Amma gav udtryk for at menneskeheden må finde en måde hvorpå de økonomiske og de videnskabelige fremskridt kan være i balance med moder natur.
Den 16. januar blev tiltrædelsesceremonien for arbejdsgruppen Civil 20 (C20) for Indiens G20 formandskab afholdt i Amritapuri. Amma er formand for C20, hvis formål det er at fremlægge de civile samfundsorganisationers (CSOs) problemstillinger for statsoverhovederne af verdens førende økonomier. Da Indien er dette års værtsland, finder G20 topmødet sted i New Delhi til september.
Amma bøjer sig for jer alle — som er legemliggørelsen af ren Kærlighed og det Højeste Selv.
Dette er en glædelig begivenhed. Vi har begivet os ud på en mission for at genoprette verdens svindende lys. Dette er et historisk år, hvor Indien har fået muligheden for at forestå formandskabet for G20-landene. Den indiske regering og den ærværdige premierminister Shri Narendra Modi har tildelt os det kolossale ansvar, succesfuldt at facilitere Civil Society 20´(C20) processen. C20 er en officiel brugergruppe i G20 fora. Måtte vi være i stand til at yde denne opgave retfærdighed. Ved denne lejlighed vil jeg gerne udtrykke min oprigtige taknemmelighed overfor den indiske regering og den ærværdige premierminister.
Den menneskelige krop, sammen med alt sansende og ikke sansende i denne verden, består af fem elementer—jord, vand, ild, luft og æter. Disse fem elementer har deres oprindelse i naturen. Det er derfor at menneskeheden og naturen er ét. Indiens gamle rishier erkendte denne sandhed direkte og erklærede: vasudhaiva kuṭuṁbakam: ”Verden er én familie.”
Så det er kun passende at temaet for Indiens G20 formandskab er denne erklæring fra Upanisaderne: ”Én jord, én familie, én fremtid.”
C20´s hovedopgave er at løse de problemstillinger folk møder i deres arbejdsområder, forstå den offentlige mening, undersøge de vanskeligheder folk står overfor i forskellige områder, og henlede den indiske regerings og G20-landenes opmærksomhed på dem og foreslå løsninger.
Menneskeheden forsøger at gøre livet let og bekvemt på forskellige måder. Den er afhængig af mange kraftkilder. Derfor stræber hvert land konstant efter at videreudvikle dets styrke som nation med henblik på militæret og forsvaret, økonomien, såvel som videnskab og teknologi. Fra et sikkerheds- og udviklingsperspektiv er de alle nødvendige.
I vores iver efter at styrke os selv på disse områder har vi dog glemt naturens styrke, som er langt mere kraftfuld. Vi har glemt den store sandhed at vi er en del af dette enorme univers. I den sidste tid har naturen givet os en række ”chokbehandlinger” for at minde os om denne sandhed. Og alligevel fortsætter vi med at opføre os som om vi har Alzheimers—ude af stand til at huske dét vi lærte.
Menneskeheden burde stræbe efter at opnå kundskabens tinde. Al den nødvendige forskning burde sættes i gang. Amma føler dog at vi også må være parate til at udforske den kraft der ligger i den spirituelle tankegang og en livsstil funderet i spirituelle principper. Vi må forstå hvor nødvendigt dette er ud fra de tegn, naturen og universet bliver ved med at sende os. Kun sådan vil vi blive i stand til at fuldbyrde princippet om vasudhaiva kuṭaṁbakam (verden er én familie) i det mindste en lille smule.
Vores situation i dag er denne at mens vi har alt, har vi i virkeligheden intet. Ét er helt klart: Idet menneskeheden fjerner sig mere og mere fra naturen, tiltager vores problemer bare. Naturen viser Guds ansigt.
Menneskeheden har den forkerte opfattelse, at naturen er vores lydige tjener og ikke kan føle, og derfor kan vi behandle hende lige som det passer os. Sandheden er imidlertid at naturen er én samlet krop – ét væsen. Ligesom kroppens dele er usynligt forbundne, er alle aspekter af naturen – sansende og u-sansende – indbyrdes forbundne. De er alle dele af naturens krop.
Dette er årsagen til at udvikling ikke er bæredygtig, med mindre den går hånd i hånd med beskyttelse af miljøet. Hvis vi virkelig ønsker en bæredygtig udvikling, så er det ikke nok at afholde konferencer og topmøder, uddele priser og lave politik og regler. Menneskehedens indstilling bliver nødt til at ændres. Hvis vi formår at forandre vores indstilling, så kan vi ændre vores omgivelser. Hvordan kan vi leve uden jord, vand, ild luft og æter?
Vores krop består af disse fem elementer. Naturen er således både udenfor og indenfor. I vores liv på denne jord ignorerer eller afviser vi ofte vores medmennesker og naturen. Vi forsøger udelukkende at opfylde vores egne egoistiske ønsker og grådighed. Samtidig beder vi til Gud om at give os paradiset. Hvilket paradoks!
Hvad er verdens tilstand i øjeblikket, næsten en fjerdedel inde i dette århundrede? Luk dine øjne og sæt en finger på verdenskortet. Åbn nu dine øjne og se hvilket kontinent og land du pegede på. Hvor end det er, prøv at finde ud af om dette sted er fredfyldt og uden konflikter.
Er der nok drikkevand, vand og mad nok til at slukke alle menneskers tørst og sult dér? Har alle tag over hovedet? Tøj at tage på? Er der rettidig adgang til sundhedspleje for alle? Er kvinderne og børnene trygge?
Alle kender svaret uden at Amma behøver at sige det. Den eneste forskel er at mens de rige græder – omgivet af luksus, så græder de fattige på en ramponeret stol under et utæt tag.
Mange civile organisationer og individer er aktivt i gang med at finde løsninger og engagerer sig i humanitært arbejde. Men de er bare små regndråber i det store hav. Men når de falder i ørkenen, så har selv sådan nogle små dråber en vis gavnlig virkning. Hvis vi forstår deres plads og bruger dem på den rigtige måde, så kan de hjælpe med at bringe glæde, fred og sundhed til verden.
Amma nævner ofte at vi skal møde folk dér hvor de er. Vi har adopteret 108 landsbyer. Da de første gang besøgte en af landsbyerne, fandt de frivillige fra ashrammen ud af at alle landsbyens bønder overvejede at begå selvmord. Hvorfor?
Høsten var igen og igen slået fejl, og de havde mistet alt. De havde mistet de penge, de havde lånt til såsæden, og de formåede end ikke at betale af på renten af lånet. De kunne kun se én eneste vej ud – og det var døden. Afgrøderne var slået fejl de sidste fem år i træk.
Vores frivillige undersøgte deres arbejdsgang. Hvor købte de deres gødning? De opdagede at bønderne gav et uhørt stort beløb for deres gødning. De var blevet snydt. De frivillige greb ind og hjalp dem med at købe den til en fair pris. De gjorde bønderne opmærksom på moderne landbrugsmetoder. I det følgende år havde bønderne en rigelig høst. De blev i stand til at betale de lån tilbage som havde været i restance i fem år, og de fik overskud nok til at leve for et helt år.
Det år kom alle landsbybeboerne for at møde Amma med store smil, der lyste op i deres ansigter, og de gav hende noget ris fra den seneste høst. Vi var i stand til at opløfte dem fysisk og mentalt. Det er afgørende at formidle den rette forståelse. Det er grunden til at Amma altid siger at vi skal møde mennesker dér hvor de er.
Selv om det ikke er blevet offentliggjort, så er folk kommet for at få Ammas darshan. I det seneste år har Amma mødt mindst 300.000 mennesker. Dette er på grund af de begrænsningerne, der blev indført. Normalt møder Amma mindst en million mennesker årligt. Da pandemien sluttede, kom børnene tilbage til skolerne og universiteterne. Næsten 150.000 studerer i ashrammens uddannelsesinstitutioner. Så Amma forstår godt, hvilken indflydelse pandemien har haft på ungdommen.
Over hele verden er der en stor forskel på de studerende fra før og efter pandemien. Børnene har siddet inde og udelukkende set på deres telefoner og computerskærme. Mange forældre betror Amma at det har påvirket deres barns mentale helbred. De lider af søvnløshed. De har mistet lysten til at gå i skole. Mange forældre kommer til at græde, når de fortæller Amma om det. Mange har mistet interessen for deres studier. Mange unge lærte at bestille stoffer online, fik dem bragt til hoveddøren og tog dem i deres eget hjem. Således er der i verden nu mange nye stofmisbrugere og stofafhængige.
Nogle mødre klager over at deres børn er blevet afhængige af deres telefoner og jævnligt kræver nyere modeller. Cirka 40 procent af forældrene tager deres børn med for at møde Amma, således har Amma selv set rigtigheden af forældrenes bekymringer – forandringen i børnene. Amma har bemærket at deres sind er blevet meget svagt. Deres liv er blevet som høje tårne, bygget af mursten, men uden den bindende cement imellem. Den mindste brise vil vælte dem omkuld. De har evner, men har mistet deres mentale styrke.
Mange børn har taget deres eget liv. Endnu flere har selvmordstendenser. Amma har set arrene efter forsøg på at skære sig i håndleddene.
Nogle professorer på vores universitet talte med Amma om forandringer i studenternes adfærd efter pandemien. Når timerne er ovre skynder de studerende sig udenfor for at læne sig op ad et træ, så lægger de sig ned og ser på deres mobiltelefoner. Selv om professorerne kommer hen til dem eller sidder i nærheden af dem, sætter de sig ikke op eller ser op fra deres mobiltelefoner. De udviser overhovedet ingen respekt. Professorerne sagde: ”Vi er meget bekymret over de studerendes meget arrogante adfærd. Da vi læste, opførte vi os ikke sådan.”
En anden professor sagde: ”Lige så snart de studerende kommer fra deres timer, sætter de deres hovedtelefoner på eller taler med nogen i mobiltelefonen. En dag kom en af de ældre professorer til at snuble og faldt. Han kaldte på hjælp, men ingen af de studerende kunne høre ham, de havde alle høretelefoner på.”
Båndet imellem lærer og studerende er blevet meget svækket. De studerende er blevet som robotter som hele tiden ser på deres mobiltelefoner. De har mistet deres medfølelse. Deres respekt overfor de ældre og taknemmelighed overfor deres lærere er meget reduceret i forhold til i gamle dage. De er ude af stand til at forstå andres sorg.
Hvis samfundet fortsætter på denne måde, bliver det snart som at køre uden at følge en eneste færdselsregel. Vi vil alle slå den anden ned, og vi vil med tiden alle omkomme. Skabelsen er afhængig af medfølelsens næring. Hvis den mistes, er alt fortabt. Vi mister så også forbindelsen med os selv. Når unge bliver stressede, begynder mange at indtage stoffer eller alkohol. De ønsker ikke at Gud skal være deres ”peacemaker”.
Spiritualitet lærer vores sind at sætte tingene i det rette perspektiv – disse principper forklares i Bhagavad-Gītā og andre skrifter. Men i stedet for at lære dette, forkaster de Gud og skrifterne og kalder dem for blind overtro. Og når det hele bliver for svært, drikker de og tager stoffer. Til sidst er hele familien gennemsyret af ufred og konflikt. Selv forældre mister livsmodet, når de ser hvordan deres børn lever.
Det virker som om vi skal frygte vores børns tilstand langt mere end krig. Alle lande skulle øge deres budget rettet mod at styrke ungdommens mentale sundhed – meget mere end deres forsvarsbudget. Vi må lære dem at håndtere deres sind. Har man en uddannelse i landbrug, kan man nemt dyrke afgrøder. Man ved hvilke skadedyr og sygdomme man skal holde øje med, og hvordan man skal bekæmpe dem, hvis de opstår.
Verden er som en blomst. Hvis et af kronbladene bliver angrebet af skadedyr, så påvirker det resten af blomsten. Hvis et land har et problem, vil det på samme måde påvirke de andre lande. Hvis et individ er påvirket, så er hele familien ramt. Derfra spreder det sig til samfundet. Fra samfundet spreder det sig til hele landet og fra landet til hele verden.
Folk udbryder ofte: ”Åh, det er deres problem, ikke vores!”
Dette er ikke sandt! Ofte er det andres uløste problemer, der bliver vores problemer. For eksempel udbryder der ildebrand i stueetagen på en ti-etagers bygning. Folk løber forvirrede rundt og råber: ”Hjælp! Hjælp! Hjælp os dog! Hjælp os med at slukke ildebranden!”
Hvad hvis folk mon på den 10. etage sagde: ”Det er jeres problem – ikke vores!” og de ikke gad at hjælpe? Hvad sker der mon så? Ilden spreder sig opad. Deres uløste problem bliver med tiden vores. Derfor må vi aldrig ignorere et råb om hjælp og sige at det er en andens problem
Hvor vi end kommer hen i verden, er vores første spørgsmål: ”Er der internet? Kan jeg få god net-forbindelse her? Får jeg god net-forbindelse i dette hjem? Får jeg net-forbindelse i dette hotel?”
Får vi det ikke, er vi som en fisk ude af vandet og ligger søvnløse. Spiritualitet er faktisk det indre net. Hvis denne forbindelse er stærk, kan ingen ydre situation forstyrre eller stresse os. Det tillader os at tilpasse os situationer og samtidig være medfølende. Det giver os evnen til at tilgive, glemme, bære over med og give tilbage. Vi bliver i stand til at gøre dette med glæde. Det er dét, vi kalder spiritualitet.
En undersøgelse blev gennemført af verdens befolknings generelle indstilling. Alle borgere i hvert land fik kun stillet ét spørgsmål: ”Vær venlig at sige din ærlige mening om strategierne for at håndtere fødevareknaphed som er gennemført i andre lande i verden.”
Folk i nogle lande reagerede: “Mad? Hvad er det?”
Nogle mennesker i andre lande svarede: ”Ærligt? Hvad er det?”
Nogle mennesker kendte ikke engang betydningen af ordet “mening”. Nogle andre spurgte: “Hvad betyder ordet ‘venlig’?”
Nogle havde ingen anelse om, hvad “andre lande” betød.
Sådan er tilstanden i vores verden. For at denne verden kan fungere må hver én af os blive bevidst om alle andre.
Det er ikke muligt at opnå dette i den ydre fysiske verden. Vi kan ikke fjerne mangfoldighed fra verden. Men mangfoldighed er ikke en ulempe eller begrænsning. Den er en vigtig mulighed. Det er en mulighed for at se enheden eller sandheden i mangfoldigheden.
Det vi giver, er det der kommer tilbage til os. I min barndom lærte min mor mig, at floden var legemliggørelsen af Devi (gudinden), og at jeg aldrig skulle lade vandet eller spytte i den, når jeg tog mit daglige bad.
Hver gang jeg badede i floden, fik det kolde vand mig til at føle trang til at lade vandet, men jeg kunne slå den fra som en kontakt, fordi jeg huskede min mors ord. Jeg kunne kontrollere mig selv. Gevinsten var min, for jeg kunne bade i rent og friskt vand, også næste gang jeg tog et bad. Fordi jeg lærte det værdifulde i ikke at lade vandet i floden, kunne jeg kontrollere mig selv.
Hvis vi lærer værdier i en ung alder, vil vi blive i stand til at kontrollere lavere impulser, negative tanker og følelser. Nu til dags er der ingen der kan kontrollere deres følelser. Folk bliver mere og mere som raketter, der er undsluppet jordens tyngdekraft uden at ane, hvor de skal hen. Derfor er vi nødt til at videregive de rette værdier i vores børn.
Amma forstår, at integreret sundhedspleje, ligestilling mellem kønnene og videnskab og teknologi er en del af C20-processen. I dag opfatter de fleste mennesker sundhed som noget der kun relaterer til den fysiske krop. Men den menneskelige eksistens er ikke kun det fysiske plan.
Mental, intellektuel og følelsesmæssig sundhed er også vigtigt. Men først og fremmest må vi erkende styrken af den altgennemtrængende kraft eller sjæl, ’ātma-śakti’, der besjæler alt og fylder det med bevidsthed. Når man giver alle disse faktorer lige stor betydning i sit liv, bliver meningen med sundhedspleje komplet.
Moderne medicin og behandlingssystemer er bestemt vigtige og har deres plads. Men ægte sundhedspleje er ikke bare at søge medicinsk behandling når man er syg. I virkeligheden er naturen vores nærmeste ven, fordi vi selv er naturen. Derfor er det vigtigste for holistisk sundhed at bevæge sig i harmoni med naturen.
Vores universitet har forsket i jordbund, hvor folk smed en masse affald. Det viste sig at jorden var meget giftig. Der blev derefter plantet mange træer på stedet, og efter tre år testede vi jorden igen. Jorden blev testet ren og giftfri. Dette beviser, hvor meget gift i jorden der absorberes, behandles og renses af træernes rødder. Desuden renser træer atmosfæren og giver os ren luft at indånde.
Vores forfædre plejede at tilbede træer som guddommelige væsener. I min barndom så jeg folk bede om tilgivelse under træerne, før de fældede dem. Det var deres måde at vise deres taknemmelighed for det, de havde fået. Selv om nogle mennesker måske betegner en sådan hengivenhed som “primitiv”, mener Amma at det er praktisk. Vi bliver måske nødt til at gå lidt tilbage og genbesøge den tid igen. Uden forbindelse til naturen og uden hendes velsignelser er holistisk sundhed umulig.
For ca. 60 år siden, da jeg var barn i landsbyen, smurte vi ko-gødning på skrammer og sår, og så helede de. Hvis vi gjorde det i dag, ville såret helt sikkert blive inficeret. Så ko-gødning, som engang havde helbredende egenskaber, er i dag blevet giftigt. Hvorfor? Fordi køerne tidligere blev fodret med naturligt foder. Ris-afgrøderne blev aldrig sprøjtet med kemikalier.
Men i dag bliver næsten alle afgrøder sprøjtet med giftige kemikalier. Køerne får det at spise. Kvægfoderet indeholder kemikalier og ben-pulver. Mælken har ikke den samme kvalitet som før. Den kan måske dæmpe vores sult, men samtidig bliver vores immunsystem svækket. På den måde får vi større mængder mælk, men samtidig opstår der også mange sygdomme.
Hvis videnskaben har tilladt os at vi må sprøjte 5 % pesticider og kemikalier på afgrøderne, er der mange der sprøjter 25 % for at øge deres profit. Vores kroppe og sind bliver forurenede. Amma siger ikke at vi helt skal stoppe med at bruge dem. Men der er behov for strengere regler.
Med hensyn til ligestilling mellem kønnene er der mange nationer, der stadig behandler kvinder som mindreværdige. Videnskab og teknologi har udviklet sig, og verden har gjort enorme fremskridt. Menneskeheden bliver mere og mere sofistikeret. På trods af dette er der et eller andet sted dybt inde i os stadig en stor modvilje og mental blokering mod at anerkende kvinders ligestilling. På verdensplan nægtes hver fjerde pige mellem 15 og 19 år uddannelse og beskæftigelse. For drenge er tallet en ud af 10.
Et andet vigtigt emne er styrkelsen af børn og kvinder fra marginaliserede grupper. Vi bør betragte det som en yajña (hellig opgave) at holde dem i hånden og hjælpe dem med at slippe ud af deres sårbarhed. Vi bør ikke lade deres skjulte evner gå til spilde, hvilket hverken er til gavn for dem eller det samfund de lever i.
Ashrammen har støttet landsbyer i 25 stater i mange år nu. I begyndelsen havde Amma instrueret, at 108 landsbyer skulle adopteres. Når vi så besøgte landsbyerne og underviste kvinderne i færdigheder, sagde nogle af landsbyens mænd: “Vi ønsker ikke at leve af at sende vores kvinder på arbejde. Hvis de begynder at arbejde, vil de blive arrogante. De vil nægte at adlyde os.”
Det er sådan, mange mænd tænker. De er blevet betinget til at tænke sådan fra barnsben, så Amma bebrejder dem ikke noget.
Derfor underviste vi kvinderne i færdigheder, som de kunne udøve fra deres eget hjem. De begyndte at udføre job og tjene penge med den uddannelse, de fik. Nogle steder var mændene imidlertid for stivsindede. Der er tusindvis af episoder som denne, som vi har lært af. Når kvinder undertrykkes, mister verden det produktive bidrag fra 50 procent af sin befolkning.
I takt med at kvinderne rejser sig og går fremad, bør mændene gøre plads – endda forberede vejen – for dem. Mænd bør holde op med at være en ensrettet vej og i stedet forsøge at blive en bred motorvej. I stedet for at forsøge at udvikle deres muskelkraft som mænd, bør kvinderne forsøge at udvikle deres hjertemuskler.
Det er det, Amma mener med ordet tantēḍi på malayalam – at være modig. De skal være klar til at acceptere det der kommer, og bevæge sig fremad uden at miste deres selvtillid. Vi bør skabe omstændigheder, så de kan få succes. Ellers vil det være et stort tab for samfundet.
Amma har mødt millioner af mennesker. Selv blandt de piger, der studerer på vores college, presser forældrene dem til at blive gift, når de har afsluttet deres bacheloruddannelse. Kun få får lov til at fortsætte deres ph.d.-studier. Forældrene holder dem tilbage og siger, at når de er færdige med deres ph.d., vil de være udover den ægteskabelige alder, og det vil være svært at finde en mand til dem. De studerende kommer til Amma og siger: “Amma, jeg vil gerne tage min ph.d., men mine forældre beder mig om at søge et job.”
Derfor indførte Amma stipendier til studerende, hvor de får det samme beløb, som de ville få i et job. De studerende var kvalificerede. Amma gav straks 100 ph.d.-stipendier for at tilskynde piger til at tage en ph.d.-grad. Mange af disse piger er nu ph.d.-stipendiater; de har finpudset deres evner godt og har publikationer i prestigefyldte tidsskrifter. Mange har afsluttet deres ph.d.-studier og er også gift.
Hvis vi lever i frygt for at vores piger ikke vil kunne blive gift, kan vi så opnå noget som helst? Hvis vi skaber de rette omstændigheder, kan de helt sikkert komme i kontakt med deres evner og gøre sig nyttige for samfundet.
En ting er helt klart: Hvis vi ønsker en varig løsning på den forfærdelige tilstand, som menneskeheden står overfor i dag og vil stå over for i fremtiden, skal vi være villige til at ændre vores interne klima. Det der sker i det ydre miljø – global opvarmning eller klimaændringer – er blot en afspejling af det barske klima i vores sind.
I dag bruger mennesker det meste af deres tid og energi på at sætte mærkat på alt hvad de ser, med deres navn og adresse – om det så er land, naturen eller Gud. Vi forsøger at kræve og etablere vores autoritet over alting med holdningen “jeg” og “mit”. Hvis denne holdning vokser, bliver vi vores egen værste fjende.
Amma husker en historie i denne forbindelse: Engang følte en hund et dybt ønske om at rejse rundt i verden. Den begav sig ud på sin rejse. Efter mange dages rejse vendte den endelig hjem. Dens hundevenner kom for at besøge den og spurgte om dens rejse. “Hvordan var rejsen? Havde du nogen problemer undervejs?” spurgte de.
Den rejsende hund svarede: “Nej, jeg mødte ingen problemer fra andre. Alle lod mig fortsætte min vej. De eneste, der generede mig, var vores egen art – andre hunde. Overalt hvor jeg kom hen, kastede de sig over mig og gøede og bed mig. De jagtede mig nådesløst og lod mig overhovedet ikke være i fred!”
Menneskehedens tilstand i dag er lige som denne hunds. Hvor end mennesker befinder sig i verden, er de deres egen værste fjende. For at være mere præcis er menneskets eget sind både dets fjende og dets ven. Kilden til vores tanker og handlinger er vores eget sind, så hvis vi oprigtigt ønsker at korrigere sindet, må spirituelle værdier indgå som en del af pensummet på vores uddannelsesinstitutioner.
I vores ashram er der omkring 200 børn fra alle dele af verden. Nogle af dem opholder sig her nogle få måneder om året. De deltager i undervisning i Bhagavad-Gītā og skrifterne. Når de lytter til den spirituelle undervisning, er de i stand til at dele det samme legetøj med andre børn, selv om de førhen fik et raserianfald, hvis et andet barn bare rørte deres legetøj.
Til en vens fødselsdag giver de endda deres legetøj væk som gave. I deres taler fortæller de om, hvordan de gav et yndlingslegetøj væk til et andet barn til hendes fødselsdag og at de følte sig lykkeligere ved at give end ved selv at få legetøjet.
Efter at have lyttet til den spirituelle undervisning følte disse børn mere glæde ved at dele end ved at få noget til sig selv. Det betyder at når spirituelle lærdomme bliver rigtigt tilegnet, udvider de vores hjerter og gør os mere bevidste.
Sanskritordet saṁskāra betyder “kultur” eller ”det, der er forfinet over tid”. I et laboratorium henviser en “kultur” til en lille bakterieprøve, som får et gunstigt miljø at vokse i, med henblik på at stille en diagnose. Det gøres for at identificere sygdommen og give den rette behandling.
Da en lille smule af ashram-kulturen blev indpodet i børnene, og den fik en gunstig atmosfære at vokse i, blomstrede den op på samme måde i dem alle. Børnene begyndte også at praktisere det, de havde lært. Selv de små kan genkende rigtigt fra forkert.
Nogle bruger deres skelneevne og tænker: “Åh, er det legetøj et ønske eller et behov? Nej, jeg har ikke brug for det. Jeg vil hellere give pengene til et fattigt barn.”
Det kan de gøre i en så ung alder. Selv før de lærer alfabetet, er de begyndt at praktisere velgørenhed. Når Amma ser dette, mener hun, at det er muligt at indgyde værdier som velgørenhed og dharma (forståelse og gennemførelse af det der er det rigtige at gøre) i børn i en ung alder.
Der er så meget kærlighed og nærhed mellem dem. Når en af dem er syg, ringer de alle sammen og spørger, hvordan de har det. Amma tror bestemt at vi kan skabe sådanne positive forandringer, hvis vi træner børn fra en ung alder.
Hvis vi fokuserer på at opfylde vores behov snarere end vores ønsker, kan vi gøre denne jord til et paradis. Tænk på en smuk, blomstrende have. Der er mange børn i haven som løber, ler og leger, fulde af glæde. Sommerfugle flagrer mellem blomsterne og drikker lykkelige nektar. Amma ønsker at verden var som denne smukke og fredelige have. Med flagrende sommerfugle mener Amma alle mennesker i hele verden der lever i glæde.
Alle ville få deres retmæssige andel. Folk behøver ikke at give alt, hvad de ejer, væk for at opnå dette; de behøver kun at give en lille del af deres andel. Hvis vi gør dét, bliver vi ikke en isoleret ø, der er fremmedgjort fra verden. Vi bliver et led i livets kæde.
For at individet, familien og samfundet kan vokse og gøre fremskridt, skal der udvikles den rette kultur. Miljøet for dette skal udvikles i vores sind. Forudsætningerne for at dette kan vokse, bør skabes i vores hjem og vores uddannelsesinstitutioner.
Amma vil gerne foreslå nogle ting, som jeg mener er særligt vigtige og relevante i øjeblikket:
1. Fra børnehaveklasse til 12. klasse samt på de videregående uddannelser bør der laves et kursus, der underviser i medfølelse og uselviskhed. Der bør indføres en obligatorisk lærebog, der omfatter alle aspekter af det værdifulde i uselviskhed og medfølelse.
2. Hvert barn bør plante et træ på sin fødselsdag og blive undervist i, hvordan man passer det med kærlighed og medfølelse. De bør opmuntres til at lave papirfrøkugler med hundrede frø og lidt gødning, som kan kastes ud i skovene. Det er ikke nødvendigt at vande eller gøde for at få frøene til at vokse i skoven. De nedfaldne blade vil berige jorden og give næring til planterne. Hvis blot ét af frøene spirer og vokser, kan vi genoprette en lille del af naturen. Det vil være godt, hvis alle kan tage en beslutning om at gøre dette.
3. Der bør udvikles projekter, hvor landsbyer bliver adopteret med støtte fra multinationale selskaber og virksomheder, og derefter bør der etableres skoler, gymnasier, hospitaler og småindustrier i landsbyerne.
4. Lige fra barnsben bør drenge lære at behandle kvinder og piger med respekt. Lær børnene at forgude kærlighedens kvalitet. Få børnene til at forstå, allerede fra før skolealderen, at ligesom Gud er kærlighed, er kærlighed Gud. Før de afslutter deres kurser bør de studerende tages på besøg i en fattig landsby. Når de opholder sig et par dage i sådan en landsby, vil de opleve de daglige problemer, som almindelige mennesker møder, og med denne erfaring kan de designe kursusprojekter for at forbedre deres tilværelse. Inden de træder ind i en verden af bitter selviskhed og konkurrence, vil denne erfaring så nogle få frø af medfølelse og uselviskhed i deres hjerter. Det vil lære dem at bøje sig i ydmyghed for naturens uendelige kraft. Den omsorg som naturen giver, er ud over det, som vores biologiske mor eller far kan yde. For denne store gave må vi udtrykke vores taknemmelighed.
5. Alle religioners overhoveder bør lære deres tilhængere at være inkluderende og aldrig diskriminere nogen på grund af deres religion.
6. Det bør blive obligatorisk for alle uddannelsesinstitutioner på alle niveauer at uddanne deres studerende til at bruge teknologi med skelneevne og give dem muligheder for at omsætte det i praksis.
7. Alle skoler og gymnasier bør have rådgivningstjenester. Mange studerende har lidt af depression siden corona-pandemien begyndte. Jeg har set mange studerende der har kunnet komme ud af det uden medicin, fordi de fik rådgivning på det rigtige tidspunkt. De der ikke valgte rådgivning, var nødt til at tage medicin. Vi må være vågne og holde øje med de unges psykiske problemer, og sådanne tjenester vil være til stor hjælp.
Lad os alle sammen fortsætte med ét sind og ét mål, nemlig at arbejde uselvisk for verdens velfærd. Må vores handlinger blive et ædelt ideal for dem, der kommer efter os. Må vores ’livs træ’ være solidt rodfæstet i kærlighedens jord. Må vores gode handlinger blive dets blade. Må vores venlige ord være dets blomster. Må fred være dets frugter. Må denne verden vokse og trives som én familie, forenet i kærlighed. Må etikken af vasudhaiva kuṭuṁbakam – “Verden er én familie” – vækkes, blive ført ud i livet og bære frugt i alle. Må vi virkeliggøre en verden, hvor der er endeløs fred og harmoni. Må den guddommelige nåde velsigne os alle.
Oṁ Namaḥ Śivaya