At møde Amma – en personlig fortælling

At møde Amma ❤️❤️❤️

Jeg vil gerne dele min oplevelse med at møde Amma – en oplevelse, der var så stærk og personlig, at jeg næsten mangler ord. Alligevel vil jeg forsøge at sætte ord på det, i håb om at inspirere andre til at opleve hendes energi – eller måske endda møde hende personligt.

Mit første kram fra Amma ændrede alt. Den ubetingede kærlighed, jeg oplevede, fik mig til at græde af glæde. Jeg følte, at jeg forsvandt dybt ind i hendes favn som et spædbarn – mærkede hendes varme stemme, lyttede til ordene, der sang i mine ører, mærkede kroppen, der vuggede mig, og fornemmede, hvordan tiden stod helt stille.

Noget forandrede sig dybt i mig efter dette møde. Jeg måtte finde ud af, hvem jeg var nu, bag alle facader og traumer. Amma så mig nemlig, som jeg virkelig er – klart og tydeligt. Hun så mennesket i sin reneste form. Hun fik mig i kontakt med min egen latter og legende energi. Sammen med hende var jeg hel og fri.

Jeg har været på en selvudviklingsrejse i mange år for at finde den bedste udgave af mig selv. Men det, jeg har søgt, kunne Amma nå ind til i ét kram. Hun er den reneste energi, jeg nogensinde har oplevet – autentisk, direkte og klar i sin væren.

Dette er min personlige oplevelse af at møde den kærlighed, Amma giver i sin reneste form. Hvis du endnu ikke har været i Indien, i Ammas ashram Amritapuri, og fået dit eget kram, så giv dig selv den gave, før det er for sent. For mig blev det en livsændrende oplevelse.

Kærlighed er alt
Amala
Danskere i Amritapuri (Facebook-gruppe)