IAM Meditationskursus i Aarhus d. 4.-5. maj

Tid
Lørdag 4. maj kl.: 9:00 – 17:00
Søndag 5. maj kl.: 9:00 – 17:00

Sted
Teater Katapult, Godsbanen, Skovgårdsgade 3, 8000 Aarhus C

Hvad er IAM meditationsteknikken?
Den humanitære og spirituelle indiske leder Amma har udviklet Integrated Amrita Meditation Technique® (IAM), en enkel meditationsteknik, der integrerer blide yoga- og åndedrætsøvelser med en effektiv og dybtgående fordybelsesdel/meditation, der samlet kan udføres på en halv time.

IAM fremmer fysisk og psykisk afspænding, samt skaber indre ro og balance i livet: Krop, sind og ånd integreres og der sker en fordybelse af vort nærvær. I den meditative stilhed kommer vores indre potentiale og kvaliteter til udtryk, hvorved vi mere frit og spontant kan handle i verden.

Yderligere oplysninger om IAM www.amma-danmark.dk/aktiviteter-i-danmark/iam-meditation/ eller www.iam-meditation.org

Hvem kan deltage
Meditationsteknikken kan anvendes af alle og der kræves ingen forkundskaber – og det er ikke nødvendigt, hverken at kende til eller være tilhænger af AMMA . Du skal kunne deltage HELE den angivne undervisningstid begge dage. 16-17 årige kan deltage med en skriftlig tilladelse fra deres forældre. Hvis du er under medicinsk behandling for psykiske lidelser, henvend dig venligst til læreren inden tilmelding, så vi kan afklare din deltagelse.

Om Amma
Amma er internationalt anerkendt for sin store medfølelse og et omfattende humanitært arbejde for fattige og nødlidende over hele verden. Amma har bl.a. modtaget FN’s Gandhi King pris som en anerkendelse af hendes uselviske arbejde for verden, som hendes liv er et eksempel på.

Amma har undervist IAM gennem mange år og uddannet meditationslærere over hele verden. For yderligere oplysninger om AMMA, se www.amma.org. eller www.amritapuri.org .

Økonomi
Da IAM teknikken blev givet af AMMA som en gave til verden i forbindelse med Ammas 50 års fødselsdag, er er ingen betaling for undervisning i kurset. Amma ønsker det skal være frit tilgængelige for alle, der ønsker at deltage.

Vi vil dog opkræve et gebyr til dækning af udgifter til leje af lokaler og forfriskninger under kurset. Et evt. overskud går til Ammas hjælpearbejde.

Kursusgebyr: 100,- kr.

Du er selvfølgelig også velkommen til at give en donation til AMMAs velgørenhedsarbejde ud over kursets pris

Tilmelding og mere information
Tilmelding sker pr mail til: iam@amma-danmark.dk Opgiv dit navn, e-mail, adresse og telefonnummer.

Tilmeldingen er gældende, når vi har modtaget indbetalingen i Merkur Andelskasse på reg.nr.: 8401 kontonr.:1531492 eller mobilpay 65991. Husk skriv IAM + dit navn, e-mail og adresse.

Yderligere oplysninger om IAM ring til instruktør Birte Mahima på mobil: 22 82 30 37

Genopfriskning af tidligere deltagelse på kurset
De som allerede har lært teknikken kan være med på en genopfrisker søndag kl. 9 – 13, og du er også velkommen til at blive hele søndagen eller være med hele kurset. Amma anbefaler at man deltager flere gange og får teknikken justeret, så du er sikker på, at du udfører den korrekt. Ingen kursusafgift som genopfrisker.

Praktiske oplysninger
Medbring:

  • Yogamåtte eller liggeunderlag + et tæppe
  • Det du gerne vil sidde på, når du mediterer (der er stole i lokalet)
  • Madpakke til frokost – Kaffe, the og frugt er inkluderet
  • Behagelig påklædning
  • Pen og papir
  • Varme sokker eller hjemmesko (ingen udesko inden døre)
  • Et åbent sind

Kom til tiden eller gerne 8.45. Vi starter præcist.

Vi glæder os til at se dig.

Birte Mahima (tlf..22 82 30 37)