Uddrag fra Ammas Hjerte - bind 7
VÆR EN
USKYLDIG
BEGYNDER
Spørgsmål:
”Hvad er den
bedste måde at
få denne
åbning til at
ske?”
Amma:
”Søn,
kan du hele
tiden blive
ved med at
være en
begynder? Hvis
du kan blive
ved at være en
uskyldig
begynder, er
det den bedste
måde at få
åbningen til
at indfinde
sig.”
En
brahmachari
udbrød: ”En
begynder! Hvad
mener Du med
det, Amma? ”
Amma:
”Ja, søn, kun
når man er
opmærksom på
sin egen
uvidenhed, kan
man fastholde
den
indstilling,
man har som
begynder. En
begynder er
altid uvidende
og ved godt,
at han er det.
Derfor lytter
han meget
opmærksomt.
Han er åben og
modtagelig.
Når man først
tror, at man
ved noget,
holder man op
med at lytte;
man snakker
bare. Ens sind
og intellekt
er blevet
fyldt op. Man
er ikke
længere en
begynder, man
er blevet en
lærd person.
Men i
virkeligheden
er en lærd
person mere
uvidende end
andre, fordi
han er
fuldstændig
lukket. Han
har mistet
evnen til at
være åben og
modtagelig.
Han er måske
lærd, men han
har ikke en
virkelig
viden.
Virkelig at
vide noget er
anderledes end
at være lærd.
Man er nødt
til at være
åben for at
vide. Man er
nødt til at
være en
uskyldig
begynder.
Fordi
begynderen kan
bøje sig i
ydmyghed kan
den sande
viden flyde
ind i ham. Men
en lærd person
er fyldt med
information og
er ofte
egoistisk. Han
kan ikke bøje
sig og være
uvidende.
Derfor kan
sand viden
ikke komme ind
i ham. Der er
ikke plads til
den, og så
flyder den
ud.”
”Amma
vil fortælle
jer en
historie. En
gang boede der
en Mahatma
inde i en dyb
skov. En dag
kom en lærd
mand ind i
skoven for at
besøge ham.
Den lærde mand
havde meget
travlt og
sagde til
Mahatmaen:
Ӯrede Herre,
kan du
fortælle mig
noget om
meditation?”
Mahatmaen
smilede til
ham og sagde:
”Hvorfor har
du så travlt?
Sæt dig ned,
slap af og
drik en kop
te. Så kan vi
tale om det
bagefter, der
er tid nok.”
Men den lærde
mand var meget
rastløs og
utålmodig. Han
sagde:
”Hvorfor kan
vi ikke tale
om det lige
nu? Fortæl mig
noget om
meditation!!”
Men Mahatmaen
insisterede
på, at den
lærde mand
skulle sætte
sig, slappe af
og drikke en
kop te, inden
han snakkede
med ham.
Omsider var
den lærde mand
nødt til at
give efter for
Mahatmaen, og
han satte sig
ned. Men det
er lærde mænds
natur, at de
har meget
vanskeligt ved
at slappe af.
Manden talte
konstant
indeni.
Mahatmaen tog
sig sin tid.
Han lavede te
og kom tilbage
til den lærde,
som utålmodigt
ventede på
ham. Mahatmaen
rakte koppen
og underkoppen
til den lærde
og begyndte så
at skænke
teen. Koppen
blev fyldt op,
og teen
begyndte at
flyde over,
men Mahatmaen
holdt ikke op
med at skænke
den. Så råbte
den lærde:
”Hvad laver
du? Koppen er
fyldt! Hold op
med at hælde
mere ned i
den!” Men
Mahatmaen
fortsatte med
at skænke.
Teen flød ned
i underkoppen,
og derfra
begyndte den
langsomt at
dryppe ned på
gulvet. Den
lærde råbte
med skinger
stemme:
”Halløj, er du
blind! Kan du
ikke se, at
koppen er
fuld, og at
den ikke kan
rumme en
eneste dråbe
til?”
Mahatmaen
smilede og
holdt op med
at skænke mere
te. ”Det er
rigtigt,”
sagde han.
”Koppen er
fuld, og den
kan ikke rumme
mere. Hvordan
vil du, som er
fuld til
randen med
information,
kunne lytte
til mig, når
jeg taler om
meditation?
Det er
umuligt. Først
er du nødt til
at tømme dit
sind, og
bagefter kan
jeg tale med
dig. Men
meditation er
en erfaring;
den kan ikke
forklares med
ord.
Meditation
sker kun, når
du slipper af
med dit sind
og dine
tanker.”"
Amma
fortsatte:
”Det er kun
muligt at
lytte, når man
er tom indeni.
Kun et
menneske, som
har
indstillingen
”Jeg er en
begynder, jeg
er helt
uvidende” kan
lytte med tro
og kærlighed.
Andre kan ikke
lytte.”
|