Kære Amma-Venner
Det er med stor glæde at vi kan annoncere, at lykkebringende Nytårs Pujaer & Homaer vil blive sendt ’Live’ fra Amritapuri mandag d. 1. januar 2024.Det er en vidunderlig mulighed for at begynde det nye år på en livsfremmende og lykkebringende måde, og derved slå den gode tone an for det kommende år. Selv om man køber en homa eller puja, er det dog ikke et krav, at man er til stede eller mediterer på det pågældende tidspunkt.
Pujaer og Homaer bidrager til vores fysiske og mentale velbefindende såvel som til samfundet. De hjælper med til at genoprette harmonien i naturen. Under Pujaer og Homaer bliver atmosfæren renset gennem intense bønner og recitation af mantraer som Suktams, Sri Rudram, Chamakam, Maha Mrityunjaya Mantra mfl.. Vores energifelt og vores krop har virkelig gavn af dette.
100% af indtægterne fra Pujaerne & Homaerne går til Embracing the World´s (ETW) velgørende projekter. Læs mere her.
Klik her for mere information og tilmelding. Tilmelding: inden lørdag 30. december 2023 kl. 08:00 dansk tid.
1. Homaer – Mandag den 1. januar kl. 00.30 – 02.00 dansk tid
Inkluderer recitation af mantraer som Suktams, Sri Rudram, Chamakam, Maha Mrityunjaya Mantra, mfl..
Beskrivelsen af Nytårs-Pujaer & -Homaer
Følgende Homaer & planetariske Pujaer bliver udført i Amritapuri til Nytår (se priser i tilmeldingslinket nederst) og du kan blive registreret, så der laves en sankalpa (spirituel støtte) på dine egne vegne, eller for én du holder af:
Planetariske Homaer
Puja for individuelle planeter: Solen, Månen, Merkur, Mars, Venus, Saturn, Jupiter, Rahu og Ketu. Traditionelle planetariske Homaer udføres altid sammen med Ganapati Homa eller Maha Ganapati Homa. Du kan dog vælge de individuelle planetariske pujaer også.
Navagraha Homa
Inkluderer alle 9 planeter og Ganapati Homa.
Ganapati Homa
Lord Ganesha opfattes som den der fjerner forhindringer – indvendigt så som udvendigt. Ganapati Homaen udføres når man starter på noget nyt, så som et nyt arbejde, flytning eller investering, når man skal giftes, men også for fødselsdage.
Maha Ganapati Homa
En længere og mere udførlig version af Ganapathi Homa. Når man har lidt tab, eller når man starter en ny forretning, investering eller når man skal giftes. Når man skal have fjernet forhindringer, eller har fødselsdag.
Ayush Homa
Udføres almindeligvis på fødselsdage. Det er en bøn for et langt og sundt liv, og for positiv indflydelse i det kommende år.
Karuka Homa
Bøn for børns velfærd og gode helbred, styrkelse af nerverne. For at udvikle akademiske færdigheder. Også bøn for at afhjælpe ældres maveproblemer.
Maha Sudarshana Homa
Bøn for ro i sind og hjerte. Bøn for beskyttelse mod farer og negative kræfter.
Tila Homa
For de afdødes sjæle – skal udføres 45 dage efter døden eller senere. Bøn om fred for ens forfædre. (Puja for afdøde: om muligt opgiv dato, tidspunkt og sted hvor vedkommende døde).
Maha Mrityunjaya Homa
Bliver traditionelt udført i en helbredskrise, lang sygdomsperiode eller for de døende. Det er en bøn for godt helbred og fred i sindet.
Kala Sarpa Homa
Dette er en meget speciel Homa som reducerer intensiteten af op- og nedture i ens liv, forårsaget af Kalasarpa dosha. Denne dosha er relevant, når alle planeter i fødselshoroskopet er placeret i en halvdel af dyrekredsen, mellem Rahu og Ketu, måneknuderne. De fleste mennesker med denne kombination oplever ubalance i deres liv og uventede hændelser, de ikke har kontrol over.
Karmaloven er ikke fatalistisk men styrkende…
Loven om karma fastslår at alle vores handlinger før eller senere vil have en indvirkning på os. Alt det gode vi har gjort for naturen og andre mennesker oplyser vores aura og hjælper os med at blive åbne for Guds nåde. På samme måde må vi gennemleve konsekvenserne af vores tidligere uetiske handlinger. Vi oplever dem som svære perioder i vores liv, men fortidens karma kan for en stor del mildnes gennem pujaer og homaer. Lige som vores fortidige handlinger har skabt vores nuværende situation, så kan det, vi beslutter at foretage os nu, transformere vores fremtid. Så karmaloven er ikke fatalistisk, men styrker vores handlekraft.
2. Lakshmi Puja – Mandag den 1. januar kl. 07.00 – 08.30 dansk tid
Includerer chanting af Lakshmi Ashtottara & Bhajans
Lakshmi & Velstand
Alle ønsker sig succes og velstand i livet. Gudinden Lakshmi repræsenterer begge dele – åndelig og materiel velstand. Amma siger, at hvis vi kun stræber efter materiel velstand, går vi faktisk glip af den ægte vare.
For at opretholde velstand i livet er vi også nødt til at opretholde kvaliteter som diskrimination, retfærdighed, tro, mod og selvtillid, da disse går hånd i hånd; hvis den ene forlader os, kan de andre heller ikke blive. Blandt disse er mod og selvtillid det fundament, der vil bringe de andre frem og tillade velstand at blomstre med overflod. Åndelig rigdom og materiel rigdom er ikke i modstrid med hinanden. De kan gå hånd i hånd sammen, forudsat at vi har den rette indstilling.
Om at give
I 2015 besøgte den tidligere indiske præsident, Dr. A.P.J. Abdul Kalam, Amma i Amritapuri og sagde til alle: – Jeg vil gerne dele med jer, hvad jeg har lært i Amritapuri: At give. Det er det budskab, jeg har fået fra Amritapuri. Bliv ved med at give. Du kan give. Det er ikke kun penge. Du kan dele viden. Du kan fjerne smerte. Og du kan endda tage hen til den person, der lider. Hver eneste af os – rig som fattig – kan give. Der er ikke noget større budskab end Ammas gave til alle mennesker i denne region, og Kerala, og Indien, og til verden.
En bøn for verdensfred
Lad os alle bede for fred og harmoni i verden gennem denne puja. Må vi allesammen, i alle lande, forenes som én familie og samarbejde for at gøre vores planet til et smukt sted for fremtidige generationer.
Med Ammas Guddommelige Sankalpa, lad os fokusere på at hele vores ENE JORD, og skabe harmoni i vores ENE VERDEN som EN FAMILIE (ONE EARTH, ONE WORLD, ONE FAMILY).
Må den guddommelige nåde gennem denne puja fylde vores hjerter med ren kærlighed og taknemmelighed! Må denne kærlighed frembringe gavnlige tanker, ord og handlinger, der er udstyret med universelle moralske værdier for alles velbefindende!
Må pujaerne og homaerne bringe mangfoldige velsignelser ind i dit liv!
Info og tilmelding
DATO: Mandag d. 1. januar 2024
TID: Kl. 00.30 dansk tid
VARIGHED: Ca. 1 ½ time
STED: Kalari Tempel i Amritapuri, Ammas fødested i Sydindien
PUJARI: Br.Viviktamritaji (Girish)
MULIGHEDER PUJA & HOMA:
- Ganapathi Homa
- Maha Ganapathi Homa
- Planetariske Pujaer: Sol, Måne, Mars, Merkur, Jupiter, Venus, Saturn, Rahu, Ketu.
- Navagraha Homa (inkluderer 9 planeter sammen med Ganapathi Homa)
- Maha Mrityunjaya Homa
- Ayush Homa
- Karuka Homa
- Maha Sudarshana Homa
- Thila Homa
- Kalasarpa Homa
ONLINE PUJA LINK ER UDELUKKENDE FOR DE, DER HAR BOOKET PUJA/HOMA – må IKKE deles.
Efter gyldig tilmelding sendes et deltager-link via e-mail. Prasad og Vibhuti (hellig aske), som man normalt modtager efter en puja, sendes med posten fra Indien.
TILMELDINGS-LINK og oplysning om priser: HER.
OPLYS VENLIGST FØLGENDE INFORMATION:
- Fornavn, efternavn
- Fødselsstjerne (i Jyotish – den vediske astrologi, hedder også Nakshatra) eller:
skriv din fødselsdato, fødeby og -land, fødselstidspunkt.
- Email-adresse, hvortil linket sendes.
- Navn og post-adresse, hvortil Prasaden sendes.
TIDSFRIST:
Bemærk at du skal tilmelde dig senest 3 dage før den aktuelle Puja. Alle oplysninger skal sendes til Amritapuri (Indien). Dit navn læses op under pujaen.
SENESTE TILMELDING:
Lørdag d. 30. december 2023 kl. 08:00 am
“Amma ser verden som en blomst. Hvert land er et blomsterblad. Hvis bare ét enkelt blad bliver angrebet af en orm, varer det ikke længe før det får betydning for hele blomsten. Det er den situation, vi står i nu. Det vil kræve en oprigtig indsats og en positiv indstilling fra mennesker overalt i verden for at sikre at denne verdens-blomst forbliver sund og smuk.” – Amma