Vidnetilstanden
Uddrag fra Ammas Hjerte bind 7.
Spørgsmål: Amma, Du nævnte sakshi bhava eller vidnetilstanden for et par dage siden. Er vidnetilstanden en måde sindet kan fungere på eller er oplevelsen noget, som er hinsides sindet?
Amma: Nej, det er ikke en måde, sindet kan fungere på. Sakshi bhava er en tilstand, hvor man forbliver uanfægtet og uberørt. Det er en tilstand, hvor man betragter alt, hvad der sker, uden at sindet og tankerne forstyrrer. Sindet består af tanker. Det formår kun at tænke og tvivle. I den højeste vidnetilstand er man konstant forankret i sin sande natur.
I sakshi bhava bliver man et vidne til alt. Man betragter ganske enkelt alt. Der er ingen tilknytning eller involvering. Man ser alt ske. Man vil endda være vidne til sine egne tanker. Når man bevidst observerer sine tanker, tænker man ikke – man gør ikke noget. Man er stille. Man betragter blot det hele, og man kan nyde det uden at blive bevæget eller anfægtet af noget. Hvordan skulle sindet kunne befinde sig i en sådan tilstand? Sindet kan kun tænke, tvivle og klynge sig til ting. Sindet kan ikke være et vidne.
Tankeprocesser hører til sindet, mens evnen til at være et vidne hører til det højere Selv. Vidnetilstanden er at dvæle i Ren Bevidsthed. Sindet og tankerne er ikke virkelige. De er historier, vi selv skaber. Kun bevidsthed er virkelig. Det kan virke helt naturligt at tænke, men det er ikke naturligt. Det er ikke en del af ens sande eksistens. Det eneste, tankerne og egoet formår at skabe, er rastløshed og ophidselse. De tilhører ikke ens Selv, og man vil blive ved med at være rastløs, indtil de er udryddet.
Vidnetilstanden er en tilstand, hvor man betragter alt med fuldstændig opmærksomhed. I sakshi bhava-tilstanden er man fuldt bevidst. Når man omvendt er identificeret med sindet og tankerne, er man ikke bevidst – man befinder sig langt fra Ren Bevidsthed. Man er i mørket og kan ikke rigtigt se noget. Sindet ser kun den ydre verden, tingenes ydre former. Det ser aldrig noget, som det er, fordi man aldrig ser, man tænker kun. Og når man tænker, går man glip af at erfare tingene, som de er.
At være eftergivende og holde fast på de tanker, der samler sig, skaber bare flere tanker, og flere tanker fjerner en endnu mere fra det virkelige center. For at være et vidne må man være grundfæstet i den højeste tilstand, hvor man ikke er knyttet til noget. Et sind, der fæstner sig ved ting, kan ikke være vidne til, at ting sker. Det tænker kun på ’jeg’ og ’mit’. I vidnetilstanden er der ingen oplevelse af ’jeg’ eller ’min’. Man kommer hinsides den slags begrænsede, snævertsynede tanker.
|
