Amma bliver formand for C20 ved G20 topmødet

C20 er platformen hvor civilsamfundets organisationer kan blive hørt – indlæg som ikke kommer fra regeringer eller erhvervslivet. 

Indiens regering har udnævnt Amma til formand for landets Civil 20 gruppe (C20), en officiel gruppe for engagement i G20-gruppen. G20 er det vigtigste mellemstatslige forum for verdens udviklede økonomier og vækstøkonomier med henblik på at behandle spørgsmålet om finansiel stabilitet på globalt plan. C20 er en platform for civilsamfundsorganisationer, der kan give G20-lederne mulighed for at høre ikke-statslige og ikke-forretningsmæssige synspunkter. 

Indien overtager formandskabet for G20 i et år fra den 1. december 2022 til den 30. november 2023. 


Medlemmerne i G20 består af 19 lande plus Den Europæiske Union, og Indien har været medlem siden starten i 1999. Under G20’s ledelse engagerer C20 mere end 800 civilsamfund, repræsentanter og netværk fra forskellige lande, herunder organisationer fra lande, der ikke er G20-medlemmer, for at sikre at folk fra alle samfundslag bliver hørt på G20-ledernes topmøde. 

Efter at have accepteret sin rolle som formand for Indiens C20 gruppe, udtrykte Amma sin taknemmelighed overfor den Indiske regering for at arrangere en så højt kvalificeret repræsentation af almindelige menneskers stemmer. 

På det indledende C20-onlinemøde sagde Amma: “Hungersnød, konflikter, udryddelse af arter og miljøødelæggelse er de vigtigste problemer som verden står over for i dag. Vi bør gøre en oprigtig indsats for at udvikle løsninger. Hvis forskere fra alle områder – computervidenskab, matematik, fysik, ingeniører osv. – alle arbejdede sammen, ville vi være i stand til at skabe mere innovative metoder til at forudsige miljøkatastrofer, og dermed ville vi kunne redde så mange liv. Ofte ser vi en mangel på tværfaglig og integreret indsats. Det er dét, der er brug for i denne tid. 


En landmand i Sadivayal i Tamil Nadu sår økologiske ris. Han er medlem af et af vores første kollektiver af landmænd. 

“I Sanatana Dharma anses gudinden Durga for at være et symbol på styrke. Gudinden Sarasvati betragtes som symbolet på viden. Og gudinden Lakshmi ses som et symbol på velstand. Vi har brug for alle tre faktorer – styrke, velstand og viden. Hvis vi forbedrer os selv, vil den ydre verden blive forbedret sammen med os. Vi er nødt til at prioritere selvudvikling og mental omstilling.” 

Amma forklarede, at fattigdom i landdistrikterne er et nøgle-problem at tage fat på hvis vi skal komme videre som samfund, også fordi det er de folk som dyrker det meste af vores mad. Amma har studeret hvordan folk lever i landsbyer over hele Indien og verden i mere end 35 år. Hun har erkendt at når vi ser overfladisk på landsbyer højt oppe fra, finder vi ikke holistiske løsninger. Vi er nødt til at komme ned på jorden og forstå problemerne fra deres synspunkt. 

“En af de fundamentale årsager til konflikter er hungersnød. Spørgsmålet om hunger er meget komplekst. Når vi tager ind i fattige landsbyer, ser vi at mænds afhængighed ofte fører til fattigdom. Denne fattigdom forhindrer igen kvinderne i at få ordentlig ernæring i de vitale faser af graviditeten,” sagde Amma. 

“Som følge af underernæring eller endog af at have absorberet giftstoffer fra forurenet mad dør deres børn ved fødslen. Folk skal gøres opmærksom på behovet for at ernære kvinder, især gravide kvinder.” 


Kvinder i Nani Borvai i Gujarat henter rent drikkevand fra Jivamritam-filtersystemet i deres landsby 

Amma talte også om behovet for at uddanne landsbyboerne til at indføre andre metoder end dem de traditionelt anvender, da mange af dem i dag ikke længere er bæredygtige. Nogle gange fører de eksisterende infrastrukturer endda til højrisikosygdomme. I 2013 tog Mata Amritanandamayi MAM (MAM) initiativ til Amrita SeRVe for at hjælpe med at fremme selvforsyning i 108 fattige landsbyer i hele Indien. “I landsbyerne startede vi et projekt kaldet Jivamritam. Gennem dette projekt sørger vi for rent drikkevand og underviser folk i vigtigheden af rent vand. Men i nogle af landsbyerne var der folk, som blindt troede at de kun ville være sunde og raske ved at drikke det forurenede flodvand.” 

“De troede endda, at hvis de drak det filtrerede vand, ville de udvikle nyresten og knoglesygdomme. Så på trods af at de fik rent, filtreret vand, fortsatte de med kun at drikke flodvandet. Derfor blev de ved med at få forskellige vandbårne sygdomme,” sagde Amma. 

“Alting har brug for at være balanceret. Det vil ikke sænke vores blodsukker hvis vi kun tager medicin mod diabetes og fortsætter med at indtage sukker. Så vi er nødt til at skabe opmærksomhed i landsbyerne, men vi er også nødt til selv at gå ind i landsbyerne for at forstå alle de subtile og individuelle problemer, der vedrører hvert enkelt område.” 

Amma fortalte at et af MAM’s projekter har været at bygge toiletter i landsbyerne og samtidig lære landsbyboerne at bygge deres egne toiletter. Da holdet vendte tilbage til en af landsbyerne efter et par måneder for at se hvordan det gik, blev toiletterne nu brugt som puja-rum. 

“For disse landsbyboere var de nybyggede toiletter den pæneste del af deres hjem, og de mente at den pæneste del af hjemmet altid bør tilhøre Gud. Dette er endnu et eksempel der illustrerer, hvor vigtigt det er at forstå kulturen i hvert enkelt område, når man forsøger at gennemføre en hvilken som helst form for forandring,” sagde Amma. 


Studerende fra Amrita-universitetet rejser på feltstudier (Live-in-Labs) til 22 forskellige landsbyer i Indien for at interagere med lokalsamfundet og finde bæredygtige løsninger på de problemer som de står over for. 

I 2013 startede Amma et projekt på Amrita Vishwa Vidyapeetham kaldet Live-in-Labs, et program for erfaringsbaseret indlæring, hvor universitetsstuderende fra flere forskellige fagområder tilbringer tid i landbosamfund for at forske i, udvikle og implementere løsninger til bæredygtig udvikling. Deltagere fra hele Indien og fra hele verden rejser til landsbyerne for at deltage. 

Den væsentlige komponent er at de studerende arbejder sammen med landsbyboerne for at få en bedre forståelse af de udfordringer, som de står over for i deres dagligdag. I samarbejde opbygger Amritas hold og lokalbefolkningen realistiske og varige løsninger der er i overensstemmelse med samfundets praktiske behov. 

Amma forklarede: “De studerende er i stand til at studere og forstå de basale problemstillinger som de fattige mennesker står over for. Det hjælper også med til at vække medfølelse i de studerende. Ellers bliver studerende meget selvcentrerede og ænser ikke menneskene omkring sig. Ved at udsætte de studerende for de fattige landsbyboeres lidelser, vågner ansvarsfølelsen i dem.” 

Amma nævnte også, hvordan depression og psykiske sygdomme i Indien vokser med hver generation. Selvom landet er baseret på traditionen med et kollektivt samfund, er der ved at udvikles øget fokus på individuelle interesser, og folk bliver isoleret fra hinanden. Hun sagde at vi skal frygte spredningen af psykiske sygdomme endnu mere end krig og sikre ordentlige rådgivningsfaciliteter. 

“Selvom Indien havde en af de største befolkningstætheder, var der i gamle dage meget få fængsler eller hospitaler for psykisk syge. Faciliteterne i en enkelt stat måtte betjene hele landet. På kort tid har vi fået brug for flere fængsler og faciliteter til psykisk syge end mange andre lande. Vores kultur er gået i opløsning i kaos og anarki. Hvis der er tre grupper af mennesker, vil ingen af de tre grupper kommunikere. De vil ikke dele ligeligt med hinanden,” sagde Amma. 

For at genskabe en følelse af fælles ejerskab og ansvar i landsbyerne har MAM installeret drikkevandssystemer i skolerne og nogle steder også uddannet kvinder i at vedligeholde dem. I 1998 begyndte MAM også at give penge til kvinder som en del af et pensionsprogram kaldet Amrita Nidhi. Men det næste skridt i retning af styrkelse af lokalsamfundet kom med lanceringen af sponsorering af selvhjælpsgrupper for kvinder. 

Hundredvis af kvinder fra hele Kollam-distriktet deltog i det årlige AmritaSREE-program.


Amma sagde: “I 2005 skabte vi AmritaSREE-programmet.  Der blev uddelt puljemidler som tilskud fra MAM. Herigennem blev der oprettet selvfinansierende grupper som skulle hjælpe med at starte virksomheder og erhvervsuddannelser. Disse grupper blev ikke kun selvhjulpne, men gjorde endda hele deres landsbyer selvhjulpne.” 

I dag har AmritaSREE startet 15.000 selvhjælpsgrupper i 21 stater over hele Indien, og 250.000 kvinder er blevet i stand til at forsørge sig selv. De fleste af dem bor i landsbyer og andre isolerede landområder. Under pandemien uddelte MAM også COVID-19-hjælpepakker til AmritaSREE-medlemmer, der bestod af økonomisk bistand, madvarer og tøj. Den ydede støtte beløb sig i alt til 70.000.000 kr. 

Som en del af åbningsceremonien for Indiens arbejdsgruppe Civil 20 (C20), søsatte Amma et projekt til over 6 millioner dollars for at støtte velfærds-programmer for handicappede og for underernærede gravide kvinder. Arbejdet vil finde sted i de underudviklede distrikter i hele Indien samt i andre udviklingslande. Ashrammen vil arbejde tæt sammen med lokale organisationer i civilsamfundet (CSO) med det formål at skabe en håndgribelig forandring i de menneskers liv der modtager støtte. 

Som afslutning på sin tale til Indiens C20-hold tilføjede Amma: “Alle de spørgsmål der er rejst her, er af vital betydning. Men dette bør være mere end blot et fysisk møde og blive et ægte møde – et møde mellem hjerter og sind. Det er den eneste måde at vække os selv og andre på.”