I de sidste dage har frivillige fra Embracing the World i Polen været i gang med at transportere hundredevis af indiske studerende og andre flygtninge, som krydsede over den polske grænse, til Warszawa med bus. På grund af den hårde vinter er de frivillige blevet ved grænsen og har uddelt tøj, medicin, sko, mad, tæpper og andre basale fornødenheder til dem, der kom til grænsen efter at have tilbagelagt store afstande. Der bliver også arrangeret husly til dem, der ikke har noget sted at tage hen.
Embracing the World, som har stor opbakning i Polen i form af Amma Polska Association (Amma Polen), har været meget aktive med at hjælpe flygtninge af alle nationaliteter med at flygte fra det krigsramte Ukraine. Ammas frivillige har også været aktive ved den ungarske og rumænske grænse.
Marcin Kroll, en af de frivillige ved Amma Polska Association som leder nødhjælpsindsatsen: “Tusinder kommer til Polen fra Ukraine, på flugt fra krigen. Gaderne er fyldte med dem her. Vi er Ammas børn i Polen. Da vi så disse menneskers vilkår, besluttede vi med det samme at yde al mulig hjælp. Vi arbejder tæt sammen med de offentlige instanser i byen Łódź (i Polen) og ” the Łódź humanitarian aid center” her i Polen. De er i konstant kontakt med deres kollegaer i de ukrainske byer for at hjælpe indere og andre, der har brug for at komme over i sikkerhed. Da vi blev bekendt med de indiske studenter i Ukraine, som var på vej til den polske grænse, gik vi i gang med det samme og ledsagede dem sikkert hele vejen til Warszawa og hjalp dem med alle deres basale behov.”
Swami Shubamritananda, som koordinerer Embracing the Worlds aktiviteter i Europa udtaler: “Det er meget inspirerende at se hvor dedikerede Ammas frivillige i Polen, Ungarn og Rumænien er, til at hjælpe alle flygtninge og studerende som er kommet over på den anden side af grænsen.”
Den humanitære tilstand i Ukraine berører os alle meget.
Vi undlader at starte en indsamling i Danmark, da det kræver en dyr tilladelse fra Indsamlingsnævnet. Derimod opfordrer vi til at donationer overføres til den konto, Amma-Tyskland har oprettet til formålet.
Det er muligt at donere via sit kreditkort her.