Shivaratri fejres i København og på Blushøjgård.
Hvad er Shivaratri?
Shivaratri – eller Shivas nat – bliver fejret i store dele af verden på en ganske bestemt nat, natten før nymånen, til Shivas ære, hvor forbindelsen til Shiva/ Det Absolutte/ den indre fred /Selvet er specielt åben. Ved dagslys, ser vi verden med dens myriader af former, og vi skelner mellem dig og mig, dit og dat – altså vi ser alt som adskilt fra hinanden – dualitet. Men om natten smelter alting sammen i mørket og giver os en følelse af enhed – Oneness. Dette indikerer shivatvam – en følelse af væren i Shiva. Derfor går det dybere denne aften/nat at udføre spirituel praksis, fx at synge spirituelle sange, recitere mantraer, meditere og faste.
Amma om Shiva
”Shiva er den første guru. Alle guruers guru. Han er kilden til al viden, og han er også den, der giver al viden. Han giver viden om den ydre verden – dualitet, såvel som den viden, der frigør sindet – viden om det Absolutte, nondualitet: Shiva. Shiva repræsenterer også fuldkommengørelsen, hvor viden og kærlighed forenes.”
Få mere viden om Shivaratri HER og HER
Shivaratri fejres fredag den 8. marts i Amritapuri, Ammas hoved-ashram i Indien og kan ses på live-tv hjemmefra.
Shivaratri fejres i København på Fredriksberg
Del 1: Døren åbner kl. 14.00. Programmet starter kl. 14.30.
Program: Archana: Vi chanter Ammas 108 navne, Den Guddommelige Moders 1000 navne og Sri Mahishasura Mardini Stotram.
Del 2: Døren åbner kl. 16.30. Anden del af programmet starter ca. kl. 17.00.
Program: Introduktion til Shivaratri, Ammas 108 navne, fredsmantra, Ma-Om meditation, live bhajans, afslutning med Arati (lysceremoni) og stille meditation.
Bagefter (ca. kl.19.30) er der mulighed for at blive og spise en skøn vegetarisk middag.
Hvis stemningen er for det, kan vi blive og chante Shiva bhajans og mantraer bagefter.
Vi hjælpes alle undervejs med de praktiske ting, såsom borddækning, opvask og oprydning.
Arrangementet er gratis. Hvis du vil spise med, foreslår vi en donation på 75 kr.
Overskuddet går til Ammas hjælpearbejde.
Tag gerne lidt blomster og frugt med, til at pynte op omkring alteret og for at fejre Shiva.
Sted: Ananda, Roarsvej 26, 4. th., 2000 Frederiksberg. (Dørtelefon A. Matzen).
Tilmelding: Send sms til 50 15 21 11 til Madhusri Dorthe Pedersen senest den 6. marts, men meget gerne før. Oplys om du deltager i 1. del, 2. del og middagen. Ring gerne, hvis du har spørgsmål.
Meditationsdag på Blushøjgård d. 9. marts kl. 10:30 – 17:00
Kom til Meditationsdag på Blushøjgård lørdag d. 9. marts kl. 10.30-17. Programmet starter med læsning af meditative ord, fællessang og guidet fredsmeditation inspireret af Amma. Så er der fællesspisning – suppe m. brød og humus. Efter frokost går vi en meditativ vandring ved havet og i Blushøjgårds smukke natur. Vi slutter dagen af med te/kaffe og lidt sødt. Alle er velkomne – arrangementet er gratis. Tilmelding senest 5. marts på tlf. 6084 4559.