C20-topmødet blev afsluttet i Jaipur, Rajasthan. C20 er en rådgivningsgruppe under G20, som repræsenterer frivillige organisationers bekymringer på lokalt, nationalt og internationalt plan. Amma som formand inspirerer os alle til at blive lys der stråler af medfølelse for at imødekomme det presserende globale behov.
”Dagens topmøde markerer kulminationen på C20-arbejdsgruppernes dedikerede indsats gennem de seneste syv måneder, ledet af Indien i dets rolle som nuværende værtsland for G20-landene. Vi mener, at vi har gjort en oprigtig indsats, for at leve op til den tillid og det ansvar, som den indiske regering og den ærede premierminister, Shri Narendra Modi, har skænket mig.
Civil 20-forummet har gjort det muligt for os at kommunikere åbent med repræsentanterne for G20-landene. Aktiviteterne i Civil 20-forummet blev officielt implementeret gennem 16 grupper. I løbet af de sidste syv måneder blev der arrangeret hundredvis af topmøder, konferencer og endagsseminarer i næsten alle Indiens delstater samt i andre G20-lande om de udfordringer, som naturen og menneskeheden står over for. Vi var i stand til at dele vores tanker og meninger og foreslå praktiske løsninger.
En af de vigtigste indsigter der kom ud af drøftelserne, var at det er nødvendigt at omfavne visse overordnede værdier og principper og arbejde sammen som en samlet enhed, hvis man vil sikre menneskehedens langsigtede eksistens og sikkerhed. Faktisk kan fremkomsten af en sådan opfattelse ses som et positivt tegn, der åbner vejen for håb.
Der vil altid være nogle mennesker, som vil tage modet fra os og hindre vores fremskridt. Vi må aldrig lade dem ryste vores selvtillid eller overbevisning om, at vi skal opfylde vores svadharma [personlige pligt]. Kun hvis vi har selvtillid, kan vi gavne samfundet gennem vores indsats. Selvtillid er en hjælp til fremskridt. Vi mødes nu, men vi bør også gøre det muligt for vores hjerter at mødes.
Link “Amma ankommer til Jaipur, Rajasthan:
Lad mig dele nogle af mine erfaringer med vores ashrams programmer for social opløftelse med jer. Som barn plejede Amma i monsuntiden at tage rundt til landsbyens hjem. De fleste boliger var små, mellem 23 og 46 kvadratmeter og havde stråtag.
Nogle mennesker reparerede deres tag en gang om året, mens andre ikke havde penge nok. Dengang kostede det under 1 kr. at lægge et nyt tag. I mange hjem så Amma familier, der krøb sammen under en paraply inde i den oversvømmede hytte, når det styrtregnede.
Amma ønskede inderligt, at alle familier i verden skulle have et simpelt hus med to værelser og mindst ét måltid mad om dagen. Da vores ashram startede besluttede vi derfor, at bygge hjem til de hjemløse på trods af vores egen lave økonomi.
Vi indførte også et pensions-program for disse fattige familier. Så kom tsunamien og der fulgte et omfattende boligbyggeri. Snart var der ikke en eneste stråtækt hytte inden for en radius af 25 kilometer fra ashrammen. Det beviser at hvis vi ønsker noget inderligt og prøver at få det til at ske, så vil det helt sikkert ske.
Amma vil fortælle historien om en familie der modtog pensionen – blot en af mange af den slags historier. En kvinde kom til Amma og sagde: “Min mand forlod mig til fordel for en anden kvinde. Jeg har tre piger. Jeg efterlader dem hos min mor, mens jeg arbejder som stuepige i nogle huse. Men fordi jeg ikke har nogen mand, blev jeg betragtet som en løsagtig kvinde og udnyttet af de mennesker, jeg arbejdede for.
“Jeg blev tvunget ud i prostitution. Med de penge jeg tjente, betalte jeg for mine børns behov. Mine piger er teenagere nu. Jeg kan ikke fortsætte med dette erhverv, og min mor er også død. Hvor skal jeg efterlade mine piger? Den eneste udvej jeg kan se, er døden. Jeg har besluttet mig for at dø, men jeg ville bare se dig én gang, Amma.”
Amma sørgede straks for, at de tre piger blev bragt til Ammas børnehjem. Efter at ashrammen var begyndt at give pensioner til ulykkelige kvinder og enker, begyndte regeringen også at gøre det samme. Så Amma ændrede pensions-programmet, for bedre at kunne støtte sårbare og fattige kvinder. Dengang fik kvinder ikke underholdsbidrag eller anden støtte, når de blev skilt. Det var sådan, vi begyndte at styrke og opløfte kvinder gennem AmritaSREE Selvhjælps-projekt (Selvunderstøttende uddannelses- og arbejdsprojekt).
1.500 kr. pr. kvinde, i alt 30.000 kr., gives til gruppen som startkapital. Vi hjælper også medlemmerne med at få lån til at starte små virksomheder. AmritaSREE-medlemmerne bliver undervist i mange forskellige færdigheder. Senere, når de får et godt overskud, sætter de ofte en del til side for at hjælpe andre med at bygge hjem, holde bryllupper og få ordentlig sundhedspleje.
Når jeg ser det, fyldes mine øjne med tårer. Disse dårligt stillede mennesker har udviklet en rummelighed, som mange velstillede mennesker stadig ikke kan finde i sig selv. I dag er der over 250.000 kvinder i AmritaSREE. Ashrammen giver AmritaSREE-projektet en årlig startfinansiering på 28,9 millioner kr.
I nogle af de landsbyer som vores organisation har adopteret, fandt vi ud af at piger ikke får den samme uddannelse som drenge. Hvorfor er det sådan? Fordi familierne tænker på pigerne, som hørende til det hjem, de i sidste ende vil blive gift ind i. Så hvorfor spilde penge på at give dem en uddannelse? Det er pigernes pligt i husholdningen, at gøre alle pligter i hjemmet færdige og derefter samle brænde fra den nærliggende skov. Når vi besøger landsbyerne, prøver vi at komme i kontakt med dem og spørger: “Skal vi lære dig noget?”
Men de svarer, at de er bange for at gøre noget. I starten er de endda bange for at komme tæt på os og tale. De fravalgte de fleste af de ting, vi tilbød dem. Til sidst spurgte vi dem, om de var villige til at lære at sy tøj som deres egne nederdele, og det sagde de ja til.
Vi begyndte at undervise dem trin for trin i at sy bedre og mere moderigtigt tøj. Vi satte dem i forbindelse med lokale sælgere, og nu har mange af dem blomstrende forretninger, som de selv driver. Mange eksporterer endda deres varer internationalt. Disse kvinder har så meget potentiale, men de skal plejes for at vække deres indre talenter.
I modsætning hertil fandt vi et andet sted ud af, at kvinder udgør 60 procent af arbejdsstyrken. Det skyldes, at de er bedre uddannet end mændene i det område. Men fordi de ikke kan finde mænd med samme uddannelsesmæssige kvalifikationer, forbliver mange af dem ugifte. Hvis de gifter sig, når de er ældre efter deres uddannelse, får mange af dem ingen børn. “Hvad vil der ske med vores samfund? Det vil uddø gradvist indenfor de næste 50 år,” beklager de.
I sådanne samfund bør regeringen støtte mødre, der er villige til at få to børn mere, ved at dække alle deres udgifter, inklusive lægeregninger, lige fra undfangelsen, såvel som deres børns uddannelse. Ved at udvide denne støtte til to børn for hver familie, kan sådanne samfund reddes.
For at gøre sådanne samfund selvhjulpne, er vi nødt til at gå ned på deres niveau og med omsorg og konstant opmærksomhed blive hos dem, indtil væksten er opnået – ligesom vi ruger og beskytter en for tidligt født baby, indtil den rette vækst er opnået. Det er ikke nok bare at give dem penge eller lære dem nogle færdigheder og så forlade dem.
På samme måde har regeringen oprettet mange programmer for transkønnede personers velfærd, herunder finansiering af operationer. Selvom det er prisværdigt, er samfundet som helhed stadig ikke parat til at acceptere eller anerkende dem. Men hvis regeringen giver dem et projekt, hvor de alle arbejder sammen og giver dem den nødvendige støtte, kan vi løfte dem.
I verden lever over en milliard mennesker i dag med handicap. Hvis de kunne få billige hjælpemidler, såsom kørestole til reducerede priser, ville de være i stand til at bevæge sig rundt og tjene til livets ophold. Disse kørestole skal kunne køre mindst 2 km om dagen. Regeringen har allerede implementeret sådanne ordninger, men for at skabe større opmærksomhed, vil jeg bare gerne nævne det igen.
Klimaforandringer er også et emne, der fortjener opmærksomhed. Vores forfædre levede tæt på naturen, og de betragtede naturen med taknemmelighed og respekt. Det skyldes at ifølge Sanātana Dharmas lære, er skabelsen og Skaberen ét, ikke adskilt.
Solen har ikke brug for et lys til at oplyse sin vej. Guld findes inden i guldsmykker, og guldsmykker findes inden i guldet. Uanset om hele motoren er defekt, eller blot en lille, men afgørende skrue, så kan flyvemaskinen ikke flyve. En af de grundlæggende læresætninger er īśāvāsyam idaṁ sarvam – hele dette univers er gennemsyret af Gud. Se alt som Gud, elsk og tjen alt.
Videnskab og teknologi har gjort betydelige fremskridt. Men menneskehedens etiske adfærd er i forfald. Menneskene har lært at flyve som fugle og svømme som fisk, men har glemt at være og leve som mennesker. Det er her, spiritualitet bliver relevant.
Der findes to former for uddannelse: “Uddannelse for levebrød” og “Uddannelse for livet”. “Uddannelse for livet” – eller spiritualitet – giver aircondition til sindet (beroliger sindet), mens “uddannelse for levebrød” giver ydre komfort. Mange begår selvmord i airconditionerede rum, og andre kan ikke sove uden sovepiller, fordi de mangler mental fred. Når sindet bliver “air-conditioneret”, lærer vi at håndtere livet. Formålet med uddannelse må være at udvikle en følelse af enhed og at være en del af helheden- her bliver spiritualitet relevant.
Medfølelse er hjertets sprog. Både intellektet og hjertet skal have deres rette plads. Så hvad skal vi gøre? Barnets første guru er dets mor og far. Det eksempel de sætter, opbygger barnets karakter. Vi bør alle forsøge at udvikle en høj standard af moralske principper.
Uanset om vi ved det eller ej, er der måske nogen, der forsøger at efterligne vores eksempel. Forældre bør lære deres børn om spiritualitet. Det spirituelle aspekt bør også inkorporeres i uddannelsesinstitutioner. Børn bør opmuntres til at udvikle medfølelse. Skolerne bør belønne børnene for deres medmenneskelige handlinger.
Efterhånden vil det blive deres livsstil og deres karakter. På den måde lærer de at skelne mellem behov og ønsker. Et ur der koster 100 dollars, viser for eksempel klokken lige så godt som et der koster 10.000 dollars – og alligevel har vi kun brug for at vide hvad klokken er. Et behov er forskelligt fra et ønske eller fra grådighed. Hvis vi har dette perspektiv, vil vi være i stand til at opløfte samfundet.
Gennem et årligt praktikprogram tog vi for eksempel vores universitetsstuderende med til fjerntliggende landsbyer i Indien. Programmet introducerede omkring 2.000 til 3.000 studerende til landsbylivet. Efter dette bemærkede vi at mange studerende var villige til at tilbyde hjælp til dem, der havde brug for det. Vi var i stand til at opnå denne succes med unge voksne. Så tænk på hvad det ville have betydet, hvis vi havde introduceret disse begreber for dem i deres unge år.
Cyberspace har været vidne til betydelig vækst og fremgang. Men det har også banet vejen for mange farer. AI (kunstig intelligens) bliver allerede misbrugt til at udgive sig for at være andre personer, sende bedrageriske e-mails, opdigte falske romancer, hacke bankkonti og udføre forskellige sikkerhedsbrud.
Ethvert fremskridt har to sider, og regeringerne bør give dette problem den store opmærksomhed, det fortjener. Seksuelle overgreb og andre forbrydelser er tiltaget i de senere år, fordi selv mindreårige ser upassende indhold og misbruger stoffer.
For at gøre det muligt for forældre, værger, pædagoger og skoleledere at give børn sikker adgang til internettet og digitale platforme, har vores forskere på Amrita University udviklet en platform kaldet Safe-Net, og ashrammen er klar til at levere disse tjenester gratis til samfundet.
Værdisættet i vasudhaiva kuṭuṁbakam – “Verden er én stor familie” – bør inkorporeres i skolens pensum. Menneskehedens fremtidige vej, overvejelser og handlinger må afspejle en grad af denne fælles følelse af enhed. Hvis ikke vil vores grådighed nå et sådant højdepunkt, at den vil true selve vores eksistens.
Naturen har i de sidste mange år givet os stærke indikationer på at det er den retning, vi er på vej i. Hvis vi ikke lytter til disse advarsler fra naturen og Gud, vil mennesket meget snart blive føjet til listen over uddøde væsener på denne planet.
Jeg vil gerne udtrykke min oprigtige taknemmelighed over for den ærede premierminister Shri Narendra Modi og over for regeringen under hans ledelse for at give os denne enestående mulighed. Jeg vil gerne rette en dybfølt tak til G20/C20-sekretariatet og dets embedsmænd samt til alle de civilsamfundsorganisationer, der samarbejdede med os for at sikre at denne indsats blev en succes.
Min dybeste taknemmelighed over for de mange statslige og ikke-statslige organisationer, der har spillet en afgørende rolle for den problemfri gennemførelse af G20-arrangementerne, og til de nationale og internationale eksperter, der har ydet uvurderlige bidrag til vores politiske forslag.
Må vi være i stand til at se verden som en smuk blomst med hver nation som et af dens kronblade. Denne smukke og dyrebare jord er en sjælden velsignelse, som Gud har skænket os mennesker og vores medskabninger. Må hendes skønhed og glæde aldrig aftage, og må hun leve for evigt og altid sprede lykke og duft til alle. Må guddommelig nåde velsigne alle til at realisere drømmen om vasudhaiva kuṭuṁbakam – “Verden er én stor familie.”
Må alle væsener i hele skabelsen være fredfyldte og lykkelige.”
