Amma-Danmark - Nyhedsbrev April 2015

Indhold
Br. Shubamrita kommer til København torsdag d. 25. juni 2015
Sevamøde afholdt den 22. marts 2015
AYUDH - Ungdomslejr fra d. 12.-19. juli 2015 nær Frankfurt
Embracing the Worlds aktiviteter på Center Sandholm
Amma-foredrag
IAM - meditation
Amma møder den indiske premierminister
Fra Ammas Hjerte: Hvad er det en sand Mester gør?

Br. Shubamrita kommer til København torsdag d. 25. juni 2015

Br. Shubamrita har i mere end 20 år været en af Ammas nærmeste disciple og personlige oversætter. Shubamrita rejser som Ammas udsending og afholder offentlige programmer og retreats i Europa, Asien, Afrika og Australien. Br. Shubamrita er kendt for sine dybe, engagerende spirituelle foredrag og som en pragtfuld Bhajan-sanger og -komponist (Bhajans er meditative sange). På grund af sin dybe viden og sit nærvær præsenterer han spiritualitet på en let forståelig måde for os vesterlændinge. Br. Shubamrita taler et letforståeligt engelsk (og der vil være mulighed for at få oversættelse til dansk undervejs). 

I pausen vil der blive mulighed for at købe kaffe/te og kage/sandwich. Desuden vil der være salg fra bogshoppen.

Vi vil gerne have, at rigtig mange kommer og oplever Amma-energien og får en fantastisk aften, så tag gerne en ven med. Det er en fin mulighed for at udbrede kendskabet til Amma, og dermed skabe en god platform til, at Amma selv kommer på besøg. 

Til dem der kommer langvejs fra, vil vi koordinere privat indkvartering til natten mellem torsdag og fredag. Skriv SMS til Ina på 26 56 70 02, hvis du ønsker overnatning.

Adressen er:
Skt. Johannes Gården
Blegdamsvej 1 B
(bag Skt. Johannes Kirke)
2200 København N

Møde fredag d. 26. juni.


Hvis du gerne vil være med til at forberede Ammas besøg, vil der være et møde med Br. Shubamrita fredag d. 26., hvor temaet vil være "Hvordan forbereder vi os bedst til Ammas besøg?" Vi forventer, at mødet vil være fra ca. kl. 10 til 14 og samme sted som aftenprogrammet (mere information senere)Vi håber på et stort fremmøde, så vi i fællesskab kan forberede os til den helt fantastiske gave det er, at få Amma til Danmark.

Sevamøde afholdt den 22. marts 2015

Tak til de 38 personer, som deltog i mødet. Der var en rigtig god stemning, god mad, og masser af gode ideer til, hvordan et Amma-besøg skal organiseres. 

Første del af mødet var en præsentation af hvad et Amma-besøg kræver, og i anden del af mødet var vi opdelt i tre grupper: 1. PR 2. Organisering af Shubamritas besøg 3. Hvordan får vi flere penge til et Amma-program? Der kom mange spændende og konstruktive idéer, og der var en stor vilje til at yde en ekstra indsats for at få Amma til Danmark. 

Hvis du ikke allerede har modtaget præsentationsmaterialet og referaterne, så skriv en mail til koordination@amma-danmark.dk, hvis du gerne vil have det tilsendt på mail. De personer, der ønsker det, vil løbende blive orienteret.

Er du interesseret i at hjælpe til med Ammas besøg, så husk at registrere dig på hjemmesiden her.

»I disse selviske tider er seva sæben, der renser vores sind.« 
-Amma

AYUDH - Ungdomslejr fra d. 12.-19. juli 2015 nær Frankfurt

Vi i AYUDH Danmark er rigtig glade for, at kunne invitere dig til det 11. European Youth Initiative AYUDH "Together we can". Det finder sted fra d. 12. juli til d.19. juli 2015 i MA - center Hof Herrenberg i Tyskland, nær Frankfurt.

Unge fra 20 lande forventes at deltage i endnu en fantastisk AYUDH lejr.

Det overordnede emne er, hvordan vi sammen kan bruge de gode kræfter i ​​samfundet til at bidrage til en mere fredelig, glad og bæredygtig verden.

Hvis du er mellem 15 og 30 kan du tilmelde dig på følgende link

Det er på grund af de mange hjælpende hænder, som gør seva (frivilligt arbejde), at det har været muligt at holde lejren kørende i en lang årrække. Det vil derfor være fantastisk at have DIG med i dette års seva-team. Hvis du er over 30 og gerne vil hjælpe til, så kan du registrere dig på følgende link

Der vil være overnatningsmuligheder til alle i Hof Herrenberg. Hvis du har mulighed for det, må du også gerne tage dit eget telt, sovepose m.m. med (men hvis du vil sove indendørs, er dette også en mulighed). Det vil være en hjælp for os, hvis du har mulighed for at ankomme omkring d.11. juli, så du kan lære dit seva-område at kende. 

Tilmelding hurtigst muligt! Håber snart at vi ses. I Ammas Kærlighed. 

SriRang (Ayudh Danmark) 

Embracing the Worlds aktiviteter på Center Sandholm

Tirdag den 5. maj fra 19 til 21 afholder vi planlægningsmøde om de videre aktiviteter på Center Sandholm.

Vi havde en fantastisk dag den 10. januar med fodbold, musik, dans, kage og kreative sysler. Skal vi gentage en sådan dag eller er der bedre ideer?

Mødet holdes hos Marion Maheshwari, Milanovej 30, 2.sal, 2300 København.

Tilmelding: marionlaudrup@gmail.com eller på 40145602.

Meditationskursus (IAM)

Meditationskursus i Aarhus i weekenden d. 9.-10. maj. klik her for at se mere information.

Guidet fællesmeditation i Aarhus og København.

For dig som har taget hele IAM-kurset, er der en gang om måneden guidet fælles IAM-meditation. Se hjemme-siden under Aarhus - København satsang her. Det er gratis at deltage. Første gang i København er d. 27. april kl. 19.

Afholdte Amma-foredrag

I den senere tid har repræsentanter for Amma-Danmark holdt foredrag om Amma og Embracing the World (de velgørende aktiviteter) i forskellige regi. Der har været foredrag i forbindelse med Krop-Sind-Ånd messerne i København og Aalborg – begge steder velbesøgte. Endvidere har der været foredrag på Væksthøjskolen ved Grenaa, og der er aftalt foredrag flere steder i Aarhus, ligesom der er planer om flere foredrag i København.

Foredragene tilpasses stedet og er bygget op med video om Amma og /eller Embracing The World, fortællinger om Ammas budskab og Ammas liv, personlige beretninger om mødet med Amma, oplæsning fra Ammas bøger og en guidet meditation. Interessen og spørgelysten har været stor de steder, vi har været.

Har du en ide til et sted eller et regi, hvor du synes, det vil være relevant med et Amma–foredrag, så kontakt os gerne på info@amma-danmark.dk med en mail med titlen ’Idé til foredrag,’ hvor du præsenterer din idé.

 
'Spiritualitet er, at kunne føle og tage del i andres problemer og smerter.'

– Amma

 

Amma møder den indiske premierminister

Den 28. marts 2015 - Oversat fra premierministerens hjemmeside.



Sri Mata Amritanandamayi Devi mødte i dag premierministeren Shri Narendra Modi på hans bopæl og velsignede ham. Sri Mata Amritanandamayi viste stor interesse i Namami Gange (udviklingsprojekt omkring Gangesfloden).

Premierministeren udtrykte sin taknemmelighed over for hende, for hendes store bidrag til Swachh Bharat Abhiyan og anmodede hende om at starte et toilet-byggeprojekt i landsbyer i fem stater omkring Gangesfloden, som hun accepterede.

Uddrag fra Fra Ammas Hjerte: Hvad er det en sand Mester gør?


Spørgsmål: Hvad er det en Satguru gør ved en discipel?

Amma: En satguru hjælper disciplen med at se sine svagheder.

Spørgsmål: Hvordan hjælper det disciplen?

Amma: Rigtig at se er at indse og acceptere. Når en discipel først accepterer sine svagheder, er det nemmere at få bugt med dem.

Spørgsmål: Amma, når du siger ’svagheder’ har du så egoet i tankerne?

Amma: Vrede er en svaghed, jalousi er en svaghed, had, egoisme og angst er alt sammen svagheder. Ja, roden til alle disse svagheder er egoet. Sindet med alle dets begrænsninger og svagheder er det, vi kender som egoet.

Spørgsmål: Så i virkeligheden siger du, at satguruens job er at arbejde på disciplens ego?

Amma: En satgurus job er at hjælpe disciplen til at indse, hvor ubetydeligt dette ynkelige fænomen vi kalder egoet, er. Egoet er som en flamme, der brænder i en lille skrøbelig lampe af ler.

Spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt at kende egoets ubetydelighed?

Amma: Fordi der ikke er noget som helst nyt eller sensationelt omkring egoet. Når man har solens glans, hvorfor så bekymre sig om den lille flamme, der kan gå ud hvert øjeblik?

Spørgsmål: Amma, ville du have noget imod at uddybe det punkt lidt?

Amma: Du er helheden, Guddommeligheden. Sammenlignet med det er egoet ikke andet end en lille flamme. Så, på den ene side fjerner satguruen egoet, men på den anden side giver han eller hun dig Alt. Fra blot at være modtager bliver du nu - for dem der kommer til dig - ved guruens hjælp til en giver, til en der giver alt.

Bogen kan købes på hjemmesiden her