Fra tilknytning til ikke-tilknytning: Satsang på stranden

Meditation på stranden i Amritapuri ashram 13. januar 2017.

Amma samledes med devotees (tilhængere) på stranden til meditation. Den milde brusen af bølger og den kølige brise fra havet beroligede alles sind. Efter noget tid tilbragt i fordybelse, var der én der rakte hånden op med et spørgsmål til Amma:

“Amma, du beder os leve et liv i kærlighed og medfølelse, men du beder os også om at praktisere ikke-tilknytning. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal praktisere ikke-tilknytning uden også at opgive kærlighed. Hvordan kan vi praktisere ikke-tilknytning og også leve et liv i kærlighed og medfølelse på samme tid?”

Amma svarede: “Spiritualitet er at elske sig selv og acceptere hvad der kommer. Ikke-tilknytning er at acceptere tingenes tilstand, at kende naturen af verden og mennesker. Acceptér sukkeret som sukker, og saltet som salt, koen som en ko og elefanten som en elefant. Lad være med at forveksle koen med en elefant, og elefanten med en ko. Sukker og salt ser ens ud, men putter du salt i din te, i stedet for sukker, vil du beklage dig over smagen. Fejlen er vores egen, fordi vi forvekslede saltet med sukkeret. Mød hver enkelt på deres eget niveau og acceptér dem, som de er.”

“For eksempel, er én person måske kendt for at pynte på sine historier. Når du ved dette om personen, bliver du ikke fanget af vedkommendes historier, på trods af at andre muligvis bliver revet med af dem, da de tror, at de er sande. Ved at vide at denne person overdriver, ved at kende personen som personen er, bliver du ikke ligesom alle andre revet med.”

“Måske har du meget høje tanker om én person, men efter en periode, hvor I har været sammen, er det muligt, at din mening ændrer sig. Ligeledes kan du i første omgang måske tænke, at en person er uduelig, men efter at have brugt noget tid sammen med vedkommende indser du, hvor fantastisk personen er. I begge tilfælde har du gjort nogen fantastisk og gjort nogen uduelig. Begge dele er noget, som du har skabt, og derfor er du nødt til at se alt, som det er. Forstå tingenes tilstand og menneskers natur og lev i overensstemmelse med det.

Forvent intet til gengæld når du giver
“Forventning er noget, vi skaber, det samme gælder sorg. Spiritualitet er en praktisk tilgang til livet. Rigtig tilknytning er faktisk ikke-tilknytning. Rigtig ikke-tilknytning er tilknytning. At se andre som dig selv, det er, hvad ikke-tilknytning er.”

For at forklare pointen, fortalte Amma en anekdote.

“Da du gik I skole, havde du måske en ven, der havde brug for penge til bøger, mad, tøj og lignende ting. Mange år senere kommer du selv i nogle finansielle vanskeligheder. Din ven, som du hjalp i skolen, er nu velhavende og har et godt job. Du får den idé at gå til ham for få hjælp, da du husker, at du jo havde hjulpet ham. Du tænker, at han helt sikkert vil gengælde den tjeneste nu, men da du møder ham, finder du ud af, at han ikke er villig til at hjælpe dig.”

“Ligeledes bør vi ikke forvente noget til gengæld, når vi giver. Hvis vi forventer noget, så må vi lære at forvente både godt og dårligt. Hvis vi planter et frø, vil det muligvis spire, eller måske ikke. Det vil muligvis bære frugt, måske ikke – alting kan ske. Hvis du investerer penge i aktier, forventer du måske at tjene penge, men måske vil du tabe penge. Begge dele kan ske. Vi bør udvise en tilgang, der kan acceptere begge muligheder. Det er, hvad ikke-tilknytning er. Det er at forstå verdens natur, acceptere begge muligheder og gå videre derfra. Lev et liv uden nogen afhængighed. Vi er vokset op, har været afhængige lige fra vores barndom og fremefter i livet, og dét er ikke nemt at ændre. Den rigtige tilknytning er, hvad ikke-tilknytning er.”

Amma begyndte derefter at gå videre ud fra den tanke.

Forventning og ikke-tilknytning
“Ikke-tilknytning er en tilstand, hvor du ser andre som dig selv. Når du ser andre som dig selv, så er det ægte ikke-tilknytning. Den tilstand er ikke-tilknytning. Det vi har nu, er kun forventning. Du elsker koen for dens mælk. Når den stopper med at lave mælk, sender du den til slagteren. Kvinde og mand bliver gift i forventning om kærlighed fra hinanden. De er ligesom to tiggere, der tigger hos hinanden, men intet har at give. Når de ikke får kærlighed, bliver de vrede, skændes og bliver skilt. Vi tigger hos hinanden, men den kærlighed, vi ønsker, er allerede indeni os selv. Uden at vide at den er indeni, søger vi den uden for os selv.”

Derefter fortalte Amma en historie om en bedstemor, som havde tabt sin diamantring. Hun ledte efter den ude på vejen, og efter at have ledt i noget tid, kom nogle forbipasserende hen for at hjælpe. De spurgte hende, hvor hun mente, hun havde tabt sin ring. Hun sagde: “Jeg har tabt den inde i mit hus.” De forbipasserende svarede:” Hvorfor leder du så herude?” Hun svarede: “Fordi der ikke er noget lys inde i mit hus, og herude er der lys.” Amma konkluderede ved at sige: “På samme måde søger vi glæde og kærlighed udenfor.”

Den rette tilknytning
“I en foranderlig verden, med forståelse for dens natur, og hvor vi er centreret i os selv, skal vi udvise kærlighed til alle. Det er den rette tilknytning. En ven i dag, kan blive morgendagens fjende, og en fjende i dag kan blive morgendagens ven, fordi vores sind konstant forandrer sig. I denne foranderlige verden er der én uforanderlig ting, hvortil alle forandringerne finder sted, og det er Selvet, Atman. Vågn op til denne tilstand. Vi bliver født som mennesker, for at realisere Selvet. (Det uforanderligt underliggende).”

Alle er én
”Alt er én Atman. Der er hundrede refleksioner af solen i hundrede krukker med vand, men i virkeligheden er der kun én sol. Træet er Brahman og frøet er også Brahman, men frøet er endnu ikke blevet til træet. Træet er klar til at give skygge, mad og læ – det er i stand til at hjælpe andre, hvor frøet ikke kan. Vi skal vokse ind i den tilstand, hvor vi kan hjælpe andre. Det er sandt, at både frøet og træet er Brahman, men det er dog kun træet, der er vokset til dets fulde potentiale, (giver skygge, mad og læ osv.), hvorimod frøet, selvom det også er Brahman, kun indeholder potentialet til at vokse og springe ud som et træ. Potentialet er indeni os selv, men vi har ikke indset det.”

Guruen giver de rette forhold
“For at frøet kan gro, skal der være de rette forhold. Et æbletræ vil ikke gro i et tropisk område eller ørken. Dadler vil ikke gro i Himalayabjergene. Den for tidligt fødte baby har brug for en kuvøse. Ligeledes, har vi brug for de rette forhold for at udvikle os, hvilket guruen giver med sin tilstedeværelse. Guruens tilstedeværelse er ligesom et ideelt klima for en plante. Guruen oplever virkeligheden. Vær i guruens nærhed og modtag vejledning. En Guru er én, der har oplevet det absolutte. Ved at være forbundet med Guruen kan vi på ingen tid komme i kontakt med deres viden. Når du har en guru, er det ligesom at rejse i en ekspresbus. Du kan hurtigere nå din destination.”

Medfølelse i handling
“Når vi kommer til at stikke os i øjet med en finger, er det den samme finger, som skadede øjet, der trøster det, da vi ved, at begge dele er en del af os selv, at de er ét. Vi er nødt til at vågne op til den tilstand af enhed. Andres sorg er din sorg, andres glæde er din glæde.”

“Vi skal ikke sørge over den blinde person, men holde deres hånd og hjælpe dem over gaden. I stedet for at have ondt af de sultende, skal vi give dem mad eller vise dem, hvor de kan få mad. Tænk på hvad du kan gøre for samfundet. Den ægte tilknytning er ikke-tilknytning. I den tilstand kan du ikke være vred på nogen, og du forventer ikke noget fra nogen. Sindet er det, der skaber sukha og dukha (lykke og lidelse). Hvis du kender sindets natur, er arbejdet gjort.”

Facebookredditmail