Vigtigheden af at finde tråden af kærlighed, hvorpå hele universet er vævet. Et indlæg af Amma fra journal.thriveglobal.com.
Vores verden skælver i dag af vold, vrede og ufred. Vi ser frygt, spænding og angst, lige gyldigt hvor vi ser hen. Den ene gruppe er mistænksom overfor den anden; den anden gruppe er mistænksom overfor den første. Der er en konstant følelse af frygt og rivalisering.
I hjertet af dette problem ligger vores konstante opfattelse af forskellighed. Denne defekt i vores syn er vokset til et sådant omfang, at det har gennemtrængt landegrænser, forurenet vores syn på selv vores egne medborgere – til tider selv på vores egne familiemedlemmer.
Det er meningsløst at fornægte forskellighederne i verden – forskellighed er verdens natur. Hver nation, religion og samfundsgruppe har deres egen kultur, synspunkter og fokus. Til tider synes disse forskelligheder at skabe forhindringer for fred og harmoni, men hvis vi går dybere og omfavner de ædleste menneskelige værdier i vores liv, vil vi se, at selve verdens skønhed ligger i disse forskelligheder. Det er det, der bringer rigdom og skønhed til livet. Er en buket lavet af forskellige slags blomster ikke mere smuk end en buket, der kun indeholder én slags?
Jeg har rejst jorden rundt i 30 år nu og mødt mennesker fra alle slags religioner, nationaliteter og samfundslag. Nogle gange fortæller folk mig, at deres mand, kone eller barn er blevet dræbt i en religiøs konflikt. Ved de lejligheder føler jeg en dyb smerte. Konflikter som disse opstår, fordi folk ikke når ind til den sande kerne af deres religion.
De spirituelle mestre, hvis liv og lære grundlagde adskillige religioner, praktiserede de ædleste idealer. Desværre mislykkes det ofte for deres tilhængere at leve op til dem. Essensen af alle religioner er kærlighed, medfølelse og genkendelsen af den bagvedliggende guddommelighed – uanset hvilket navn man vil kalde det – der tjener som et grundlag for verden og menneskets eksistens. På tragisk vis er mennesker i dag blevet overdrevet fokuseret på de ydre traditioner, som varierer fra religion til religion. De glemmer essensen. Det er derfor, disse religioner, som oprindeligt var ment til at fremme fred og en følelse af enhed, er blevet instrumenter for krig og konflikt. Hvis alle holdt fast i de essentielle principper i deres religion, uden at bekymre sig for meget om dens ydre aspekter, ville religion kunne blive en vej til verdensfred. Dette er ikke for at forkaste betydningen af religiøse discipliner og traditioner. De har deres egen betydning; de er nødvendige for vores spirituelle udvikling. De er de forskellige slags blomster, der bringer pragt og skønhed til buketten. Men vi må huske, at disse forskellige traditioner kun er midler til at nå religionernes mål, ikke målet i sig selv.
“Hvis nogle peger på en frugt på et træ, kigger vi på spidsen af vedkommendes finger og derefter videre. Medmindre du kigger videre end fingerspidsen, får du aldrig fat i frugten. I dag mislykkedes det for mennesker fra alle religioner at se og få fat i religionens frugt. De er blevet overdrevent knyttet til – endda besat af – fingerspidsen.” -Amma
Alle religiøse ledere burde understrege den indre essens af deres religion og opfordre folk til at praktisere idealerne fundet der. Dette vil hjælpe til at løse konflikter. Vi skal huske at religion er til for menneskeheden – ikke menneskeheden for religion. Endvidere var nogle aspekter af religion ment til at imødekomme behov i den tid, hvor de opstod. Når det er nødvendigt, skal vi være forberedt på at tage nogle praksisformer op til genovervejelse og ændre dem i overensstemmelse med den nuværende tid. Ingen helgen, som grundlagde en religion, har nogensinde sagt, at kærlighed og tolerance kun skulle blive vist overfor folk med samme tro som én selv. Det ville være ligesom at sige: “Træk kun vejret, når du er sammen med din familie og venner, ikke foran dine fjender.”
Dette er ikke for at sige, at man ikke kan bevare en særlig kærlighed til sin religion, nation eller familie – bare at vi aldrig skal glemme den iboende enhed i hjertet af al forskellighed. For det er, når vi taber den enhed af syne, at problemer opstår. Når vi begynder at sige: “Vores religion er rigtig, jeres er forkert,” kan ufred ikke andet end at bryde ud, fordi det er ligesom at sige: “Vores mor er en helgen, jeres er en skøge.”
Vi skal prøve at forstå at skabelsen og skaberen ikke er to. Ligesom guld eksisterer i og igennem alle guldsmykker, ligesådan gennemstrømmer skaberen hele skabelsen. Hvis vi kan opdyrke sådan en forståelse, vil vores iboende enhed aldrig komme ud af syne. Ligesom vi ved, at vores hænder, ben, øjne, næse osv. er forskellige dele af vores krop, ligesådan kan vi komme til at genkende alle nationer, religioner og kulturer som forskellige manifestationer af én gennemtrængende guddommelighed.
Intellektet er ligesom en saks; dets job er at adskille og splitte. Modsat er hjertet ligesom en nål; det forener alt, og gør tilsyneladende forskelligheder til en enhed. Ligesom vi klipper et stykke stof i former og hæfter dem sammen for at lave en kjole, behøver vi både intellektet og hjertet. Alligevel er vi i atmosfæren af vores nuværende tider, nødt til at sætte ekstra fokus på at finde den tråd af universel kærlighed, hvorpå hele universet er vævet.
Kendetegnet ved en ædel kultur er dens tolerance og frisind i at imødekomme de forskellige grupper. Det er i dette lys, at vi skal gribe nutidens problemer an. Lad os give slip på fortidens fejl. Vi er nødt til at starte en æra af enhed, baseret på kærlighed, forståelse og ærbødighed for hinandens religiøse tro. Alle religiøse grupper bør være klar til at reagere på dette – det mest trængende behov i vores tid.
Sri Mata Amritanandamayi Devi (Amma) er en verdenskendt humanitær og spirituel leder. Amma er leder af Embracing the World, et multinationalt kollektiv af NGO-organisationer, der er dedikeret til at levere mad, tøj og husly til de fattige og trængende. Hver dag kommer tusinder af mennesker for at søge Ammas trøst, spirituel visdom og velsignelser, hvilket hun giver i form af en moderlig omfavnelse.