Meditationskursus i Køge marts/april 2018

Vi holder et IAM-kursus i Køge over fem gange.

Tid
Torsdag  1. marts kl.: 17:00 – 20:00
Torsdag  8. marts kl.: 17:00 – 20:00
Torsdag  15. marts kl.: 17:00 – 20:00
Torsdag  22. marts kl.: 17:00 – 20:00
Torsdag  12. april kl.: 17:00 – 20:00

Sted
Søndre skole i Aulaen
Rasmussensvej 23, 4600 Køge

Integreret Amrita Meditationsteknik (IAM)
IAM er en enkel meditationsteknik, der består af blide yoga- og åndedrætsøvelser, og er en let tilgængelig meditation. Samlet tager den ca. en halv time. Den giver fysisk og psykisk afspænding, samt skaber indre ro og balance i livet: krop, sind og følelser integreres, og nærværet og dermed kontakten til spiritualiteten øges. Teknikken er en syntese af traditionelle og gennemprøvede metoder, som er tilpasset det moderne menneskes behov, med en travl hverdag.

For yderligere oplysninger om IAM, se amma-danmark.dk/IAM eller iam-meditation.org/.

Hvem kan deltage
Meditationsteknikken kan anvendes af alle, og der kræves ingen forkundskaber – ligesom det ikke er nødvendigt hverken at kende til eller være tilhænger af Amma. Det eneste der kræves er, at man er over 18 år. 16-18 årige kan deltage med en skriftlig tilladelse fra deres forældre.

Kursusafgift
Da IAM-teknikken blev givet af AMMA som en gave til verden i forbindelse med Ammas 50 års fødselsdag, er selve undervisningen gratis, så du er kun med til at dække udgifterne i forbindelse med kurset.

Kursusafgift: 275 kr. for alle gange

Desuden er du selvfølgelig også velkommen til at give en donation til Ammas velgørenhedsarbejde.

Tilmelding og mere information
Tilmelding sker på www.aftenskolenlysglimt.dk/.  Jane Teja er meditationslærer på kurset, og hvis du har spørgsmål til kurset kan du skrive til iam@amma-danmark.dk eller ringe til mobil 5188 8841.

Kærlig hilsen

Jane Teja Olsen