Bogshop – Den tidløse vej

Den tidløse vej – en trinvis guide til spirituel udfoldelse

OFTE REFERERES DER TIL SPRITUALITET som en vej. Men hvor begynder vejen? Hvor slutter den? Hvor fører den os hen? Og hvem udstikker egentlig vejen? Er det den søgende selv, der finder frem – og på egen hånd med sin machete baner sig vej gennem junglen? Eller er vejen allerede givet på forhånd og gjort tilgængelig af fortidens mestre? Findes der mange veje eller kun én?

I den tidløse vej – en trinvis guide til spirituel udfoldelse, forklarer Swami Ramakrishnananda Puri den spirituelle vej, som er beskrevet i Indiens traditionelle skrifter, og han viser, hvordan den er identisk med den vej, som den verdenskendte humanitære og spirituelle leder Sri Mata Amritandandamayi Devi (Amma) underviser i. Swamiji trækker på mere end 30 års erfaringer som en af Ammas seniordisciple, og med sit karakteristiske vid gennemgår han klart og enkelt hvordan den spirituelle rejse forløber fra begyndelsen til slutningen.

I denne bog afliver Swamiji misforståelser og præsenterer de byggesten, vi kan bruge til at skabe et solidt og praktisk spirituelt liv, og undervejs formår han at gøre selv abstrakte spirituelle begreber konkrete og jordnære, således at bogen er i stand til at inspirere og guide spirituelt søgende på alle niveauer.
Swami Ramakrishnananda Puri har dedikeret sit liv til at oplyse menneskeheden om Ammas budskab om kærlighed, medfølelse og uselvisk arbejde. Gennem sine taler og bøger deler Swamiji regelmæssigt sine erfaringer og spirituelle indsigter, som han har opnået gennem mere end 30 år som Ammas discipel.

Swamiji mødte Amma første gang i 1978 og kort efter sluttede han sig til hende og bosatte sig i hendes ashram. Siden Ammas første verdensrundrejse i 1987 har han tilbragt sit liv med at rejse omkring på hele kloden sammen med Amma. I øjeblikket bruger han det meste af sin tid på at besøge Ammas centre i hele verden, hvor han leder retreats, holder spirituelle taler og underviser i meditation. Han bidrager desuden til Ammas verdensomspændende indsats for at hjælpe fattige og nødlidende mennesker.

Pris: 75 kr.