Planlægningen af Ammas Europatur 2019 er i fuld gang, og vi er så heldige, at Amma igen vil komme og besøge os i København (Brøndby Hallen). Det er en stor glæde og også en stor anerkendelse af alles ihærdige indsats til sidste års arrangement.
Det er på alle måder stort, ligesom selve arrangementet jo også er det. Vi har booket Brøndby Hallen for en længere periode, indtil vi har de endelige datoer på plads. Lige så snart vi har dem – forhåbentlig inden længe – kommer der besked på hjemmesiden.
Vi skal allerede nu i gang med forberedelserne til Ammas besøg, og vi holder derfor et møde for alle frivillige hjælpere – også kaldet seva-møde. Seva betyder frivilligt uselvisk arbejde.
Mødet bliver afholdt den 1. juli i South Indias lokaler i Vanløse, Sallingvej 61, 2720 Vanløse. Vi vil gerne fejre den glædelige begivenhed, at Amma allerede kommer igen, og starter derfor kl.17.30 med spisning – pris 70 kr. Selve mødet starter kl. 18.30. Br.Shubamrita deltager i mødet. Han vil inspirere os og svare på spørgsmål om forberedelsesprocessen til Amma-eventet.
Vi vil på mødet fortælle om planerne for Ammas besøg i år, hvor langt vi er kommet og høre jeres ideer og forslag.
Der er igen i år brug for frivillige, der vil påtage sig et ansvar for et område, så hvis du ikke havde et ansvarsområde sidst, Amma var i Brøndby Hallen, men gerne vil i år, så kontakt meget gerne en i koordinationsgruppen eller skriv til info@amma-danmark.dk
Vi får også brug for en – gerne flere regnskabskyndige, så sig endelig til, hvis du kender én, der kan tilbyde sin hjælp.
Tilmelding til 1. juli kl. 17.30 med spisning senest d. 30 juni til Marion Maheshwari med sms til 40 14 56 02 eller e-mail marionlaudrup@gmail.com pengene betales kontant eller med MobilePay på stedet. Tilmelding kun til mødet gerne inden kl. 12 d. 1. juli til Marion Maheshwari.
Genopfriskning af IAM-meditation
Alle der har taget et IAM-kursus inviteres til at komme tidligere 1. juli til IAM-genopfriskning i et lokale hos South India. Mahima vil undervise, og du skal blot medbringe yogamåtte og tæppe.
Tid: 16 -17, men kom helst 5 -10 minutter før. Tilmelding til Marion Maheshwari.