. Amma løfter denne bøn til Det Højeste: Må hele verden fyldes med fred og lykke.
Uanset om vi griner eller græder, vil tiden gå. Derfor bør vi fylde vores liv med latter. Ligesom med enhver anden beslutning er lykke også en beslutning. Det er den faste beslutning: “Uanset hvad der kommer min vej, vil jeg være lykkelig. Jeg vil være modig. Jeg er ikke alene; Gud er med mig.”
Denne selvtillid giver os styrken til at gøre alt, hvad vi sætter os for. Lad os gøre vores bedste – og bede om den Guddommelige Nåde.
Om Lokah Samasthah Sukhino Bhavantu
Må alle væsener I hele skabelsen være lykkelige og fredfyldte.