Uddrag af Ammas nytårs­­­­­­­­­­­­­­­­budskab 2022

Drop forestillingen om at du er adskilt fra verden, og omsæt den viden til handling

Forsøg at udføre alle dine handlinger som en ofring til Gud, og accepter med mod og beslutsomhed resultatet som Guds vilje. Inkorporer uselviskhed i dit liv.

“Vi hilser 2022 velkommen med store forhåbninger, ligesom når vi ser frem til den strålende solopgang efter nattens mørke, når daggryets første lys viser sig. Måtte dette nye år fylde alles liv med glæde, godt humør, fred og fremgang. Amma ved godt at folk stadig er nervøse – deres frygt er ikke helt forsvundet. Selv om det er sådan, er det hvad Ammas hjerte ønsker.

Vi hilser det nye år velkomment med udsøgte fyrværkeri-opvisninger, smukke lysarrangementer og med ønsker om et godt nytår til alle. Men disse festligheder og udtryk for glæde har en kort levetid. Ikke længe efter er folk igen fordybet i deres indskrænkede tanker og handlinger. Hvis de ydre lys og udtryk for glæde ikke er i stand til at fylde os med lys eller øge vores skelneevne, hvad er så meningen med sådanne festligheder?

Det betyder ikke at der ikke er behov for festivitas. Amma føler bare at sammen med sådanne festligheder, må vi også forstå den underliggende højeste sandhed. I dag er der meget få lejligheder til at glemme alt og fejre. Folk er så fordybede i deres dagligliv og problemer med deres jobs og deres børn og andre ansvar. For at drive en båd frem i en flod fyldt med vandplanter må man først fjerne planterne. Mens båden bevæger sig frem, må man igen og igen fjerne vandplanterne. På samme måde er de ting vi foretager os for at få vores liv til at bevæge sig frem, kun midlertidige fix. Den glæde vi får, kommer ikke ud af sand viden. Selvom der intet er galt i at opnå glæde på denne måde, så må vi også finde glæden i at hjælpe de fattige og de lidende. Amma siger altså ikke at vi ikke skal fejre. Lad folk fejre og være glade, i det mindste på denne måde.

Hvad er den rette måde at hilse det nye år velkommen på? For det første må vi foretage en selvransagelse. Vej oprigtigt alt det gode og dårlige du har gjort i det forgangne år af på dit sinds vægtskål. Prøv seriøst at skelne imellem dharma og adharma. Forsøg at tilgive dem der begik fejl, og elske dem du ikke kan lide. Find det at tilgive og bære over med i dig selv. Forsøg at udføre alle dine handlinger som en ofring til Gud, og acceptér med mod og beslutsomhed resultatet som Guds vilje. Inkorporér uselviskhed i dit liv.

Prøv i det mindste at udføre små uselviske handlinger hver dag, Da du ikke har studeret skrifterne, kan du måske ikke gøre det til fuldkommenhed. Giv næring til din sans for socialt ansvar. Drop forestillingen om at du er adskilt fra verden, og udfør dine handlinger velvidende at du er en del af denne kæmpestore universelle familie. Det er på denne måde, vi bør hilse det nye år velkommen og fejre det på – ved at ændre vores indstilling og handle derefter.

Det er ikke meningen at nytåret skal spildes ved at feste, mens man er på stoffer eller er fulde, og lave en masse larm når klokken slår 12. For nylig kom nogle drukkenbolde i klammeri med politiet i nærheden af Ernakulam. Fordi de var fulde, havde de ingen anelse om hvad de rodede sig ud i. De satte endda ild til en politibil. Politiet gav dem prygl. Hvis ikke de havde været så fulde, kunne de i det mindste være stukket af. Men de stod der bare. De tænkte ikke på konsekvenserne, at de kunne blive arresteret og komme bag tremmer.

Nogle mennesker påstår at stoffer og alkohol bringer vores indre kærlighed frem. Hvilken kærlighed? Under indflydelse af stoffer og alkohol mister folk selv deres basale bevidsthedstilstand. Så ved de ikke længere hvad de gør, eller hvem de taler til. På den ene side omfavner de fremmede og udbryder: ”Min elskede bror”- på den anden side tøver de ikke med at stikke nogen ned med en kniv. Er dette kærlighed? Dét er det, vi ser og hører omkring os. Amma nævner det blot.

Når vi mister årvågenhed, mister vi alt. Så vi bør bevare fuld bevidsthed og forblive vågne altid, under alle forhold. Vores livsmål burde være at vågne op til sådan en tilstand af konstant årvågenhed. Ellers vil der ikke være nogen forandring i os eller i verden omkring os, selvom tallene i kalenderen skifter.

Det menneskelige sinds kraft er utroligt. Hvis vores tanker og følelser er gode, så vil verden omkring os også være god. Vores sind kan, hvis vi forsøger, stort set se det gode i alt. Det kan finde glæde og skønhed i alt. På samme måde kan vi, hvis vi forsøger, gøre det kommende år smukt og meningsfyldt.

Når vi taler om sindets kraft, må vi også se på nytårsforsætterne. Nytåret er en tid til at evaluere sidste års fejltagelser og succeser og til at tage en fast beslutning om, hvordan vi vil fortsætte. Når vi laver et nytårsforsæt, skal vi være opmærksomme på én ting: det skal være realistisk. Når en alkoholiker f.eks. tager det løfte at han ikke vil røre en dråbe i det nye år, som det ofte sker, så er chancerne for at det lykkes for ham små. Så det er vigtigt at sætte sig mindre mål. Når vi lykkes med dem, så kan vi fortsætte mod større mål. Små nederlag på vejen bør ikke ødelægge vores forsæt. Hvis vi anstrenger os, så vil Guds nåde helt sikkert strømme os i møde.

Vi kommer ind i det nye år med noget vigtigt og værdifuldt. Hvad er dette værdifulde? Det er tiden – nuet – dét har vi med. Det er den samlede sum af alle vores nuer, som bestemmer retningen og fremgangen i det nye år. Penge som står på kontoen fra sidste år, kommer med over i det nye år. Men dette sker aldrig med tiden. Den tid der er gået, er tid der er tabt, den kan aldrig komme tilbage. Kan en der er 40 år gammel blive til et barn igen? Kan han vende tilbage til sin ungdom? Mistet tid kan aldrig findes igen. Selvom vi mister penge i en forretning i starten, så kan vi vende det og på sigt tjene pengene tilbage. Men tabt tid finder man aldrig igen, den er forsvundet for altid. Vi kan heller ikke låne tid fra fremtiden. Derfor skal vi være opmærksomme på om det kommer til at bruge vores tid effektivt. Vi må bruge nuet på en god måde.

Det forgangne år har givet os mange gode og mange dårlige oplevelser. Men vi må ikke hænge fast i det. Prøv kun at huske de oplevelser som er nyttige. Visk dit sind rent for alt snavs og råd som hænger ved fra det forgangne år. Fyld dagligt dit sind med retskafne tanker og værdier. Positive tanker, tålmodighed, medfølelse, venlighed osv. er guddommelige kvaliteter.

Nogle steder er det tradition til nytåret at brænde et afbillede af ” Old Man Gloom” af. Når man brænder afbilledet, så symboliserer det at man brænder al tristhed fra det forgange år, og tager et friskt skridt og med fornyet energi ind i det nye år.

Når vi bliver gamle, bliver vi som en konge der har mistet sin krone. Når vi beder vores øjne om at læse, så siger de: ”Nej, vi vil ikke!” Når vi beder vores næse om at tage en dyb indånding, så siger den: ”Nej, jeg vil ikke!” Når vi beder vores tunge om at tale, så siger den:” Nej, jeg vil ikke!” Når vi beder vores ører om at høre noget, så siger de: ”Nej, vi vil ikke!” Når vi beder vores hænder om at samle noget op, så siger de: ”Nej, vi vil ikke!” Når vi beder vores ben om at løbe, så siger de: ”Nej, vi vil ikke!” Så vi er som en konge der har mistet sin krone. Undersåtterne i kongedømmet vil ikke længere adlyde os. De siger, bare klap i og lad os være i fred til vores sind. Vi må give energi til dette gamle sind, puste nyt liv i det, og lade det gå ind i det nye år med fornyet handlekraft. Det er princippet bag afbrændingen af “Old Man Gloom”.


Måtte vi hver især blive i stand til at manifestere et bedre nyt år, fyldt med mere glæde, fremgang, fred og retfærdighed end i det forgangne år. Måtte 2022 blive det lykkebringende år, hvor menneskeheden opnår nye horisonter og højder. Måtte nåden velsigne os så vi bliver i stand til at arbejde henimod dette og lykkes med det.

Når Amma siger dette, så ved Amma at en ny flamme vil blive tændt i hendes børns hjerter. Men på den anden side ser det ud, som om mørket spredes, det er ikke helt tilintetgjort. Nye varianter og sygdomme opstår. Hvis folk mister deres arbejde eller deres forretninger, så går de i chok igen. Hvis vi bliver udkørte, kan vi ikke fortsætte. Indtil nu har vi haft en vis fremgang. På samme måde vil det gå fremad. Vi vil blive i stand til også at overkomme denne forhindring. Mine børn, hav tillid til dette og forbliv modige. Arbejd hårdt for det. Som Amma altid siger: Lige som alle andre beslutninger, så er glæde også en beslutning. Tag en fast beslutning om ”Lige meget hvad der måtte komme, så vil jeg være glad. Komme hvad der måtte komme, jeg vil være modig.”

Hvad enten vi ler eller græder, så går dagene. Hvis vi græder, så taber vi kun. Vi bliver svage, mister vores gode helbred og bliver søvnløse. Mange mennesker lader på denne måde deres liv blive til ét stort tab.

Vi kan ikke eksistere bag en lukket dør. Hvis vi anstrenger os, så vil en dør helt sikkert åbne sig for os. Mine børn, græd ikke når I ser en lukket dør. Hvis vi prøver, så åbner en dør sig før eller senere, og vi vil blive i stand til at gå ud af den. Vi er selv lyset og mørket på vores egen vej. Mine børn, tab ikke jeres mentale styrke. Det er vores sande rigdom. Mister vi denne, så er alt tabt. Hold fast i jeres selvtillid.

Før en bil kan starte, skal batteriet lades op. Ellers starter bilen ikke, selvom tanken er fuld. På samme måde kan vi kun gå fremad hvis vores batteri af selvtillid er ladet op, også selvom vi har Guds kraft i os. Mister vi denne, kan vi ikke vække vores talenter, lige meget hvad. Hold godt fast i jeres selvtillid.

Amma sender sine nytårsønsker til hver og en. Må nåden velsigne alle mine børn!

Amma sender kærlige omfavnelser og kys til alle sine børn!