Amma-Danmark - Nyhedsbrev September 2015

Indhold
Kronik i Politiken: Hvem kan løfte arven efter Niels Bohr?
Datoer for Ammas Europatur 2015
Fejring af Ammas 62 års fødselsdag
Embracing The World-film med dansk tale
Moder natur kalder dig! - Et nyt Embracing The World–projekt
Embracing the World og Center Sandholm
Ammas Paristale d. 21. juli 2015: Vi kan forvandle denne klode til paradis

Kronik i Politiken: Hvem kan løfte arven efter Niels Bohr?

PAULA S. HUMPHREYS, læge, barnebarn til professor i fysik og nobelpristager Niels Bohr

Som barnebarn af Niels Bohr er det mit indtryk, at han havde en stærkt udviklet spirituel og intuitiv sans. Jeg mener, at den store indiske spirituelle lærer Amma kunne være det bedste bud på en person, der kan lede verden i den retning, Niels Bohr peger.

Når jeg ser på udviklingen i verden i dag, har jeg svært ved at få øje på de kvaliteter, som jeg forbinder med Niels Bohr.

Alligevel er det netop de kvaliteter, der efter min mening gjorde ham til det store menneske, han var.

For nylig har der været debat om Niels Bohrs tro eller ikketro. Videnskabs-minister Esben Lunde Larsen mener åbenbart, at Bohr var religiøs, og journalist Thomas Djursing ved Nyhedsmagasinet Ingeniøren skriver, at Niels Bohr var ateist. Hvad er sandheden?

Som barnebarn af Bohr vil jeg gerne bidrage med min forståelse af Bohrs tanker.

For at sætte Bohrs tanker i et nyt perspektiv vil jeg nævne to personer, som især har inspireret mig. Den ene er Niels Bohr, og den anden er en indisk kvinde, Mata Amritanandamayi Devi, som kaldes Amma.

Bohr var mere end et videnskabeligt geni. Han var et dybt tænkende menneske, der klart og nøgternt turde se faren i øjnene med de helt nye midler til udslettelse af menneskeheden, som var opstået med atomvåbnene. Han var parat til at gøre alt, hvad der stod i hans magt, for at bidrage internationalt til større forståelse for den helt nye situation, verden var kommet i.

Denne alvor hos Bohr har altid inspireret mig og for mig at se været noget helt unikt hos ham. Uanset om det var kernefysik eller politik, havde han evnen til at gå så dybt i forståelsen af en sag. Det er samme dybe alvor, der har inspireret mig hos Amma.

Niels Bohr modtog som den første Atoms for Peace Award i Washington i 1957. Det var en stor højtidelighed, hvor også præsident Eisenhower var til stede. Bohr modtog prisen ledsaget af disse ord: »I Deres erhverv, i Deres undervisning, i Deres offentlige liv har De vist os, at videnskaben og medmenneskeligheden hører sammen. Det er ikke to adskilte domæner, men i realiteten ét« (egen oversættelse).

Når medmenneskeligheden og videnskaben er forenet, finder vi nøglen ikke kun til fredsprisen, men også til verdensfred.

Bohr arbejdede til sin død med at forfine, videreudvikle og diskutere tankerne i sit åbne brev til De Forenede Nationer fra 1950. Han ville ikke give op i sin søgen efter at forklare den harmoni, der kunne føre verden i en fredelig retning. Men hvad skete der med Bohrs egen forståelse under og efter Anden Verdenskrig?

Bohr var ikke religiøs, men det er ikke det samme som at sige, at han ikke havde tro. For tro havde han i overmål. Det ved vi fra de breve, han skrev til sin forlovede, Margrethe Nørlund, i forbindelse med at han afviste at lade sig vie i en kirke.

Han skriver: »Jeg synes, at jeg tror på så meget (jeg tror på noget mere end din Far og Mor), for jeg tror på Lykken og Meningen i Livet. Men jeg kan og vil ikke tro på, hvad der ikke er sandt, og hvad der ikke er sandt, vil for mig sige, hvad der vil berøve Livet Mening, og det gælder lige fra det største til de mindste Ting, derfor og kun derfor er det ikke sandt, at 2 og 2 er 3, og derfor er det ikke sandt, at et Menneske skal tigge hos og handle med indbildte Magter, der er uendelig mange Gange stærkere end det selv«

Bohr havde en lykkelig barndom. Han havde et nært forhold til sin far, videnskabsmanden og fysiologen Christian Bohr. Niels Bohr voksede op med videnskaben og levede i en tid med stor tiltro til dens muligheder for menneskeheden.

Måske var Bohr som så mange andre kommet til at give videnskaben en religionserstattende funktion, som biologen Claus Emmeche, KU, nævner, at videnskaben tit får. Og måske blev der sat spørgsmålstegn ved denne tro under og efter Anden Verdenskrig, hvor det blev så tydeligt, hvilket potentiale videnskabens opfindelser havde også for destruktion.

Efter krigen søgte Bohr ikke i videnskaben for at finde løsningen, men i samspillet mellem mennesker. Det, der er afgørende for, om vi vælger at bruge videnskaben i det godes eller ondes tjeneste, er vores medmenneskelighed. I hans åbne brev til De Forenede Nationer fra 1950 skriver Bohr således: »En åben verden, hvor ethvert folk kan hævde sig alene ved sine bidrag til den fælles menneskelige kultur og ved den hjælp, det med sine erfaringer og hjælpekilder kan yde andre, må være det mål, der bør sættes over alt andet«.

Det er medfølelsen, empatien - næstekærligheden mennesker imellem, der er løsningen til verdensfred og ikke videnskaben.

Amma (Sri Mata Amritanandamayi) siger, at spiritualiteten er et redskab til at få vores højeste menneskelige kvaliteter, vores medfølelse, frem. Amma siger, at hvis hun havde en religion, ville den hedde kærlighed. Hun mener, at de forskellige religiøse retninger kun på overfladen er forskellige, på et dybere niveau er der overensstemmelse og harmoni. Det ligger for mig i forlængelse af Bohrs tanker.

Amma rejser over hele verden med det formål at åbne vores hjerter for medfølelsen for os selv, for hinanden, for jorden og alle dens eksistenser. Fra hendes kraftfulde centrum i Indien bringes gode gerninger ud i verden som bølgeringe.

Centrummet hedder Amritanandamayi Math og hendes velgørenheds-organisation Embracing the World (ETW). Arbejdet udføres af frivillige i en ånd af uselvisk kærlighed. ETW startede ud fra de betroelser, fortvivlede mennesker delte med Amma. Et af de første større projekter var et børnehjem. Folk kom til Amma og fortalte fortvivlede, at de ikke mere havde penge til at drive børnehjemmet.

Amma tog en stor formue, som hendes ashram havde sparet op til at bygge en ny bedehal, og brugte i stedet pengene til at genopbygge børnehjemmet. Børnene fik ikke kun sund mad og gode forhold. De fik også uddannelse i computer, dans, meditation m.m. – og masser af kærlighed.

ETW er nu vokset og har alt fra suppekøkkener for hjemløse i USA, nødhjælpsarbejde i katastrofesituationer som f.eks. tsunamier, et omfattende uddannelsesprogram til Indiens fattige og et højmoderne hospital i Indien, hvor fattige endog kan få f.eks. gratis levertransplantationer, til et indisk universitet, der har udveksling med kendte universiteter over hele verden, bl.a. Stanford.

Kernen i ETW er at bruge den nyeste teknologiske udvikling til gavn for de allerfattigste, så de også har mulighed for adgang til sundhedshjælp og uddannelse. Her bliver videnskaben og teknologien virkelig anvendt i menneskelighedens tjeneste. Her sættes medmenneskeligheden over alt andet, og det giver fred i alles hjerter.

Jeg har mødt Amma, jeg har siddet ved siden af hende, når hun møder det ene menneske efter det andet uden pause – nogle gange i døgndrift. Jeg har set, hvordan alle mennesker, såvel troende som ikketroende, berøres dybt af deres møde med hende. Det er ikke et spørgsmål om religion, men spiritualitet. Det er et møde i medfølelse. Den samme uselviske kærlighed, som Amma anbefaler os alle at give til hinanden.

Amma har status som rådgiver for FN. 8. juli 2015 afholdt FN’s organisation for akademisk koordinering (Unai) og Amrita-universitetet i New York i fællesskab en konference om teknologi for bæredygtig udvikling for forskere fra 93 førende internationale universiteter. En af hovedtalerne var Amma, rektor for Amrita-universitetet, som i sin tale bl.a. lagde vægt på samspillet mellem videnskab og spiritualitet for at føre vores samfund i en positiv og bæredygtig retning.

Hun sagde: »I dette århundrede er videnskaben og spiritualiteten blevet anset som uforenelige. Spiritualitet er også en videnskab, den er en gyldig gren af viden, der ikke kan ignoreres.

Det videnskabelige samfund forsker i den fysiske verden i et forsøg på at opdage universets hemmeligheder. De åndelige skrifter beretter netop om erfaringer hos dem, der udførte intens indre undersøgelse for at udforske de samme hemmeligheder. Når vi forsøger at se spiritualiteten gennem matematik, fysik og logik alene, kan vi ikke forstå dens finesser. Vi er nødt til at nærme os den med et barns tro og med den undren, der lyser i et barns sind og øjne.

Anerkendte forskere fra fortiden har set på universet og dets finesser med ærefrygt og forundring. Deres forskning havde et uskyldigt barns nysgerrighed og tro. Faktisk erkendte mange tidligere og nuværende fremtrædende forskere spiritualiteten mod slutningen af deres liv, men da var det for sent. Amma beder til, at det videnskabelige samfund, der leder verden i dag, ikke begår den samme fejl.

I videnskaben forsøger vi at bevise hypoteser med eksperimenter. Hvis vi ikke kan bevise en hypotese, er den ikke valid.

Videnskaben har fået en religionserstattende funktion, når vi forudsætter, at alt kan bevises og beskrives ud fra de videnskabelige principper. Men det er igen en synsvinkel, vi har valgt, og er ikke anderledes end den religiøse, der har valgt at beskrive sin verden i forhold til sin Bibel, Koran, Tora etc. Og hvis vi stivnakket holder fast i den ene eller den anden synsvinkel, vil det kun føre til ufred og ikke tjene menneskeheden.

Det er så let at dømme spiritualiteten som naiv og godtroende – og også Niels Bohr og Amma som naive og godtroende (hvad mange har gjort). Men vi må spørge os selv, om det er sandheden, eller om vi overser noget værdifuldt i denne lidt kyniske holdning. De værdier, der ligger i kærligheden, kan ikke bevises ved matematiske formler, men det betyder jo ikke, at de ingen eksistensberettelse har.

Amma fortsætter talen:

»Dag for dag vokser videnskab og teknologi hastigt på en ukontrollabel måde. Ingen ved, hvor denne vækst fører os hen. Når vi ser os omkring, ser vi udviklere, producenter, distributører og forbrugere, der alle synes at være fanget i et vanvid for at erhverve sig de nyeste, bedste og største ting. Den nuværende situation for menneskeheden er som et barn, der er sluppet løs i en slikbutik.

I dag kan vi bestille hvad som helst at spise, drikke, hvad vi vil se på eller lytte til, mens vi ligger i vores seng, og det vil blive leveret lige til vores hjem. Vi behøver ikke længere at gå ind i en butik for at købe nye eller brugte ting. Der er hjemmesider for alt. Internettet revolutionerer verden, hvilket er godt. Nu kan vi købe alt med et enkelt klik med fingeren – alt undtagen én ting: kærlighed.

Vi lever i internettets tidsalder. Hvor end vi er på planeten, er vi nødt til at have internetforbindelse. Men sammen med denne internetforbindelse er vi også nødt til at genopdage vores ’indre net’- forbindelse. Spiritualitet lærer os, hvordan vi både kan håndtere vores indre og ydre verdener. For en, der kan svømme, er det en dejlig oplevelse at boltre sig i havets bølger, men en, der er ude af stand til at svømme, vil hurtigt drukne«.

Der skal meget kærlighed og alvor til at vie sit liv til menneskehedens tjeneste, som Amma gør. Det var også med stor alvor, at Bohr så på verdenssituationen under og efter Anden Verdenskrig. En alvor, der igen og igen fik ham til at fortsætte med at formulere og udtrykke nye tanker, der var i stand til at beskrive, forstå og påvirke den potentielle trussel, der var opstået med atomvåbnene.

Som barnebarn ligger jeg inde med en af hans håndskrevne kladder, som er blevet til efter krigen, og som viser hans fortsatte arbejde på at videreudvikle sine tanker. Kladden er ikke udgivet i Niels Bohrs samlede værker eller noget andet sted, og helt atypisk er første side skrevet med Bohrs egen håndskrift.

Det var nemlig normalt for Bohr, at han udviklede sine tanker, mens Margrethe eller en af de nærmeste medarbejdere skrev ned. Jeg vil gerne citere den første sætning fra hans kladde: »Det særegne for menneskeslægten er vor evne til i fællesskab at berige livet for enhver«.

Niels Bohrs hustru, Margrethe Bohr, min farmor, sagde til mig: »Det enestående ved Niels var hans godhed«.

Det samme sagde min far, Aage Bohr, til mig mange år senere. Alvoren opstod, fordi Bohrs godhed ikke fulgtes med en naivitet, men med en meget dyb forståelse. Medmenneskeligheden og videnskaben var forenet i Bohr.

Vi kommer ikke uden om medfølelsen, kærligheden, empatien, menneskeligheden, spiritualiteten, åbenheden, vores iboende godhed, eller hvad vi nu vælger at kalde den. Den er vores potentielle højeste eksistensgrundlag som mennesker. Videnskaben/teknologien vil altid kun være et redskab.

Jeg har en buddhastatue, som stod i Bohrs arbejdsværelse, og som han var meget glad for. Min far fortalte, at han elskede dagligt at gå over til statuen for at se, med hvilket udtryk den denne dag ’så på ham’.

En af hans allernærmeste fortrolige, fysikeren og nobelpristageren W. Pauli, og hans kone gav ham til hans 70-års fødselsdag en bog med billeder af buddhaer (William Chon: ’Buddha Inderkunst des Ostens’).

At sige, at Bohr ikke var et spirituelt interesseret menneske, vil være lige så forkert som at påstå, at han var religiøs.

Jeg vil afslutte med at citere Bohr. Senere i omtalte kladde skriver han således:

»Løsningen af denne opgave, der ikke har noget sidestykke i historien, kræver en fordomsfri undersøgelse af traditionelle synspunkters begrænsede rækkevidde med særlig hensyntagen til det menneskelige grundlag«.

Datoer for Ammas Europatur 2015

6.-8. oktober – Barcelona, Spanien
10.-12. oktober – München, Tyskland
14.-16. oktober – Winterthur, Schweiz
18.-20. oktober– Paris, Frankrig
22.-24. oktober– M.A. Center, Tyskland (nær Frankfurt)
26.-28. oktober– Houten, Holland
30.-31. oktober– Helsinki, Finland
2.-4. november– Toulon, Frankrig
6.-8. november– Milano, Italien
10.-11. november– London, Storbritannien

Der kan ske ændringer, så check den opdaterede turplan her. Siden, der linkes til, vil senere blive opdateret med adresser på de haller, hvor Ammas programmer bliver afholdt. Har du spørgsmål til turen eller et ønske om at rejse sammen med nogen, så er du velkommen til at skrive til info@amma-danmark.dk eller ringe til Shivesh på 5174 5998.

Fejring af Ammas 62 års fødselsdag



Ammas fødselsdag den 27. september fejres flere steder i landet, så kom gerne og vær med til at fejre Amma. Tilmelding senest to dage før arrangementet.

Herning: Tirsdag den 29. september kl. 19
Lindegårdsvej 134, 7400 Herning.
Program: Lampen tændes - DVD med AMMA - Dyana Sloka og AMMAS 108 navne - Oplæsning fra en af AMMAS bøger – Bhajans - Guidet meditation – Arati - Afslutter med kaffe/te/lagkage.
Tilmelding på tlf.: 5050 6230 eller mail til herning@amma-danmark.dk.

Aarhus: Søndag den 27. september kl. 15-18
Vestre Strandallé 87, 8240 Risskov. Døren er åben kl. 14.30.
Program: Lampen tændes - Om Lokah Samastah Sukhino Bhavantu – Ammas 108 navne – Bhajans – Fødselsdagspuja - Arati - Afslutter med te, vand, kage - hygge og måske billeder fra Ammas fødselsdag i Amritapuri.
Tilmelding på sms til 3024 8628 eller mail til aarhus@amma-danmark.dk.

Tommerup, Fyn: Søndag den 20.september kl.14
Bakkevænget 13, 5690 Tommerup. 
Program: Puja - Dvd med Amma - Bhajans mm. - Arati - Afslutter med et let indisk måltid og fødselsdagskage.
Tilmelding på 6475 1601 eller mail til fyn@amma-danmark.dk.

København: Søndag den 27. september kl. 16
Tschernings Allé 6, 2500 Valby.
Program: Kl 16: Lampen tændes -  Guru Stotram  og Den Guddommelige Moders 1000 navne.
Pause med te og snack.
Kl. 17.30: Ammas 108 navne - Oplæsning - Live-bhajans - Meditation - Arati.
Kl. 19: Servering af mad og fødselsdagskage. Derefter hygge og live-bhajans.
Tilmelding på sms til 4014 5602 eller mail til kbh@amma-danmark.dk




Embracing the World-filmen med dansk tale
 

 
Denne rørende film på 23 minutter giver et godt indblik i Ammas hjælpearbejde og kan ses på YouTube - klik her.

Moder natur kalder dig!
12. september 2015

Amma inspirerer os hver eneste dag til, at vi mennesker igen skal få et nært forhold til moder natur. Ikke kun i sine gerninger, men også i sine taler i FN og den internationale klimakongres i Paris 2015, understreger Amma, hvor vigtigt det er, at vi gør noget for vores planet. 



Embracing the World har allerede en masse miljøaktiviteter, hvor Ammas ord omsættes i praksis. 

Lad os her i Danmark være med! Lad os gøre en indsats for harmonien mellem menneske og natur! 

Vil du gerne være med, så kom til en hyggelig opstart den 12. september kl. 10 i hjertet af København hos Anagha Manuela Sykyta.

Program: Start kl. 10. Indsamling af affald - Hygge og snacks - Kort oversigt over miljøaktiviteter i Europa – Brainstorming med henblik på aktiviteter i Danmark. Slut ca. kl. 14.

Kontakt Anagha Manuela Sykyta (på dørklokken står Charlotte og BBS Haug)
Søpassagen 12, 3.th, 2100 København Ø.

Tilmelding på E-mail: anagha.manuela@gmail.com eller sms: 31 40 04 90.

Embracing The World og Center Sandholm

Vi har lige afholdt endnu et meget vellykket arrangement med asylansøgere. Røde Kors lånte os to af deres store biler, så vi kunne komme på en tur uden for centeret. Turen gik til Frilandsmuseet, hvor en tur rundt i hestevogn vakte stor jubel i det skønne varme sommervejr.


Der var stor interesse for de gamle huse og de forskellige dyr, vi mødte. Der blev hygget, snakket, spist kage og frugt, drukket te og kaffe. 

Der er stort ønske om, at vi laver flere arrangementer på Center Sandholm, men de vil også gerne på ture, så måske kan vi få arrangeret en tur til stranden næste gang.

Ammas Paristale d. 21. juli 2015: Vi kan forvandle denne klode til paradis

Den franske præsident François Hollande havde inviteret Amma til at deltage i en særlig en-dagskonference med det formål at beskytte Planeten (”Special Envoy for Protection of the Planet”), men Amma var på det tidspunkt i gang med at afvikle sine syv ugers Amerikatur og kunne derfor ikke deltage. I stedet sendte hun en tale optaget på video til konferencen.

Her er Ammas tale:

Amma bøjer sig for jer alle. I, som alle er en levende personifikation af ren kærlighed og det højeste selv.”

”Mennesker har betroet Amma, at de oplever en form for ubalance ligesom svimmelhed. Dette kan skyldes forstyrrelser i ørernes celler. Situationen i naturen er også blevet sådan i disse dage. Derfor må vi være opmærksomme og i beredskab, som en der står med en pistol for panden.”

Amma voksede op i en fattig fiskerlandsby. Menneskerne der levede af dagsløn. De spiste sjældent dagligt. Jeg var vant til at drage rundt mellem nabohusene for at indsamle madrester, så vi kunne føde køerne. En dag kom jeg til et hus. Familien, der boede der, havde 11 børn. De lå alle i skødet hos deres mor. Moderen fortalte, at de ikke havde fået noget at spise hele dagen. Jeg spurgte om grunden. Moderen fortalte, at hendes mand ikke kunne finde et arbejde, og at han derfor ikke kunne købe noget mad. Jeg spurgte hende, hvorfor hun dog ikke lånte nogle penge til at købe mad. Derpå fortalte hun, at hendes mand vandrede 10 km for at låne penge, men at han ikke havde held med det.

Det havde været fuldmåne, og på vejen tilbage havde manden set en skildpadde, som var på stranden for at lægge æg. Han havde ventet på, at skildpadden var færdig med at lægge sine æg og var kravlet tilbage til havet. Så tog han ca. halvdelen af de måske 100 æg og bragte dem med sig hjem. Hjemme kogte han dem og gav dem til sine børn. De fik hver to eller tre æg. Et af børnene spurgte da, hvorfor han dog ikke havde taget alle æggene. Til det svarede faderen: ”Hvis jeg mistede alle mine børn, hvordan ville jeg så have det? Hvis jeg blot mistede en af jer, så ville jeg i det mindste have alle jer andre til at trøste mig. Skildpadden vil have det på samme måde. Og hvis jeg tager alle æggene, så vil der snart ikke være flere skildpadder tilbage, og skildpadderne vil uddø.”

Faderen tænkte på at sikre overlevelsen af skildpaddearten, også i tider hvor han selv stod med store udfordringer. Det var naturlige værdier for vores forfædre. I dag eksporterer vi disse skildpadder for at få penge og kød.

Når en mand fælder et træ, bygger han faktisk sin egen kiste. Det er ikke nok at plante et træ for hvert træ, han fælder. Han kan blive nødt til at plante 50 træer eller mere. Det anslås, at op mod 5 millioner mennesker udvikler kræft som følge af luftforurening.

I mine yngre dage brugte vi ko-kasser til at kurere sår og rifter med. Hvis vi prøver det samme i dag, så inficeres sårene. Hvad der dengang var medicin, er i dag blevet gift.

Intet i naturen er uden betydning. En motor og en skrue er begge vigtige dele af et fly. Flyet vil ikke flyve, hvis der er en fejl i en af de to dele. Det er på grund af bestøvningen fra bierne, at vi får frugter og grøntsager. Bierne fløj tidligere op til 3 km frem og tilbage for at indsamle pollen. I dag har brugen af pesticider destruktiv indflydelse på biernes evne til at kunne gøre dette.

Mennesket bliver nødt til at plante blomstrende træer og opsætte bistader. Tusinder af Ammas børn gør allerede dette, men flere bør med fokus og oprigtighed involvere sig og plante træer og opsætte bistader.

Vores egen mor kan bære os i ca. fem år. I forhold hertil vil Moder Jord tolerere al vores misbrug og passe på os hele vores levetid. Vi må ikke glemme den Moder, som hele livet nærer og skaber grundlaget for os, og som er grundlaget for livets eksistens. Vi må ikke glemme vores ansvar over for hende.

Når en brand bryder ud i en ti etagers bygning, vil personen på den nederste etage, hvor det brænder, råbe om hjælp. Personen, der bor på tiende etage, kan påstå, at det ikke er hans problem. Men det hindrer næppe, at det snart også bliver det.

Amma siger altid, at der er harmoni i universet. Alting i universet er forbundet. Universet kan anskues som et net holdt af hver af os. Når der er bevægelser i hjørnet af nettet, hvor fire mennesker holder, vil bølgerne heraf spredes ud til hele nettet. Alle de handlinger, vi tager bevidst eller ubevidst, alene eller i grupper, reflekteres ud i alle universets afkroge. Der vil intet ske, hvis vi altid venter på, at andre skal forandre sig. Selv hvis de ikke forandrer sig, må vi fortsat være forberedt på at forandre os. Vi bør have for øje hvad vi selv kan gøre.

På samme måde som vi fejrer mors og fars dag, bør vi respektere og tilbede Moder Jord mindst en dag årligt. Alle og enhver i verden burde denne dag plante nye træer.

De, som tidligere har bygget et hus på 300 m2 og vil bygge et nyt, bør nøjes med et hus på 150 m2 i stedet for. De, som vil opføre et hjem på 100 m2, bør i stedet se, om de kan bringe det ned på 50 m2. Vi kan derved spare store mængder træer, vand, elektricitet og andre ressourcer. Vi behøver ikke at ødelægge så mange træer. Samkørsel i bilen kan spare meget brændstof. Igennem vores handlinger kan vi skabe ændring et skridt ad gangen.

Vi kan skrive med en kuglepen, der koster 5.000 kr. eller vi kan skrive med en pen der koster 500 kr. Brevene vil blive lige læselige. Vi kan nøjes med at bruge, hvad der er nødvendigt, og så bruge de overskydende ressourcer på de nødlidende i samfundet. Vi bør undgå luksus.

Lad os forestille os, at en stor sø er forurenet. Vi bør ikke blive mismodige ved at undre os over,hvordan en enkelt person kan løse problemet alene og derfor miste fokus og give op. Vi bør i stedet gøre, hvad vi kan. Den næste person bør gøre ligeså meget, han eller hun kan. Hvis mange mennesker deltager i denne proces vil hele søen snart være ren. Vi bør aldrig trække os tilbage, men bevæge os fremad. Vi skal gøre en indsats.

Samkørsel, opdræt af honningbier, plantning af træer, rensning af miljøet, affaldshåndtering og dyrkning af grøntsager har været anbefalet i mange år. Ammas børn gør disse ting. Hvis vi alle går sammen og gør det med større fokus, kan vi forvandle denne klode til et paradis. For at nå dertil må vi først skabe et paradis i vores indre. Jeg beder til den højeste guddommelige bevidsthed om nådigt at velsigne os til at kunne gøre dette.”

Se mere her på amritapuri.org (engelsk). Se talen på Vimeo her.