Budskab fra Amma: At gøre plads til andre i sit hjerte

Et indlæg af Amma på journal.thriveglobal.com.

Den følelse, der er nærmest vores Sande Selv, er kærligheden. Vores liv er bestemt til at fødes i kærlighed, at leve i kærlighed og til slut at ende i kærlighed. Kærlighed har ingen ende, den er evig og forbinder ethvert aspekt i skabelsen – mennesker med hinanden, med naturen og med Gud. Dens stråleglans er således altid i os, som vores dybeste essens. Tragisk nok bruger de fleste af os det meste af vores liv i søgen efter kærligheden, men de fleste dør uden at finde den. Dog må vi fatte mod, for selvom vores virkelige natur kan være midlertidigt skjult for os, vil den aldrig forgå.

Spiritualitet er en bestræbelse på at genopvække denne kærlighed, på at genåbne vores øjne for den. For at gøre dette må vi gøre lidt plads til andre i vores hjerter. Spiritualitet er ikke imod stræben efter materiel vinding. Den vil blot minde os om, at ligesom vi har vores drømme, således har andre også deres drømme. Derfor skal vi ikke træde på andres drømme for at opnå vores egne. Vi bliver nødt til at hjælpe andre, ligesom vi jo selv behøver andres hjælp.

Mindst 20 % af de tusindvis mennesker, der kommer og ser mig hver dag i Indien, balancerer på randen til armod og selvmord. Da jeg så tristheden i en kvindes ansigt, der kom til mig fornylig, spurgte jeg ind til, hvad der var galt. Hun fortalte, at hun led af kronisk nyresvigt. Efter hun fik sin diagnose, forlod ægtemanden hende og efterlod hende med deres to børn. Uden nogen uddannelse eller job blev hun nu nødsaget til at låne penge af lånehajer, der nu plager hende. Hun sagde: ”Amma, for at overleve skal jeg gå til dialyse ti gange om ugen. Jeg kan ikke engang drømme om så mange penge. Så jeg bliver nødsaget til at springe nogle af behandlingerne over.”

Mine øjne fyldtes med tårer. Jeg bad hende om ikke at bekymre sig – at vores hospital ville tage sig af hendes medicinudgifter, og ashrammen ville hjælpe med uddannelsen af hendes børn. Da hun hørte dette, brød hun ud i tårer. Derefter bekendte hun, at hun havde været i en så håbløs tilstand, at hun havde planlagt at forgifte sine børn og begå selvmord. ”Jeg havde endda skrevet et selvmordsbrev.”

Hvad ville der være sket, hvis jeg ikke havde forhørt mig om hendes liv? Der er tusinde af sådanne familier. For at få øje på dem og hjælpe dem behøver vi blot øjne og et hjerte, der føler.

Der vil altid være rige og fattige. Den nuværende forskel mellem dem der har og dem, der ikke har, har aldrig været større. Det er som et bjerg på den ene side og en dyb afgrund på den anden. Medmindre vi formindsker dette niveau, vil det resultere i uro og endda vold. Det er nødvendigt, at vi bygger en bro af medfølelse. Det er nødvendigt, at vi kultiverer et udsyn, der værdsætter alle væsners essentielle enhed. Selvom vi kan se tusinde sole reflekteret i tusinde vandfyldte krukker, er der kun én sol. Når vi ser bevidstheden i os alle som én, vil vi udvikle et udsyn, der tager andres behov med i betragtning, før vores eget begær efter luksus.

Engang tilbragte en kvinde, der havde for vane at købe ekstravagante ting, en måned i vores ashram. Senere skrev hun et brev til mig. Hun sagde, at efter sin hjemkomst, var hun blevet besat af at eje et bestemt dyrt designerur. For at spare op havde hun været nød til at tage overarbejde. Da hun havde sparet nok op, gik hun til juveleren. Men i butikken kom hun pludselig i tanker om vores ashrams børnehjem. Hun tænkte: ”Mens købet af dette ur måske kan gøre mig lykkelig i et stykke tid, så kunne jeg i stedet for bruge pengene på at hjælpe mennesker, der mangler livets basale nødvendigheder. Selv et ur til 10$ er nok til at vise klokken.” Til sidst besluttede hun sig for at købe et billigt ur og i stedet for bruge pengene til at hjælpe de fattige. Hun konkluderede med at skrive: ”Tak for at hjælpe mig med at blive genforenet med kærligheden inde i mig selv.”

Sådanne udvidende holdninger vil vækkes, hvis vi kan tage spiritualiteten til os. Hvis vores venstre hånd er skadet, vil den højre spontant ae den. Hvorfor? Fordi de begge er en del af den samme krop. På samme måde burde påskønnelsen af at vi alle har rod i én og samme essens få os til at handle i overensstemmelse med det og tjene de fattige og trængende. Denne forståelse og bestræbelse er, hvad der menes med ”at gøre plads til andre i sit hjerte.” Hvis vi kan gøre dette, vil vi gradvist nå til at erfare og opleve den kærlighed, der er vores Sande Selv.

Husk at vi har alle sammen noget at give. Et smil koster ingenting, alligevel glemmer vi alt for ofte at give dette til andre. Vi har intet at tabe ved at se på andre med kærlighed og kærlige følelser. Selv vores tilsyneladende mest betydningsløse handlinger kan hjælpe andre. Må kærligheden indeni udvide sig og lidt efter lidt omfavne hele skabelsen.

Sri Mata Amritanandamayi Devi (Amma) er en verdenskendt humanitær og spirituel leder. Amma leder Embracing the World, som er en multinational samling af non-profit organisationer dedikeret til at forsyne de fattige og trængende med mad, tøj og husly. Hver dag kommer tusinder for at søge hendes trøst, spirituelle visdom og velsignelser, som Amma giver i form af et moderligt knus.

Læs mere om Amma her.

Facebookredditmail