Leveret ved Det Pavelige Videnskabernes Akademi, Vatikanstaten, Rom, 2. december 2014
Amma bøjer sig for alle samlet her i dag, der er en legemliggørelse af guddommelig kærlighed og det Højeste Selv.
Deres Hellighed og ærede gæster … Jeg vil gerne starte med at udtrykke min dybtfølte påskønnelse for at være i stand til at deltage i en sådan historisk forsamling. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke min taknemmelighed for den beslutsomhed og det sociale engagement Hans Hellighed og kansler for det Pavelige videnskabsakademi, den respekterede biskop Marcelo Sánchez Sorondo, har udvist. De har arbejdet meget hårdt for at gøre denne forsamling en realitet.
Menneskehandel er en af de værste forbandelser, der plager samfundet – ikke kun i dette århundrede, men fra tidernes morgen. Jo mere vi forsøger at udrydde slaveri og tvangsarbejde, jo mere ser det ud til at vokse. Det er ligesom et ondt spøgelse, der bliver ved med at forfølge os. Som Hans Hellighed har udtalt: “Menneskehandel er et åbent sår på kroppen af det moderne samfund. Det er en forbrydelse mod menneskeheden. ”
Det er en pligt for de enkelte lande at gennemføre love, der forhindrer dette og som arbejder mod at udrydde denne ekstremt grusomme og umoralske kriminalitet og at frigøre og beskytte ofrene fra en sådan skæbne. Det er også det moralske ansvar for alle borgere, der går ind for retfærdighed og social velfærd. Men vi er alle klar over den bitre sandhed, at dette problem ikke nemt kan løses, for såret fra menneskehandel er århundreder år gammelt og ekstremt dybt rodfæstet. Menneskehandel sønderriver uskyldige og hjælpeløse børns liv; de favner livet med et hjerte fuldt af søde drømme for fremtiden, men er ladt tilbage i sidste ende, ødelagte og kasserede.
Vi er blevet givet et velsignet liv ved Guds barmhjertighed. Dette liv skal bruges til at udføre gode gerninger som et offer til Gud. At ødelægge et andet menneskes liv er at misbruge Guds gave. Alle levende væsener er instrumenter i hænderne på det guddommelige.
Guds domstols lov er retskaffenhed, eller dharma. Lad os alle stræbe efter at respektere og følge denne lov. Menneskehandel er ikke retskaffenhed.
Alle religiøse ledere har evnen til at hjælpe både gerningsmændene-de, der indfanger deres medmennesker i slaveriets netværk-såvel som de ofre, der bliver indfanget i dette net. De har begge brug for at blive guidet til den rette vej. Religiøse ledere bør være parat til at kæmpe denne kamp og opretholde retskaffenhed. Dette er ikke en krig beregnet til at dræbe. Vi skal være klar til at kæmpe en krig for at redde de hjælpeløse fra grebet af dæmoniske sind. Vi ønsker ikke et svar født ud af hævn på grund af formodede forskelle i kaste, tro, religion etc. I stedet skal vi udvikle empati ved at realisere guddommelighed indeni hver enkelt person.
Det menneskelige sind har skabt mange opdelinger i religionens, kastens, sprogets og de nationale grænsers navn. Lad os prøve at skabe en bro af altomfattende ren kærlighed til at nedbryde disse selvskabte vægge. Ethvert hærdet hjerte vil blødgøres med kærlighed. Kærlighed kan sprede lys gennem selv det tætteste mørke. Uselvisk kærlighed forvandler sindet fra at være en dæmon, der slavebinder os til at blive vores egen befrier. De, som sælger og slavebinder andre, er blevet ofre for et negativ sind. Religiøse ledere bør uden bagtanker formulere en handlingsplan for rehabilitering baseret på uselvisk kærlighed og spiritualitet, essensen af alle trosretninger.
At forblive tavs i mødet med det ikke retskafne er ikke retskaffenhed. Regeringer og politiske ledere er nødt til at etablere love uden smuthuller, så de skyldige ikke kan slippe ud, og disse love skal håndhæves strengt. I mange lande bekæmper regeringen og forskellige ngo’er menneskehandel, men vi ser ingen reduktion i styrken og den massiv økonomisk gevinst, der er for dem, der gør en forretning ud af at behandle levende væsener blot som objekter, der skal anvendes og i sidste ende kasseres. Antallet af ofre for denne forretning er hastigt stigende. Ligesom rødderne af et enormt træ, gennemtrænger rødderne af denne tragedie dybere og dybere ind i samfundet. Hvis vi undlader at gøre noget effektivt mod denne uretfærdighed, som sker lige foran vores øjne, vil det udgøre en parodi mod fremtidige generationer.
Menneskehandel er en af de værste forbandelser, der plager samfundet. Ofre for menneskehandel mister deres selvrespekt og falder i et hul af fortvivlelse. De bliver ofte brugt af terrorister som narkotika- bæredyr, selvmordsbombere og til mange andre ulovlige aktiviteter. Nogle fødevarer, vi dagligt spiser er produceret af børn, der er tvunget til at arbejde dag og nat. Ofrets nyrer og andre kropsdele bliver råvarer, der sælges på markedet. Når disse ofre ikke længere er anvendelige og har udviklet psykiske problemer som følge af misbrug eller har pådraget sig uhelbredelige sygdomme som aids, bliver de til sidst smidt på gaden.
Jeg har personligt set og lyttet til tusinder og atter tusinder af eksempler på menneskehandel. Engang kom en kvinde til mig og brast i gråd. Hun sagde: “Amma, jeg har AIDS. Mit eneste ønske er at se mit barn, inden jeg dør. Vær sød at hjælpe mig”. Da Amma spurgte, hvad der var sket, sagde hun:” Da jeg var ni år gammel, arbejdede jeg som tjenestepige for en familie. Der mødte jeg en ældre mand. Han sagde, at han kunne give mig en bedre løn og lovede mig mange andre fordele. Fordi min familie havde så mange økonomiske problemer tog jeg med ham. Da vi nåede det nye sted, så jeg, at der var mange andre piger der. Jeg fik ikke lov til at tale til nogen af dem. Endelig indså jeg, det var et bordel. Mænd begyndte regelmæssigt at voldtage mig. I begyndelsen følte jeg vrede og skyld over, hvad jeg blev sat til at gøre. Men som tiden gik, mistede jeg al følelse af værdighed og begyndte endda at finde nydelse i mit arbejde.
Efter fem år fødte jeg en pige. De lod mig amme mit barn i den første måned for derefter pludselig at tage hende bort fra mig. Efter yderligere et par år blev jeg diagnosticeret hiv-positiv. Derefter tillod de mig ikke mere at se mit barn. Da jeg blev rigtig syg, sagde de, at de ville tage mig til et hospital, men i stedet efterlod de mig. Jeg bad dem om at lade mig se mit barn bare en gang mere, men de nægtede. De tog mig ikke engang med tilbage til bordellet. Alle, jeg henvendte mig til for at få hjælp, behandlede mig med afsky og væmmelse. Det eneste, de ikke gjorde, var at kaste sten efter mig. Alle døre lukkede sig foran mit ansigt. Jeg kan ikke leve i denne verden længere. Jeg vil bare gerne se mit barn en sidste gang, inden jeg dør. Vil de indsprøjte hende med hormoner for at få hende til at se ældre ud, udnytte hende som de udnyttede mig og til sidst smide hende ud? ”
Efter at have hørt hendes ynkelige historie, sendte jeg nogle folk ud for at prøve at finde hendes datter. Det var en vanskelig opgave. Nogle andre kvinder berettede også deres gruopvækkende historie til Amma: “En mand plejede at besøge os regelmæssigt. Han var altid meget hjælpsomuanset hvad, og vi blev meget trygge ved ham. Efter et stykke tid, tilbød han at tage vores børn til udlandet for at de kunne arbejde i hans vens selskab. Han lovede at sende store mængder af penge tilbage hver måned. Han gav hver af os et forskud på 1.000 rupees. Han tog vores børn med sig. Vi har ikke siden hverken set ham eller vores børn. Vi er ikke sikre på, hvor vores børn er, men vi hørte, at de blev bragt til et bordel. Når folk søgte efter børnene på bordellet, fik de at vide, at børnene allerede var blevet ”handlet” videre derfra.” Mens de fortalte dette, brast de i gråd.
I dag er værdien på alt steget. Mænd sælger deres sæd og kvinder deres æg i dyre domme. Ironisk nok kan man i mange lande købe et barn til prostitution eller tvangsarbejde for et patetisk beløb på mellem 10 og 20 dollars.
Menneskehandel er et komplekst problem. Løsningen skal være mangesidig. Vi må tage fat på aspekter af dharma (retskaffenhed), det tvingende aspekt af fattigdom, juridiske aspekter osv. Samfundstjeneste og oplysningskampagner har også en stor rolle at spille i denne proces. I betragtning af alle aspekterne, vil vi kun være i stand til at forbedre denne situation med en samarbejdsorienteret tilgang.
På trods af indtag af regelmæssig medicin vil diabetikeres blodsukker stige, hvis de fortsat spiser sukkerholdige fødevarer. Diæt og livsstilsændringer er vigtigere end medicin. I tilfælde af fattige børn, som ikke har adgang til ordentlig uddannelse, fordi der ikke er nok skoler, hvilket resulterer i at mange børn kun går til fjerde eller ottende klasse, vil penge alene ikke forbedre situationen. Vi har brug for at give den nye generation samt ofre for menneskehandel en praktisk uddannelse, der vil hjælpe med til at skabe en større bevidsthed i dem. Vi har brug for at vække deres latente mod og selvtillid, for at hjælpe dem til at rejse sig igen. De har brug for at indse, at de ikke er hjælpeløse og sårbare som killinger; men at de er mægtige og modige løver. Vi er nødt til at hjælpe dem med at ophøje deres sind.
Der er to typer af uddannelse: Uddannelse for at have et levebrød og uddannelse for livet. Når vi studerer på universitetet og stræber efter at blive læge, advokat eller ingeniør, er det uddannelse for at have et levebrød. Den anden type uddannelse kræver derimod en forståelse af de væsentlige principper i spiritualitet. Det virkelige mål med uddannelse er ikke at skabe mennesker, der kun kan forstå maskinernes sprog. Hovedformålet med uddannelse bør være en kultivering af hjertet – en kultivering baseret på varige værdier.
Når Ammas hengivne går ud til landsbyerne for at snakke med beboerne om erhvervs -uddannelse, snakker de også med kvinderne om seksualundervisning og livs-berigende uddannelse. Som følge heraf har mange unge kvinder været i stand til at stå imod folk, der forsøger at sælge dem til prostitution, nogle gange endda deres egne forældre. Amma har været i stand til at hjælpe 80 procent af de kvinder, der blev tvunget ud i prostitution og kom til hende for at få hjælp, mens de andre 20 procent fortsætter den samme livsstil. De ønsker ikke forandring, og Amma har ikke forsøgt at tvinge dem.
Lyst er en slags sult. Selv om vi føler os sultne, æder vi ikke alt, hvad vi kan få fat i. Hvis vi går ind i en restaurant og bestiller noget mad, vil de mennesker, der er omkring os, have bestilt en række forskellige retter. Vi tænker måske: “Jeg ville ønske, jeg havde bestilt deres ret i stedet.” Men selv om vi føler på denne måde, vil vi udøve en vis tilbageholdenhed. På denne måde er vi nødt til at udvise tilbageholdenhed for alt i livet, især begær.
Åndelige værdier skal indprentes i en ung alder. Da Amma var barn, sagde hendes mor til hende: “I må aldrig tisse i floden. Floden er den Guddommelige Moder.” Da vi svømmede i Backwaters, huskede vi vores mors ord, selvom vandet var koldt, holdt vi os. Når vi udvikler en ærbødig holdning til en flod, vil vi aldrig gøre den uren. Vores respekt for floden var med til at holde den ren, og en ren flod er i sidste ende til gavn for alle, der bruger den. Det er ikke vigtigt at diskutere, om Gud eksisterer eller ej. Det vigtige er, at hengivenhed og tro på Gud er med til at opretholde gode værdier og retskaffenhed i samfundet. Disse værdier bringer balance tilbage i samfundet og hele skabelsen.
Veje er beregnet til køretøjer at køre på, men hvis vi siger: “Jeg kan køre ligesom jeg har lyst til,” kan vi komme ud for en ulykke. Ligesom der er færdselsregler, er der lignende regler for alt i livet. Åndelige værdier hjælper os til at leve i overensstemmelse med disse regler.
Mange mennesker arbejder hårdt på at sætte en stopper for børnearbejde, men blot ved at forbyde det, vil vi ikke være i stand til at løse problemet. Engang bragte en mand en 10-årig dreng til Amma. Han ville have mig til at opfostre drengen i ashrammen og fortalte mig historien om, hvordan drengen blev forældreløs. Hans far var død to år forinden, så hans mor og søster arbejdede på en tændstikæskefabrik i nærheden af deres hjem. Hans mor blev diagnosticeret med kronisk nyresygdom og blev ude af stand til at arbejde, da hun blev sengeliggende. Selvom hans søster blev betalt meget lidt, var det lige nok til at overleve. Efter et stykke tid blev der vedtaget en lov om, at børnearbejde var forbudt. Ejeren af tændstikæskefabrikken blev anholdt, og hans virksomhed blev lukket. Alle børnene, der arbejdede der, blev sat fri. Fortvivlet over tabet af deres eneste indtægtskilde, sendte moderen sin søn i skole om morgenen, og derefter forgiftede hun sin datter og sig selv.
Det er korrekt at lukke sådanne fabrikker, men vi glemmer ofte familierne til de unge børn, der er afhængige af disse fabrikker for at kunne overleve. Hvis vi kun ser ét aspekt og ikke det andet, er det de mennesker, der ingen har at henvende sig til, som oplever konsekvenserne, når vi forsøger at løse et problem. Før vi sætter drastisk ind for at stoppe børnearbejde og menneskehandel, er vi nødt til at opbygge et grundlag, der kan hjælpe disse familier til at blive selvforsynende og sikre deres fremtid.
Spiritualitet begynder og kulminerer med medfølelse. Hvis vi kunne forvandle medfølelse fra blot at være et ord til at være en vej bestående af handlinger, ville vi være i stand til at løse 90 procent af verdens humanitære problemer. Der er to typer af fattigdom i verden. Den første type er på grund af mangel på mad, tøj og husly. Den anden type er på grund af fravær af kærlighed og medfølelse. Vi har brug for at tackle den anden type fattigdom først. Hvis vi har kærlighed og medfølelse, vil vi helhjertet tjene og hjælpe dem, der mangler mad, tøj og husly.
Ifølge Bhagavad Gita, er Skaberen og skabelsen ét, ligesom bølger og havet er ét og det samme. Selvom vi kan se tusind sole afspejles i tusind potter af vand, er der kun én sol. Ligeledes er bevidstheden i os alle den samme. Ligesom den ene hånd spontant rækker ud for at dulme den anden hånd, når den har slået sig, kan vi alle trøste og støtte andre, som vi ville, hvis det var os selv.
Folk fra alle nationer og religioner bliver ofre for de frygtelige virkninger af menneskelig slaveri og erfaring med ekstrem misbrug og lidelse. Deres fysiske og psykiske smerte skelner ikke mellem sprog, race eller hudfarve. Disse ofre er blot én gruppe af mennesker, der kæmper i kløerne af endeløs sorg og følelsesmæssig undertrykkelse.
Der er antibiotiske salver, der hjælper med heling af ydre sår. Ligeledes er der mange forskellige typer af medicin til rådighed til behandling af sygdomme i de indre organer, men der er kun en medicin, der kan helbrede sårene i vores sind. Denne medicin er ren kærlighed. For at helbrede de mentale og følelsesmæssige sår påført ofrene for menneskehandel, er vi nødt til at behandle dem med uselvisk kærlighed. Dette vil bringe dem ind i lyset og et frit liv, væk fra mørket, de tvangsmæssigt er blevet pålagt i fortiden. Vi skal skabe et stort hold af samfunds-tjenere til at udføre denne hellige mission. Kun religiøse og åndelige ledere kan samle et sådant hold.
Må den iboende medfølelse i alle levende væsener blive vækket. Må vi alle udvikle skelneevne til at elske og respektere liv og dem, der bor omkring os. Vi er ikke isolerede øer, men indbyrdes forbundne led i kæden af Guds skaberværk. Må vi blive klar over denne store sandhed. Må vi se andres smerte som vores smerte og deres lykke som vores lykke. Må vi glemme al smerten og lidelsen fra fortiden og tilgive alt ondt, vi har oplevet. Må vi bøje os ned i ærbødighed for alt det gode i verden og finde evig lykke.
YouTube link til talen her (engelsk).