Som den første åndelige leder nogensinde blev Amma udnævnt som formand for C20. Med Indien som værtsland i år finder G20-topmødet sted i New Delhi til september. I sin tale sagde Amma, at menneskeheden ikke kan overleve isoleret som enkelte nationer, racer eller religioner. Denne j ord tilhører os alle.
”Amma bøjer sig for alle, som er legemliggørelsen af ren Kærlighed og det Højeste Selv. Amma er meget glad for at deltage i dette topmøde, et af de mest ansete blandt C20-konferencerne, og for at mødes personligt med de fremtrædende medlemmer af styregruppen, CSO og NGO-talere, som tilbyder deres værdifulde input til dette projekt.
Menneskeheden står i dag over for mange ekstraordinære udfordringer. Der er også mange udfordringer på mere subtile niveauer som vi måske ikke er i stand til at opfatte eller forstå.
Her har vi især brug for to ting: visdom til at erkende problemet og den mentale indstilling og intelligens til at rette op på det.
Desværre er vi som en studerende der først begynder at læse dagen før eksamen. Vi tænker os først rigtigt om, når vi er på randen af en katastrofe. Først da indser vi, at vi er nødt til at gøre noget.
COVID-pandemien var en testperiode der varede tre lange år. Mens vi gennemgik denne krise, var der mange, der besluttede sig for at forbedre sig fremover. Sådanne beslutninger holder dog ikke særlig længe. Folk vender uundgåeligt tilbage til deres gamle vaner igen.
Fremtiden tilhører ikke “enkelte” individer, der er som ensomme øer, men dem der kommer hinanden ved og som samarbejder med andre. Lande og samfund, der forsøger at rejse sig udelukkende for egen vinding vil helt sikkert fejle. Alt dette er naturens advarsel til menneskeheden. Lad vores mantra derfor være “sammen” og ikke “solo”.
Vi mennesker har en vis grad af frihed til at leve livet, som vi selv ønsker det. Men vi kan ikke bare ændre naturens love som vi ønsker det. Det er ikke det samme som frit at kunne vælge tv-kanal efter behag. Gud og naturen er altomfattende. At isolere sig og splitte op og skille ad er alene menneskenes måde at være på.
Alle, der lever i denne verden må adlyde den universelle lov om altings sammenhæng. Hvis vi forsøger at gennemtvinge tiltag der ikke tager højde for helheden, vil det kun føre til disharmoni og fare. I dag oplever vi resultatet af at mange mennesker blander sig i universets struktur. Samtidig med at vi forsøger at ændre og beskytte miljøet, må vi også være parate til at ændre vores mentalitet.
Før i tiden plejede forældre at råde deres børn til at opføre sig ordentligt, tale sandt, være kærlige over for hinanden, hjælpe andre og til at være gode studerende. Men i dag lærer forældre deres børn at være smarte, kløgtige vindere og at de ikke skal interagere med folk, der ikke er på deres niveau.
Men hvordan opdrog forældrene deres børn før i tiden? Min biologiske mor opdrog mig ved sit eget eksempel for 65 år siden. I den landsby hvor jeg blev født, var der omkring tusind hjem. Kun omkring hundrede af disse familier havde arbejde og dermed en fast indkomst. Omkring ni hundrede familier levede af fiskeri og spiste kun, hvis de tjente penge den pågældende dag, og ellers sultede de. De havde ingen bankkonti.
Dengang levede folk som én familie. Når maden var klar i vores hjem, tænkte min mor først på nabohuset og sagde: “Naboen er endnu ikke kommet tilbage fra fiskeri. Børnene er sultne.”
Hun pakkede mad til to eller tre af børnene og bad mig om at bringe den over. Samtidig var hun bekymret for sine egne børn. “Vent lidt,” sagde hun til os. “I får mad om lidt.”
Bagefter lod hun os spise, men først lagde hum lidt til side til en uventet gæst. Hvis der kom en gæst, gav min mor først ham eller hende mad, og derefter gav hun os ris-vand blandet med skrabet kokosnød. Selv efter at gæsten havde spist og var gået, var min mor stadig bekymret over, hvorvidt gæsten var tilfreds og mæt. Det var dét eksempel, min mor satte.
I dag kan dét at være venlig og hjælpsom blive opfattet som et tegn på svaghed, mens bedrag og løgn kan blive opfattet som styrke. Dhritarashtra og Gandhari (kongeparret i Mahabharata) opdrog f.eks. deres onde søn Duryodhana med denne irrationelle tankegang. Vores samfund er på vej i den samme retning.
Børn bør også modtage værdier i skolen og fra forældrene. Hvis de lærer dem i en ung alder, vil de være solidt forankret i dem. Når man går på nylagt cement, nedfældes aftrykkene for evigt. På samme måde er det med værdier, når de læres i en ung alder. De huskes hele livet igennem og gavner både én selv og andre.
Da jeg gik i fjerde klasse, var der omkring tres børn i en klasse. Femogtyve procent af dem gik hjem til frokost. Omkring femten til tyve procent af dem havde en madpakke med i skole. Resten drak noget vand i frokostpausen og sad stille og roligt under et træ, selvom de var sultne. De havde sandsynligvis også sprunget morgenmaden over.
Jeg havde en ven, som boede to døre væk. Hun plejede at tage en stor frokost med, men spiste kun en lille portion og smed resten væk. Jeg sagde til hende: “Du tager mere mad med, end du har brug for. Hvorfor deler vi ikke begge to noget af vores mad med en sulten klassekammerat?”
Hun var enig. Efter to eller tre dage sluttede et par andre børn sig til os og delte deres mad med os. Det gjorde en stor forskel. I løbet af ca. femten dage blev alle de sultne børn inviteret til at dele mad med de andre. Til sidst var der ingen i den klasse, der ikke fik frokost. På denne måde kan vi, hvis vi er opmærksomme, helt sikkert skabe en forandring.
Mennesker oplever to typer fattigdom i denne verden. Den første er fattigdom i form af mangel på mad, tøj og husly. Den anden er mangel på kærlighed og medfølelse. Hvis vi har kærlighed og medfølelse, vil vi også være i stand til at lindre lidelserne for den første gruppe mennesker.
Det enorme spring inden for videnskab og teknologi sammen med misbrug af internettet og det stigende stofmisbrug blandt unge og studerende bidrager alle til den vanskelige situation, vi står overfor i dag.
Lad os f.eks. tage teknologien som eksempel. Den har virkelig revolutioneret menneskets liv, men dens negative aspekter giver anledning til alarmerende bekymringer om menneskehedens fremtid. Vi ser en ny generation vokse op uden samvittighed og moralske værdier – og hvad er resultatet? Forskellige former for vold tager til.
Vi er altid bange – uanset om vi går ned ad gaden, handler i butikken, arbejder på kontoret, passer vores barn i vores eget hjem eller går i bad. Vi er endda bange for at bruge et offentligt toilet eller for at nynne en melodi. Alligevel er vi stolte af at være “moderne og avancerede”.
Tidligere var det let at skelne mellem vores fjender og venner, men i dag er det modsatte tilfældet! Ingen ved, hvornår en ven kan vende sig mod én, eller hvor, hvornår og i hvilken form en modstander kan angribe én.
Jeg husker en historie i den forbindelse. Der boede engang en berygtet hooligan i en lille by. Lige før solnedgang stillede han sig op ved det store vejkryds. Han forulempede kvinder, bankede mænd og tog deres ejendele. Af frygt for hans voldelige adfærd begyndte folk at undgå dette område efter mørkets frembrud. De begyndte i stedet at bruge sideveje og andre gader.
En dag spredte nyheden sig pludselig, at hooliganen var blevet syg og døde. Et par dage senere ankom en journalist. Han spurgte: “Normalt er det kun kvinderne, der bliver indendørs efter mørkets frembrud. Men her kan jeg heller ikke se en eneste mand på gaden efter solnedgang! Hvad er der sket?”
“Der plejede at være en hooligan her,” forklarede de lokale. “Da han var i live, vidste vi, hvor han ville være hver aften, på hvilket hjørne af korsvejen. Vi skulle bare undgå det område, og så ville vi være fri for fare.
“Men nu er det hans spøgelse der plager os. Et spøgelse har ingen bestemt form. Ingen ved hvornår, hvordan, hvor og i hvilken form han vil angribe os. Desuden vil han være stærkere end før, fordi han er i en subtil form nu!”
På samme måde kommer nye opdagelser normalt med en negativ side. De engang åbenlyse problemer er nu flyttet fra det grove til det subtile og er blevet stærkere.
Teknologi er meget vigtig. Den har øget bekvemmeligheden og gjort livet behageligt. Men samtidig er misbruget af teknologien også blevet større … og det samme gælder dens farer. Derfor er det vigtigt med omfattende forskning i de negative virkninger af enhver ny opfindelse eller opdagelse, før den anvendes i den brede befolkning.
Det “nye” bør aldrig få lov til at trampe på det “gamle”. Dette ordsprog er rammende: “Det er bedre at forebygge end at helbrede”. Nye opdagelser kan også betyde unikke, nye farer.
Før sådanne opdagelser bliver en permanent hovedpine for samfundet, må vi finde løsninger på de potentielle negative følger og trusler som de kan få. Verden vil give os utallige erfaringer – både bitre og søde. Lad os se alt som mulighed for selvransagelse.
Verdens befolkning er som en smuk krans af blomster i forskellige former og farver. Blomsternes mangfoldighed og variation bidrager til dens skønhed og duft. En sådan god blanding af diversitet er afgørende for at den menneskelige kultur kan blomstre. Én enkelt nation, race eller religion kan ikke overleve isoleret. Denne jord tilhører os alle.
Vores regering har under premierminister Narendra Modis ledelse opnået store fremskridt, som har skabt stor forandring. Jeg vil gerne gøre opmærksom på det med nogle eksempler:
For omkring ti år siden adopterede ashrammen en del landsbyer i Indien. Mange af dem dyrkede udelukkende hvede. Deres kost bestod også kun af den hvede, de dyrkede, så deres immunitet var svækket, hvilket førte til forskellige sygdomme. De kunne have byttet noget af deres hvede til grøntsager, men det gjorde de ikke.
I en anden gruppe af landsbyer var de ikke opmærksomme på miljøskiftet og klimaændringerne. De fortsatte med at dyrke efter det samme gamle mønster, som deres forfædre havde overleveret til dem. På grund af forandringer i mængden af nedbør, mislykkedes deres afgrøder, og de sultede. De fleste ønskede ikke at forlade landsbyen for at få arbejde. Så i stedet for at tage afsted for at tjene penge, blev de hjemme og sultede.
I andre landsbyer gik de på grund af de uforudsigelige nedbørsmængder og deres faldende indkomst over til dyrkning af marihuana. I første omgang var de ikke villige til at fortælle os om det, men senere forklarede de, at de begyndte at dyrke det, fordi de kunne tjene langt flere penge (fem lakhs på tre måneder) og leve et behageligt liv. Så når deres normale livsstil bliver forstyrret, ser vi, hvordan de træffer forkerte valg og dermed ødelægger så mange liv.
Regeringen har gennemført projekter til opsamling af regnvand. Men desværre var disse landsbyboere ikke klar over, hvordan man ansøger om eller benytter sig af disse ordninger, så de gik glip af muligheden. I en af de adopterede landsbyer gennemførte vi regnvandsopsamlings-systemer, hvilket resulterede i øget produktion af afgrøder og højere indkomst.
I nogle landsbyer fandt vi ud af, at de på grund af mangel på drikkevand drak forurenet vand og fik kolera. Universitetet forskede i det og udviklede et filter ved navn “Jivamritam” (livets nektar).
Dette blev først installeret i nærheden af Amritapuri ashram for at blive testet, og vi fandt ud af at forekomsten af smitsomme sygdomme faldt. Herefter fik Amma disse filtre installeret i vores adopterede landsbyer, og det reducerede de vandbårne sygdomme i disse områder betydeligt.
I andre landsbyer fandt vi ud af, at kvinderne hver morgen måtte gå en lang vej for at hente vand til husholdningen. De brugte al deres tid på at hente vand og udføre deres pligter, så de ikke kunne tjene penge og supplere familiens indkomst.
Vi gravede borebrønde de steder og bragte vand til deres hjem, men vi opdagede senere, at de, der boede i nærheden af borebrøndene med en kontinuerlig vandforsyning, nu spildte vandet vilkårligt. De der kom længere væk fra, brugte stadig vandet med omtanke. Vores universitet har udviklet en app, så spild af vand opdages og kan stoppes.
I nogle få landsbyer er kvægopdræt og mælkeproduktion den vigtigste indtægtskilde. Den mælk, de producerede, blev ofte afsat til det halve af den normale pris. De fattige landmænd arbejdede utrætteligt for denne ringe indkomst, som næppe var nok til at få enderne til at mødes. Vi greb ind og oprettede et mejerikooperativ for at give medlemmerne et sikkert marked for deres mælk. Efterfølgende har de fået en god indkomst.
I nogle landsbyskoler fandt vi ud af, at selv i dag, bliver mange klassetrin – f.eks. 4., 5., 6. og 7. klasse undervist sammen i ét lokale. Eleverne sidder med ryggen mod fire forskellige retninger, men der er kun én lærer.
Den samme lærer underviser først i ét fag på ét klassetrin, går derefter videre for at undervise i et andet fag på et andet klassetrin. Så går læreren videre for at undervise på det næste klassetrin og endnu en gang på det sidste klassetrin. Læreren er heller ikke veluddannet.
Når disse børn går fra mellemskolen til gymnasiet, kan de ikke klare de uddannelsesmæssige udfordringer, som f.eks. at tale engelsk. Børn i sådanne situationer bliver deprimerede og begynder at droppe ud af skolen. For at imødegå dette begynder vores universitetsfakultet at tilbyde personlig online-undervisning. Vi ser nu forbedringer i børnenes studier.
En af de begrænsninger, vi stødte på var, at selv om regeringen stillede telefoner til rådighed, gør manglen på en stabil internetforbindelse i disse regioner onlineundervisning umulig.
Amma anbefaler andre organisationer at overveje at gennemføre en lignende strategi. Under COVID-pandemien sørgede regeringen for, at alle skoler tilbød onlineundervisning til alle elever. Men mange børn i landsbyerne var ikke i stand til at bruge denne tjeneste, fordi de ikke havde adgang til internettet. Her bør vi finde et sted i landsbyen med internetadgang og stille en tv-skærm op, så børnene kan se og lære.
Vi startede dette program for mere end 33 år siden – før vi grundlagde et børnehjem – i Attapadi, en region i Palakkad-distriktet i Kerala. Befolkningen var hovedsageligt stammefolk, der boede i skovområder. Vi byggede små hytter i skovområdet og tilbød undervisning. Vi hentede børn fra disse stammebosættelser og gav dem en højere uddannelse.
I øjeblikket driver vi et børnehjem med 400 børn, men dengang fik disse børn fra adivasi-samfundet ikke den nødvendige støtte fra administrationen til deres videregående studier. Disse børn anlagde en sag mod dem og vandt den også. Men myndighederne appellerede dommen.
Amma besluttede, at vi ville tage os af deres videregående uddannelse og bragte dem til vores skole. Vi gav dem ekstra timer og undervisning, mange af dem har fået en afsluttende eksamen, og flere arbejder som ingeniører.
I de fleste landsbyer er der blevet oprettet skoler. Børnene må ofte gå nogle få kilometer, især fra bjergområder, for at nå frem til skolebussen. Hvis der er tre børn fra en familie, der går i skole, skal de i gennemsnit betale 3.000 rupees om måneden for udgifter til bussen. På grund af denne udgift er der to af børnene i en familie, der forlader skolen, når de når sjette eller tiende klasse, det tredje barn kan fortsætte sine studier.
For disse børn har ashrammen sponsoreret uddannelsen, hvilket omfatter undervisningsgebyrer, transportgebyrer og midler til undervisningsmaterialer. Regeringen leverer strømmen, men visse steder er spændingen for lav, så eleverne er ikke i stand til at bruge de tilvejebragte ressourcer på en effektiv måde.
For at imødegå dette har vi installeret solpaneler for at give dem tilstrækkelig strøm til at studere online. Det er dyrt at installere transformatorer i alle små byer, så måske kan det bedre betale sig at installere solpaneler.
En af de sundhedsrelaterede bestemmelser, som regeringen har indført, er at give gravide kvinder vitaminer og andre kosttilskud. Dette er dog ikke nok til at sikre fosterets sundhed. F.eks. vil det ikke give bedre frugt at tilføre gødning til et mangotræ, der allerede er begyndt at blomstre. Frugten kan stadig visne og falde ned, blive hæmmet i væksten eller være angrebet af orme.
Kvinder bør få næringsrige fødevarer, der opbygger barnets immunitet fra starten. For 65 år siden plejede min mor en gang om ugen at tilberede retter med ayurvediske blade til vores måltider. Dette førte til en styrkelse af vores immunsystem.
På samme måde skal disse landsbykvinder oplyses om at plante ayurvediske træer og lære at tilberede forskellige retter med disse blade. Det vil styrke deres immunforsvar. Denne ændring vil beskytte kvinders sundhed under graviditeten og forhindre mødre- og børnedød.
Det er vanskeligt at få læger og lærere til at arbejde i fjerntliggende områder. For 25 år siden oprettede vi et stammesygehus i Kalpetta (Wayanad, Kerala). På en eller anden måde lykkedes det os at få to læger til at arbejde der – de kom som sendt fra himlen. De ankom til Mananthavady med en dyb kærlighed til at tjene folk. Der kom derimod ingen patienter til hospitalet.
Lægerne måtte opsøge patienterne i deres stammelandsbyer med mad og andre ting og tilbyde deres tjenester og gå fra dør til dør for at undersøge og behandle patienterne. På denne måde oparbejdede de god kontakt med lokalsamfundene, og nu besøger i gennemsnit 300 patienter hospitalet dagligt. Men selv i dag er lægerne nødt til at lokke stammefolket til at komme til hospitalet for at få sundhedspleje.
Når vi holdt møder, deltog både mænd og kvinder, men det var kun mændene der talte, selv om panchayat-formanden var en kvinde. Kvinderne var tavse. Vi tog initiativ til at møde kvinderne separat. Til vores overraskelse begyndte kvinderne livligt at udtrykke sig.
Når vi kommer til en ny landsby, må vi først forstå de kulturelle normer og den praksis, de følger. Vi har adopteret over 108 landsbyer for at afhjælpe fattigdom og fremme bæredygtig udvikling. Nu arbejder vi i over 500 landsbyer. For at forstå de sociale systemer og perspektiver og for at levere socialt fordelagtige løsninger, har vi ansat mindst to personer fra hver landsby.
En anden umiddelbar bekymring er børns mentale sundhed efter COVID-pandemien. Fyrre procent af børnene ser ud til at have et helt andet syn på livet. De har begyndende depression og angst, der skyldes overforbrug af smartphones. De har mistet interessen for deres studier. Et stort antal elever er også blevet afhængige af stoffer.
For 15 år siden havde Amma opfordret hengivne i forskellige lande til at støtte børn i skolerne i den indre by. Dette forslag kommer fra erkendelsen af en forandring blandt disse børn. Hvis vi tilbyder rådgivning i tide, udvikler det sig måske ikke til et psykologisk problem. Ellers kan de blive psykisk mærket for livet. Her er, hvad man kan gøre: Psykologer og psykiatere med hjertet på rette sted, må tage kontakt til skoler og gymnasier og tilbyde to eller tre timers gratis rådgivning om ugen til sådanne elever.
I fjerntliggende områder, hvor der ikke er læger til rådighed, kan vi køre mobile kliniktjenester ud og gennemføre hyppige sundhedslejre. Telemedicinske tjenester kan tilbydes til fjerndiagnostik og -behandling af patienter ved hjælp af telekommunikationsteknologi. Fjernovervågning af patienter giver også ro i sindet.
I gamle dage brugte man ko-gødning på sår for at fremskynde helingen, men hvis vi gør det i dag, vil såret blive inficeret. I gamle dage blev kvæg fodret med sesam, jordnødder, kokosnøddekager og pesticidfrit hø. Som følge heraf havde alt fra en ko – mælk, urin og gødning – en medicinsk virkning.
Der er grænser for, hvor meget gødning og kemikalier der må sprøjtes på afgrøderne. Men i stedet for at sprøjte 5 % sprøjter folk 25 % af grådighed efter profit. Alt kvægfoder er i dag sprøjtet med pesticider, og alt det, der tidligere var medicinsk, er nu giftigt.
Så forurenet er verden blevet. Det er ikke nok for en diabetiker at tage medicinen – han skal også holde en regelmæssig kostplan. På samme måde er det vigtigt at bruge de forbedringer der kommer på en rigtig måde.
Premierminister Narendra Modi har lanceret mange vigtige ændringer. Der er et presserende behov for gode ledere med en holistisk vision. Vi har ikke brug for dem, der taler krigens sprog, men dem, der spreder budskabet om fred. Verden har ikke brug for adskillelse og splittelse, men for sammenlægning og forening.
Sindet er som en saks, mens hjertet er som en nål. For at producere et stykke tøj, man kan gå med, må vi klippe og skille ad med saksen og samle og sammenføje med en nål. Sindet skal bruges på det rette sted og hjertet på rette sted. Hjertet er som en faldskærm. Hvis det ikke åbner sig, bringer vi os selv i fare. Må vi alle have et åbent hjerte, der bringer folk sammen og udvisker alle forskelligheder.
Indien, Bharat, er spiritualitetens land. Vibrationerne fra den åndelige askese og selvopofrelse, som blev praktiseret af fortidens rishier (vismænd) gennemtrænger stadig atmosfæren helt op til vor tid. Rishierne erkendte, at det er den samme “Atman”, det samme Selv eller bevidsthed, som gennemtrænger alt i skabelsen, alle sansende og ikke-sansende objekter, og at “Jeg er denne ultimative Sandhed”.
Da de realiserede dette, var deres bøn:
sarve bhavantu sukhinah
sarve santu niraamaya
arve bhadraani pashyantu
maa kaschit dukhabhaag bhavet.
”Må alle væsener være lykkelige og uden sorger. Må alle kun se det gode, der er i alting.”
Mens vi har travlt med at koble os på videnskab, teknologi og internettet, er der så mange områder, som vi er blevet helt afskåret fra. Vi er blevet afskåret fra vores sande Selv, vores Atman.
Vi er blevet afskåret fra kærligheden og livet uden at indse, at de ikke er to, men ét. Dette har afbrudt vores forbindelse med Gud. Vigtigst af alt er vi blevet afskåret fra åndelige værdier.
Der findes uddannelse til at tjene til livets ophold og uddannelse til livet. Uddannelse til livets ophold er afgørende for succes i akademisk og materiel henseende. Uddannelse for livet lærer os de principper, hvormed sindet bliver fredeligt og ”klimatiseret”.
Menneskeheden har lært at flyve som en fugl og svømme som en fisk, men har glemt, hvordan man går og lever som et menneske. I Sanatana Dharma er Skaberen og Skabelsen ikke to, men én. Ligesom guld er i guldsmykker, og guldsmykker er iboende i guld.
Se Gud i andre og elsk og tjen dem som sådan. Selv om vi kører forsigtigt, kan en anden person køre uforsigtigt og køre ind i os. Derfor har vi brug for Guds nåde i enhver situation. For at modtage denne nåde er det nødvendigt med positive handlinger fra vores side.
Der er en underliggende rytme i vores univers; universet og alle levende væsener har en ubrydelig forbindelse. Kosmos er som et stort, indbyrdes forbundet netværk. Tænk på et net, der er spændt ud af fire personer, der holder i de fire hjørner. Hvis det rystes lidt i et hjørne, kan vibrationerne mærkes i hele nettet.
På samme måde giver alle vores handlinger, hvad enten vi ved det eller ej, genlyd i hele skabelsen – uanset om de udføres af en enkeltperson eller en gruppe. Så i stedet for at tænke: “Jeg vil ændre mig, når de gør det”, så lad os hellere tænke: “Selvom de ikke ændrer sig, kan jeg, hvis jeg ændrer mig, inspirere samme positive forandring hos andre”.
Fra gammel tid har “Verden er én familie” været mantraet i Indien. Det er det stadig i dag, og det vil det også være i fremtiden. Formandskabet for G20-landene er en enestående mulighed for at vise verden denne sandhed. Må dette initiativ fra premierminister Sri Narendra Modi og regeringen under hans ledelse inspirere til at ændre verdens syn på tingene.
Lad os tænde et lys til forandring. Må utallige lamper blive tændt af samme flamme og blive båret ud over hele verden. Må konkyliekaldet fra denne store Yajna (hellig offerhandling) give genlyd over hele verden. Må det åbne de lukkede døre i menneskers hjerter! Må det bringe lys overalt! Må nåden velsigne mine børn!
Hvis vi ønsker, at vores handlinger skal give det ønskede resultat, er tre faktorer nødvendige: 1) at gøre dem på det rette tidspunkt, 2) vores egen indsats 3) Guds nåde.
En mand skal rejse langt for at deltage i en auktion, så han vågner tidligt om morgenen, sætter sig ind i bilen og kører mod lufthavnen. Måske går køretøjet i stykker undervejs, eller der sker et mindre uheld, som gør at han ikke når frem til lufthavnen i tide til flyet.
Eller når han frem til lufthavnen til tiden og tjekker ind, men hører at flyets motor har et mekanisk problem, eller at vejret er for dårligt til at flyve, så flyet er aflyst. I dette tilfælde har manden gjort en tilstrækkelig stor indsats. Men fordi han ikke havde nåden i sin favør, kunne han ikke nå frem til sin destination.
Vi har brug for Guds nåde for at gøre alle vores handlinger fuldstændige, og gode handlinger tiltrækker Guds nåde.
Namah Shivaya
Sendt den 24. marts 2023. Se på YouTube her.