Satsang: Frederiksberg, Amager, Nivå og Næstved

Hovedindholdet i en Amma-satsang er chanting af mantraer, meditative sange, oplæsning af en Amma-tekst og meditation. Vi prøver i fællesskab at genskabe stemningen i Ammas ashram i Amritapuri, og selve programmet varer ca. to timer. Vær opmærksom på at de enkelte programmer kan være lidt forskellige, f.eks. er nogle med spisning.

Direkte oversat betyder sat: Sandheden og sanga betyder: at være sammen eller fællesskab. Dvs. satsang betyder samvær med sandheden. Satsang er også betegnelsen for samværet med en spirituel lærer eller mester, hvor der sker en overførsel af viden, stilhed og nærvær.

Mange mennesker bliver spirituelt inspireret af mødet med Amma og vil gerne intensivere det, de har oplevet og dele det med andre. Nogle får også deres første møde med Amma i en dansk Amma-satsanggruppe. For nye kan det virke fremmedartet med indiske ritualer og nye begreber. Du kan derfor aftale med den, der afholder aftenen, at du møder op lidt før og får en introduktion. Desuden vil der løbende under aftenens program komme forklaringer, når der er nye tilstede.

Hvis du er interesseret i at undersøge, om Amma er noget for dig eller bare er nysgerrig, så kan det være en god idé at starte med at deltage i en Amma-aften. Det er gratis og kræver ingen forkundskaber. I de få ritualer, der involverer deltagerne, kan du gøre som de andre eller bare kigge på. Der er efterfølgende mulighed for te og hyggesnak. Det kan nemt ske at du går opløftet derfra.
Frederiksberg: 11. februar kl. 15: Archana / kl. 17 satsang / kl. 19 fællesspisning
Amager:
29. februar kl. 17.00: Satsang / kl. 19 fællesspisning
Nivå: 24. marts kl. 14: Udveksling af oplevelser med Amma – mulighed for naturvandring/ kl. 15.30 te og snack/ kl. 16.00 satsang / kl. 18 fællesspisning
Næstved: 17. april kl. 17.00: Satsang / kl. 19.00 fællesspisning