Uudslettelige fodspor i hjertet
25. december 2015, Amritapuri ashram
Julen vækker vibrationer af godhed, håb og medfølelse i det menneskelige hjerte, ligesom fejringen af andre store inkarnationers og realiserede sjæles fødselsdage. Denne dag minder os om, hvad det menneskelige hjerte skal fyldes med – ikke med egoisme og had, men med hengivenhed til gud og vores medmennesker. Vores tanker og handlinger skal blive så gennemvævet af godhed, at de kommer til at oplyse det guddommelige, som eksisterer i os. Krishna, Rama, Buddha og Jesus Kristus levede på denne jord for flere tusind år siden, men de efterlod uudslettelige fodspor i menneskenes hjerter. Hvis vi ønsker at opnå evig fred og lykke, skal vi bare følge den vej, som de viste os.
Fodaftryk på jorden vil hurtigt blive udviskede og forsvinde, men fodaftryk skabt i hjertet vil forblive. Det er derfor, vi husker mahatmaernes liv lang tid efter, at de har forladt deres fysiske krop. Deres liv og undervisning var meget praktisk orienteret; de fungerer som en påmindelse om formålet med det menneskelivet. De levede ikke af hensyn til sig selv, men for det gode i verden. Når vi husker på deres liv, så vækker det vores egen iboende godhed. Det hjælper os med at blive medfølende over for vores medmennesker, og det hjælper os med at overvinde egoisme og vrede. Vi vil arbejde på at blive mere kærlige. Når vi bliver vrede, vil det omvende os til at bede om evnen til at tilgive.
Man kan spørge sig selv: “Husker vi ikke også på mennesker, som gjorde dårlige handlinger?” Ja, men når vi tænker på de mennesker, bliver vi ikke opløftede, som vi gør, når vi husker på dem, som var legemliggørelsen af godhed. At tænke på en mahatma svarer til at besøge en parfumefabrik. Dit tøj bliver duftende, uden at du gør en indsats. Hvis vi derimod dvæler ved de ondes liv, så svarer det til at besøge en trækulsfabrik; vores tøj bliver beskidt, selvom vi ikke er i direkte berøring med trækullet.
Gennem sit liv demonstrerede Jesus Kristus dyb medfølelse og ydmyghed. Normalt bliver folk kun respekteret, hvis de tilhører en anset familie. Ellers vil de ikke blive respekteret ret meget. Vi ser andre gennem linsen i vores ego. I spiritualiteten accepterer vi derimod alle uden forudfattede meninger. Hvor der er godhed, er vi nødt til at acceptere andre. Det er, hvad de store mestre har lært os.
Ikke kun det. Jesus levede ikke som en konge, som mange forventede han skulle gøre, men ude blandt mennesker som alles tjener. Derfor var han let tilgængelig for de fattige og udstødte. Uanset hvor høj vores status i livet er, så skal vi være åbenhjertige og se alle som lige. Det er faktisk en ophøjet tilstand. Hvis vi ikke kan magte det, skal vi i det mindste forsøge at se på dem uden vrede og had. I den tid vi lever i, er gensidig broderskab gået tabt, og alle tænker kun på, hvad de kan få fra den anden. Det kan være hårdt at se alle som lige, men når vi virkelig forstår spiritualitet, vil det være muligt for os at opnå denne vision.
I øjeblikket er vi afhængige af andre for at være lykkelige. På grund af den afhængighed mister vi oplevelsen af sand frihed. Vi mister oplevelsen af at kende vores eget sande Selv, fordi vi har denne tilknytning til vores ego. Uanset hvor hårdt vi forsøger at ro en båd, som stadig er fortøjret, vil vi ikke flytte os en centimeter. Tilsvarende hvis vi vil bevæge os fremad indenfor spiritualitet, så skal vi give afkald på følelsen af ‘jeg’ og ‘min’. Det er nødvendigt for os at forstå, at vi bare er instrumenter i hænderne på det guddommelige, og det er denne kraft, der lader os handle i verden.
Vi har kun nogen grad af kontrol. Derudover er det guddommelig nåde, der får tingene til at ske. Det er nødvendigt for os at gøre en indsats for at overgive os til det, der sker i livet. Selv når vi vinder i en konkurrence, skal vi bøje os ned for at modtage medaljen. Ydmyghed er nøglen til at åbne hjertet.
Enhver mahatmas mål i livet er at guide andre til at finde himmelen indeni sig selv. De viser os, at gode handlinger fører os tættere mod gud. Gennem sit liv lærte Jesus Kristus verden, at samfundet kun belønner en spirituelt søgende med en tjørnekrone. Alle mahatmaer har måttet gennemgå mange udfordringer gennem deres liv, men fordi de havde den direkte oplevelse af, hvad der virkelig er sandt, kunne intet stoppe dem.
Hvis du er ryger, kan du give din familie en gave ved at holde op med at ryge fra denne jul. Med de penge, du sparer ved at opgive denne dårlige vane, kan du hjælpe en nødlidende person. Det beskytter også dit helbred. Hvis du er alkoholiker, så få hjælp til at stoppe misbruget, og lad kærligheden til din familie være den styrende faktor. Dine famliemedlemmer vil blive lykkelige, og desuden vil dit helbred ikke blive forringet. Hvis du er en overspiser, så stop med at spise store mængder mad og begynd en vane med at spise mindre portioner af mere nærende mad. Dette vil gøre dig mindre sløv og forbedre dit helbred.
De gaver, der kommer fra, at man har ofret sig, giver stor glæde. Amma siger ikke, at vi ikke skal sende lykønskningskort og gaver og den slags ting. De kan give vores elskede gode minder. Men de rigtige gaver er de handlinger, vi gør, som virkeligt gavner andre. Dette er den rigtige måde at fejre julen på.
En højtid som julen er også et ‘wake-up call’ til dem, som ikke kender målet med den menneskelige eksistens. De gamle vise i Indien mente, at alle mennesker er guds børn. Guruens stemme vækker disciplen, som er i dyb vinterhi. Hvad siger den stemme? “Dette er fødslen af en ny tidsalder! Du burde være dens skaber. Derfor, vågn op og rejs dig. Tag med glæde bylten med overgivelse og selvopofrelse på dine skuldre. Denne bylt er ikke en byrde, men den vil give os vinger, så vi kan flyve ind i sjælens verden, vores sande Selv.”
Må julens ånd inspirere mine børn til at flyve højt ind i en verden af fred og glæde. Må nåden altid være med jer.